- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
723

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Punsel - Punta - Punta Arenas - Punto de Galle - Puntormo - Pupa - Pupienus - Pupil - Pupilautoritet - Pupin, Michael Idvorsky - Pupipara - Puppe - puppefødende Fluer - Pupperøver - Puppesnegle - Puppesvamp - Puppis - pur - Pura - Puracé - Puraṇa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Genstanden stemples enten til Forsiring, for at
betegne Fabrikanten, ell. som Kontrol Detail-,
Figur- ell. Talpunsler. En Hovedanvendelse af
P. er til Drivning, se Ciselering.
(F. W.). D. H. B.

Punta, la P., sp. Ord, der bet. Spids og
anvendes om Forbjerge, f. Eks. La P. de
Europa
om Sydspidsen af Gibraltar og La P.
Marroqui
om Sydspidsen af Tarifa.
C. A.

Punta Arenas [-a’rænas], Havneplads i Chile
ved Magallanes-Strædet, er af Bet. som Kul-
og Provianthavn for forbisejlende Skibe,
udfører Uld.
M. V.

Punto de Galle [-ðæ-’gal], d. s. s. Point
de Galle
.

Puntormo, d. s. s. Pontorme.

Pupa, se Puppesnegle.

Pupienus, rom. Kejser, se Maximus.

Pupil, se Øje.

Pupilautoritet. Ved P.’erne forstaas de
Myndigheder, der fører Tilsyn med Værgens
Udøvelse af Værgemaalet, jfr Myndighedsloven
af 30. Juni 1922 og Bek. 25. Septbr s. A.
P. er i første Instans Amtmændene (i Kbhvn
Overpræsidenten), i sidste Instans
Justitsministeriet. Dog fungerer Skifteretterne og
Overformynderiet ogsaa i visse Tilfælde som P.,
særligt m. H. t. Værgens Regnskabsaflæggelse.
Den Værge, som tillige har
Forældremyndigheden over en Umyndig (Myndighedslovens §§
25 og 28) ell. Myndigheden over en
umyndiggjorts Person (Lovens § 46), antages ogsaa ved
Udøvelsen af saadan Myndighed at staa under
P.’s Tilsyn. Dette gælder derimod ikke
Forældrene som Indehavere af
Forældremyndigheden, og ejheller (jfr Lovens § 51) en
umyndiggjort Mands Værge, der i Forening med
Hustruen bestyrer Fællesboet.
A. D. B.

Pupin, Michael Idvorsky,
Elektrotekniker, f. 4. Oktbr 1858 i Idvor, Ungarn.
Efter fuldførte Studier i New York 1883 blev
han Dr. phil. 1889 i Berlin og ansattes samme
Aar som Lærer ved Columbia-Universitetet i
New York, hvor han 1901 udnævntes til Prof. i
Elektromekanik. P. har udført forsk. teoretiske
Arbejder inden for Elektroteknikken, og er
særlig kendt for sine Undersøgelser af de
elektriske Bølgers Forplantning gennem Telegraf-
og Telefonledninger. P.’s Ideer er videre
udformet og praktiseret af Selskaberne Siemens
& Halske i Berlin og American Telephone and
Telegraph Company
i New York og har bragt
udmærkede Resultater m. H. t. bedre
Udnyttelse af Ledningerne (se
Telefonledninger og Multiplekstelegrafi).
A. C. G.

