Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pungrotter - Pungrovdyr - Pungulv - Pungvæsel - Puni - Punica
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hudfolder og Haardannelser; derefter følger de
Moderen, idet de holder sig fast til hendes
Pels ell. sidder paa hendes Ryg. P. er udbredt
over hele Amerika, lige fra Kanada til
Patagonien; i Sydamerika erstatter de Insektæderne,
der her mangler helt. De typiske P. samles i
Opossum’ernes Slægt, Didelphys, der
omfatter 5—6 Arter. Mest kendt er den
Nordamerikanske Opossum (D. virginiana),
der er udbredt i de sydøstlige Dele af
Fristaterne; dens Legemslængde er c. 50 cm, Halen,
der blot er behaaret ved Roden, er noget
kortere. Hovedet hvidt, kun sort om Øjnene;
Farven ellers brunlig med lange hvide Børstehaar
ragende ud af den tyndhaarede Pels. Et ret
trægt Dyr, der dog klatrer fortrinligt i Træer,
hvor man ofte ser den hængende ubevægeligt
i sin Hale, som den ruller om en Gren. Kun i
Parringstiden ses de parvis, ellers færdes de
hver for sig, uden bestemt Bo, blot skjulende
sig om Dagen i tilfældige Huller. I øvrigt er
den et blodtørstigt Rovdyr, der kan gøre
frygtelig Skade paa det tamme Fjerkræ, som den paa
Maarenes Vis myrder for Fode, blot for at suge
deres Blod; dette i Ydre saa Læslige og
frastødende Dyr er kendt for sin aldeles
paafaldende Sejglivethed; ofte lister et forslaaet og
tilsyneladende dræbt Individ stille bort, naar
der atter bliver Ro om det; pludselig
overraskede anstiller de sig ofte døde. Skønt den
gør Nytte ved at dræbe Mus og Rotter,
forfølges den dog altid skaanselsløst, men aftager
dog ikke synderligt i Antal, selv i tættere
bebyggede Egne, tildels vel fordi den faar 6—16
Unger aarlig; dens ildesmagende stinkende
Kød spises af Negrene. Skindet afgiver et
tarveligt Pelsværk, der dog aarlig fra
Sydstaterne kommer paa Markedet i et Antal af
3—400000; som sortfarvede sælges de som
imiterede Skunks (Stankdyr). En anden Art fra
Mellem- og Sydamerika er Krebseæderen
D. marsupialis), der ligner forrige Art, men
ofte er den mørk, næsten hel sort, og Haarene
er gule ved Grunden; den angives at fange
Krebs o. l. I det sydlige Sydamerika lever en
tredje mindre Art D. paraguayensis. — Blandt
de mange andre artsrige Slægter kan nævnes
den graa Quica (Metachirus opossum) fra
Sydbrasilien; denne mellemstore Form er
ensfarvet mørk, blot med et Par hvide Pletter over
Øjet; Pelsen mangler lange Stikkelhaar, og
Halen er ualmindelig lang og tynd; den danner
herved en Modsætning til Slægtens anden Art,
den tykhalede P. (M. crassicaudatus), der
har ret kort, men ved Roden overordentlig tyk
Hale, der næsten gaar jævnt over i Kroppen.
En tredje Slægt danner Uldhaars-P.
(Caluromys), mest Smaaformer med kort Hoved,
smaa, afrundede Ører og tyk rødlig Uldpels;
bl. de mange Arter, der er vidt udbredt over
Sydamerika, er den mest kendte den Røde
Uldhaars (C. laniger), smlg. Fig. — De smaa
Dverg-P. (Marmosa) mangler Pung og har
meget lang Hale; M. pusilla er ikke større end
en Skovmus, som den ligner en Del i Ydre og
i Farver, blot har den en sort Ring om Øjet og
en sort Stribe midt ned ad Panden;
Æneasmusen (M. murina), et nydeligt lille
muselignende Dyr, er nu og da kommet levende til
Kbhvn, skjult i Halmen i de store
Banankasser fra Syd- og Mellemamerika. Endelig kan
fremhæves den sjældne og i sin Levemaade saa
afvigende Svømme-P. eller Yapock
(Chironectes minimus), udbredt fra Guatemala til
Sydbriasilian; den er tilpasset til Liv i Vandet og
bar Svømmehud mellem Bagfodens Tæer;
Pungen er veludviklet og Munden har store
Kæbeposer: den er noget større end en Rotte og dens
silkebløde Pels er mærkelig broget, sølvgraa
med 6 kastaniebrune Bælter tværs over Ryggen,
Hoved og Skuldrene samt en sort Stribe midt
ned ad Ryggen; Bugen er hvid. Den skællede
Hale er kun baaret lige ved Grunden. Den
opholder sig ved skovklædte Flodbredder, hvor
den har sin Hule i Jorden; den lever efter
Sigende af Fisk, Krebs o. a. Vanddyr, men dens
Levevis er meget, lidt kendt. — Mange fossile
P.-Arter er fundne i Europa i øvre eocene og
nedre miocene Lag.
R. Hg.
Pungrovdyr. I ældre Zoologi deles
Pungdyrene i 4 Hovedgrupper: Rhizophaga, ɔ:
Rodæderne, d. s. s. Vombatten, Poephaga, ɔ:
Bladæderne, d. s. s. Kænguruerne, Carpophaga, ɔ:
Frugtæderne, d. s. s. Pungaber, og endelig
Rapacia, ɔ: Rovdyrene omfattende Pungharer,
Pungrotter og Pungmaare. Bl. Pungdyrene er
Grænsen mellem Rovdyr og Insektædere meget
vag; selv inden for den mest kødædende
Gruppe, Pungmaarene, findes helt insektædende
Smaaformer som de saakaldte Pungspringmus
(Antechinomys) o. l. (se Pungmaar); for
saa vidt kunde Fællesbetegnelsen P. altsaa godt
anvendes, men andre, mere fundamentale,
Forskelligheder har gjort, at den ikke bruges mere,
saa at hver Familie behandles som en Enhed
for sig.
(M. Ml.). R. Hg.
Pungulv, se Pungmaar.
Pungvæsel, se Pungmaar.
Puni, se Ket.
Punica L., Slægt af Myrtefam.
(Granatæble-Gruppen), smaa Træer ell. Buske med i Beg.
firevingede, senere
trinde Grene, der
ofte ender i en
Torn (paa tørre
Voksesteder), og
oftest modsatte
Blade uden
Akselblade; de mangler
Oliekirtler.
Blomsterne sidder 1—5
sammen i Spidsen
af Grenene og er
kortstilkede.
Blomsterbunden er
purpurrød, de 5—8
blivende Bægerblade
ligeledes;
Kronbladene, der veksler
med Bægerbladene,
er purpurrøde (sjælden gule); talrige
Støvblade, der uden Orden sidder paa
Indersiden af den øverste, tragtformede Del af
Blomsterbunden. Bestøvning ved Insekter.
I Frugtknuden findes 2 Kranse af
Frugtblade, en øvre med i Reglen 5 Rum, en nedre
 |
| Punica granatum. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
