- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
718

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pungharer - Pungløve - Pungmaar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udprægede Natdyr; de fleste lever selskabeligt
og bevæger sig i længere ell. kortere
springende Skridt; deres Føde er hovedsagelig
Planter, særlig saftige Rødder og Knolde samt
Frø, men de fortærer tillige alle Slags Insekter
og disses Larver samt i særlig Grad Orme,
hvorved deres Maver ofte er fulde af Jord fra disses
Tarmindhold. Nogle Arter lever nær
menneskelige Boliger, men de fleste holder til paa
afsides Steder. De deles i 3 Slægter; de
egentlige P. (Perameles), hvis For- og Bagben
omtr. er lige lange, har smaa ell. mellemstore
Ører. Halen kort, med korte tiltrykte Haar
og nøgen Halespids. Kroppens Pels kort
og grovhaaret, som Regel med nogle mørke
Tværstriber paa Kropsiderne. I Ydre
minder de dels om Rotter, dels om
Spidsmus; i deres Huller bygger de Reder af
tørre Blade og Græs. De 10—12 Arter er
alm. og vidt udbredt over Australiens Fastland,
Tasmanien og Ny Guinea samt paa en Del af
Øerne, f. Eks. Aru- og Kei-Øerne samt paa Ny
Irland, hvor de dels holder til i kølige
Bjergegne, dels ved Haver og Marker, hvor de kan
blive besværlige Skadedyr. Næse-P. (P. nasuta)
har meget lang Snude og meget korte brede
Ører. Kroplængdem 40 cm, Halen 12 cm; i
Modsætning til alle de andre Arter har den ustribet
Pels. Gunns stribede P. (P. gunni) har
4 Tværstriber paa hver Kropside. En anden
Slægt danner Øre-P. (Peragale) med meget
store, nøgne, spidse Ører og silkeblød Pels;
Bagbenene en Del længere end Forbenene;
Snuden lang og tynd. Halen af Kroppens
Længde, dens yderste Del paa Rygsiden med
en Kam af lange, hvide Haar. Mest kendt er
Kanin-Bandikut’en (P. lagotis) fra
Vest-Australien; den er af Størrelse med en Kanin,
som. den minder en Smule om i Ydre; faar 3—4
Unger ad Gangen. Den tredje Slægt danner
endelig den mærkelige Svinefodede P.
(Choeropus castanotis), der er udbredt saa godt
som over hele Australfastlandets Indre; den er
næppe større end en lille Kanin, Kroplængden
25, Halen, c. 10 cm. Lemmerne er meget tynde,
Baglemmerne dobbelt saa lange som
Forlemmerne. Disse har kun 2 Tæer udviklet, og i
Bagfoden er kun 4. Taa af Bet. Snuden spids,
Ørerne meget lange og spidse; de
sammenfoldes, naar Dyret er i Hvile. Kroppen ret tyk,
Halen middellang, korthaaret, kun med
Antydning af Haarkam; den bløde Pels er brungraa
paa Ryggen, Undersiden hvidlig.
R. Hg.

Pungløve, se Pungaber.

Pungmaar. P.’s Familie (Dasguridæ)
danner en ret artrig Gruppe af kød- og
insektædende Pungdyr, repræsenterende Rovdyrene
og Insektæderne i den australske Dyreverden.
Tandsættet rovdyragtigt, med smaa Fortænder,
4 foroven, 3 forneden og store spidse
Hjørnetænder; Kindtænderne har spidse Takker;
Tandtallet stort, fra 42 til 52. Alle 4 Ben omtr.
lige lange og med alm. Poter; næsten altid 5
Tæer, der aldrig er sammenvoksede; blot
Bagfodens Tommel kan være lille ell. mangle; Halen
næsten altid behaaret. Hertil hører
Pungulven (Thylacinus cynocephalus), den eneste
af sin Slægt, der baade i Tændernes Bygning
og i Ydre minder særdeles meget om en Hund.
Dens korte, tæt tilliggende Pels er graabrun
med 12—14 sorte Tværstriber over Ryggens
bageste Del; Ørerne smaa og oprette; den lange
Hale, der stedse bæres løftet, er ved Grunden
paafaldende tyk. Pungulven er det største
Pungrovdyr, Legemslængden 1 m, Halen c. 50
cm. Faar 4 Unger ad Gangen; Pungen aabner
sig bagud. Findes kun paa Tasmanien, hvor
den ogsaa kan træffes helt op i Bjergene, hvor
der c. 1000 m o. H. i længere Perioder er stærk
Frost og dyb Sne; nu er den udryddet i alle
mere beboede Egne p. Gr. a. den Skade, den
anrettede paa Faareflokkene. Paa Tasmanien
findes ogsaa Pungdjævelen (Sarcophilus
ursinus
), ligeledes eneste Art i sin Slægt; dette
i det hele grimme og frastødende Dyr naar en
Kroplængde paa højst 70 cm; Halen, der er
tyk ved Roden, er c. 30 cm lang. Hovedet er
uforholdsmæssig stort og tykt med stump Snude
og ret korte, men brede, næsten nøgne,
kødfarvede Ører. Kroppen er svær og klodset;
Saalegænger med lave, noget krumme, tykke Ben,
der ligesom Ansigt og Hale er saa tyndt
haarede, at den kødfarvede Hud skinner igennem.
Legemets Haarklædning korthaaret; Farven
sort med et hvidt Tværbaand over Forbrystet.
Kindtænderne skarpe, men tillige svære,
Kæbemuskulaturen yderlig kraftig. Et usædvanlig
bidsk og irritabelt Dyr, der med ubændigt
Raseri bider om sig, naar det angribes ell. tror
sig i Fare; i Fangenskab er det ganske
uimodtageligt for venlig Behandling og er altid lige
utilnærmeligt og behersket af sit onde Lune. Af
Tasmaniens Farmere var den, navnlig tidligere,
meget frygtet og hadet, idet den gjorde stor
Skade paa al Slags Fjerkræ, som den myrdede
for Fode, naar den ved Hjælp af sin
paafaldende Styrke brød ind i Hønsehuse o. l.; ogsaa
Faar angives den at dræbe; ved stærk
Forfølgelse er den nu aftaget meget stærkt i Antal i
de beboede Egne. — Hulefund viser, at begge
disse nævnte Arter ell. meget nærstaaende
Former har levet paa Australiens Fastland. — De
egentlige P. (Dasyurus) omfatter et stort
Antal mellemstore Former, der i Ydre minder
en Del om Desmerdyr; deres tre første ægte
Kindtænder, der har mange Takker, ligner
Insektædernes, de andre er spidse og skarpe;
deres Hoved ret spidst og maaragtigt med ret
store, spidse, oprette Ører; Kroppen er
langstrakt, Benene lave. Halen lang og haaret.
Pelsen ret kort og tæt, og ejendommelig for alle
Arterne er, at hele Kroppen er dækket af
spredte smaa og større hvide Pletter. Kløerne

Pungulv (Thylacinus cynocephalus).
Pungulv (Thylacinus cynocephalus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0742.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free