Pupipara, Lusfluer, hørende til Fluernes
Orden, karakteriserede ved, at de tre
Brystringe er sammensmeltede, at Bagkroppen er
bred og fladtrykt, og at Vingerne ofte er
rudimentære ell. mangler helt. De kraftige Ben
ender med tandede Klamrekløer; Munddelene
er indrettede til at suge Blod med. Afkommet
fødes som Pupper; Udviklingen, der særlig
er studeret af Leuckardt, er bedst kendt hos
Melophagus ovinus. De ejendommelige
Æggestokke producerer kun faa Æg og kun eet Æg
ad Gangen; dette kommer til Udvikling i
Moderdyret; Larven, der ikke har noget tydeligt
Hoved, og som er udstyret med 3 Par
Aandehuller i de bageste Segmenter, lever af
Sekreter, der afsondres af store Kirtler i Uterus;
efter adskillige Hudskifter forvandler den sig
og bliver derpaa født umiddelbart før
Forpupningen. P. lever som Snyltere paa varmblodige
Dyr, sjælden paa Insekter. De inddeles i 4
Familier, af hvilke Hippoboscidæ er den bedst
kendte; hertil hører Hestefluen,
Hippobosca equina, Faarefluen ell.
Faaretæge, Melophagus ovinus, der er vingeløs,
samt talrige Former, der lever paa Fugle,
særlig Svaler. Familien Nycteribiidæ indbefatter
vingeløse, paa Flagermus snyltende Fluer. Om
Familien Braulidæ, se Bilus.
C. W.-L.

Puppe, se Insekter, S. 418.

puppefødende Fluer, d. s. s. Pupipara.

Pupperøver, se Calosoma.

Puppesnegle (Pupillidæ), en Familie af
Lungesnegle med meget forsk. formede Skaller.
De fleste er særdeles smaa Dyr, kun et Par
mm lange, med ægformet ell. cylindrisk Skal;
en Del, og da navnlig de lidt større Former paa
indtil 1 cm. har en tenformet Skal med
talrige lave Vindinger. Hos alle P. er
Skalmundingen lille og sædvanlig forsynet med
tandformede Fremspring ell. Folder, der yderligere
indsnævrer Indgangen til Huset. Hovedparten
af Arterne har højresnoet Skal, men
venstresnoede findes ogsaa. De er æglæggende; en
Del Arter føder dog ogsaa ret store Unger, der
ved Fødslen er forsynet med en Skal. Man
finder P., der er planteædende Dyr, i Skovbunden
i det nedfaldende Løv og paa Pinde, under
Sten ell. paa Star- og Græsblade langs Søer og
Aaløb. P. er udbredt over hele Jorden; i
Danmark findes fl. Slægter og henimod en Snes
Arter. Familien er meget gammel; den gaar
efter al Sandsynlighed tilbage til Kulperioden
(Pupa vetusla). (Litt.: C. M. Steenberg,
»Landsnegle«, Danmarks Fauna 10 [1911];
Samme, Études sur l’anatomie et la
systématique des Maillots
i »Vid. Medd. D. Nat. For.«,
Bd 80 [1925]).
C. M. S.

Puppesvamp, d. s. s. Cordyceps militaris,
se Cordyceps.

Puppis (lat.), »Bagstavn«, den nordvestlige
Del af det gamle Stjernebillede »Argo«, se for
øvrigt Sejlet.
J. Fr. S.

pur (lat.), ren, uberørt.

Pura ell. Pur (eng. pore) betyder paa flere
indiske Sprog By og er derfor hyppig Endelse
paa Bynavne i Forindien.
M. V.

Puracé [pura’sæ], Vulkan i den sydligere
Del af Colombias Centralcordillere, 4700 m,
havde Udbrud 1849 og 1899.
M. V.

Puraṇa (egl. gl. antik; Subst. = et gl. Sagn,
Legende) er i Sanskrit-Litteraturen Navnet paa
en særlig Klasse af Værker fra Middelalderen
og til Dels endnu senere Tider. Purāṇa’erne
er af Form episke Digte med didaktisk Karakter
og sekteriske Formaal; de indeholder, foruden
Kosmogoni og mytiske Beskrivelser af Jorden,
Læren om de kosmiske Perioder, gamle Guders
Bedrifter, Heroers og hellige Mænds
Levnedsbeskrivelser, Vishṇu’s Avatārer, Genealogier
af Sol- og Maaneslægterne i Sagnhistorien,
Fortegnelser over Tilnavne til Vishṇu ell. Çiva,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0747.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free