Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pungdyr - Pungelefant - Pungfrø - Punggrævling - Pungharer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget stort og overskride det for Pattedyrene
alm. 44. Mælketænder kommer kun i ringe Grad
til Udvikling; sædvanlig findes kun 1 i hver
Kæbe siddende paa den bageste blivende
Præmolars Plads; Wombat’en (Phascolomys)
mangler helt Mælketænder. Nyere Undersøgelser
synes dog at vise det mærkelige Forhold, at
P.’s ovenomtalte blivende Tænder egl. er det
første Tandsæt, altsaa Mælketandsættet,
saaledes at altsaa kun 1 Tand af andet Tandsæt
skulde komme til Udvikling i hver Kæbe. P.’s
Krop, Lemmer og Hale er saa forskelligartet
formet efter Dyrets Levevis, at der desangaaende
maa henvises til de enkelte Familier.
Grundtypen er en femtaaet Haand og Fod, men
Reduktion af dette Tal findes hos mange Slægter;
Sammenvoksning af 2. og 3. Taa og Finger er
meget hyppig; Tommeltaaen som Regel uden
Klo ell. Negl; 4. Taa som Regel længst. — I
Nutiden har P. deres hovedsagelige Udbredelse
i Australien, hvor de findes paa Fastlandet,
Tasmanien og Ny-Guinea, enkelte Arter tillige
paa en Del af de indiske Øer, saa vestlig som
til Celebes; de er i Australien Stedfortrædere
for de andre Verdensdeles Rovdyr, Gnavere,
Aber, Drøvtyggere o. s. v., og optræder i en
Mængde saare vidt forsk. Former, i mange
Henseender ofte mindende i Ydre om disse
Typer. Ellers findes P. nu kun i Sydamerika
(Pungrotter) og mangler altsaa ganske i Asien,
Afrika og Europa. I tidligere Jordperioder
fandtes P. derimod videre udbredt; i de eocæne
og miocæne Tider fandtes de saaledes i Europa
og Nordamerika, men da næppe i Australien,
der nu er deres Hovedopholdssted. Allerede i
Tertiærtiden uddøde de i Europa. — I alle
Forhold er P. mindre udviklede end de øvre
Pattedyr og røber i mange Forhold, at de
tilhører en lavtstaaende ret primitiv Dyregruppe;
saaledes er de bl. a. i intellektuel Henseende
meget lavtstillede. Over for deres Unger viser
de ikke særlig Kærlighed; forfulgte kaster de
endog jævnligt Ungerne ud af Pungen og giver
dem til Pris for Forfølgerne. — Ved
meningsløs stærk Efterstræbelse er mange af disse
mærkelige P., navnlig i Australien, aftaget
overordentlig stærkt i Antal; fl. er endog nær ved
at udryddes; kun visse planteædende
Smaaformer synes at være tiltaget i Antal, f. Eks. visse
Pungaber, sandsynligvis fordi deres naturlige
Fjender bl. Rovdyrene er blevet bortskudt paa
Grund af deres Skadelighed for Husdyrene. I
de senere Aar har de i stigende Grad faaet
Bet. som Pelsdyr; »Australsk Opossum« (se
Pungaber) og Wallaby (se Kænguruer)
har bl. a. vundet stærkt Indpas paa det
europæiske Marked. — P. deles efter de ovenn.
Tandkarakterer i 2 Underordener, nemlig 1)
Polyprotodontia, hvortil hører flg.
Familier: Pungrotter (Didelphyidæ),
Pungmaarer (Dasyuridæ),
Punggrævlinger ell. Pungharer (Peramelidæ) og
Pungmuldvarpen (Notoryctidæ) og 2)
Diprotodontia, hvortil hører:
Pungaber (Phalangeridæ), Wombat’en
(Phascolomyidæ) og Kænguruerne {Macropodidæ);
hertil slutter ogsaa den uddøde
Pungelefant (Diprotodon) sig; se disse Familier. Et
lille sydamerikansk P. (Coenolestes) er i nyeste
Tid fundet saa afvigende, at det egl. bør danne
en egen lille Underorden.
R. Hg.
Pungelefant (Diprotodon amtralis), et stort
uddødt Pungdyr, af Størrelse med et stort
Næsehorn, men mere højbenet; Kraniet er 1 m
langt, dets Tandbygning minder om en Gnavers,
idet de to mellemste af de 6 Fortænder i
Overmunden og Underkæbens to Fortænder er meget
store, noget fremadrettede, formede som
Gnavetænder, mejselformede og rodaabne, altsaa
stedsevoksende; lgn. Tænder findes i øvrigt bl.
Pungdyrene hos Kænguruer og Wombat’en.
Hjørnetænder mangler. Fødderne 5-taaede og
har vistnok baaret Hovnegle. I Slutn. af 19.
Aarh. fandtes i Lake Mulligan, en udtørret
Saltlagune c. 1200 km N. f. Adelaide, omtr. 100
fuldstændige Skeletter nogle faa Fod under
Jordens Overflade: formodentlig er denne store
Hjord ved et ulykkeligt Tilfælde sunket ned i
Dyndet og omkommet. — Beslægtet er den
noget mindre, uddøde Pungdyrslægt
Nototherium, der viser en Del Lighed med Nutidens
Woimbat; deres Kranium er paafaldende kort
og bredt med opstaaende Næseparti; Tænderne
som Pungelefantens, men Gnavetænderne er
forholdsvis mindre. De synes at have ført et
rodende, gravende Liv.
R. Hg.
Pungfrø, se Løvfrøer.
Punggrævling, se Pungharer.
Pungharer, Punggrævlinge ell.
Bandikuts, som de kaldes i Australien, danner
en mindre Pungdyr-Familie, hørende til
Underordenen Polyprotodontidæ; de er navnlig
ejendommelige ved deres afvigende Fodbygning,
idet Bagfødderne ligner Kænguruernes med en
lang og meget kraftig 4. Taa, udstyret med en
mægtig Klo; derimod er de helt til Kløerne
sammenvoksede 2. og 3. Taa samt 5. Taa smaa;
1. mangler oftest helt; disse lange og smalle
Fødder er udmærkede Springben. Paa
Forfødderne er de midterste Tæer meget længere end
de andre og har lange kraftige Gravekløer.
Deres Hoved er langstrakt, Snuden lang og
stærkt tilspidset: Ørerne snart smaa, snart
store. Tændernes Tal 46—48; Fortænderne smaa
og bredkronede, 4—5 paa hver Side i
Overmunden, 3 i Undermunden, hvor de er længere
og fremadrettede. I hver Kæbeside er 1
veludviklet Hjørnetand, 3 skarpe og spidse
Præmolarer og 4 Molarer med knudrede Kroner.
Halen som Regel ret kort og tyndhaaret, hos
enkelte ret lang og noget busket. Hunnens Pung
aabner sig bagud. Smaaformer, der lever paa
Jorden og er udmærkede Gravere, der yderst
sky, ængstelige og forsigtige straks søger ned
i deres selvgravede Huller, naar de foruroliges.
 |
| Punghare (Perameles gunni). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
