- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
725

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Purga - purgatio - Purgativ - Purgatorium - purgere - Purhøns - Puri - Puri - Purificacion - purificere - puriform - Purim - Purin - Purisme - Puritanere - Puritet - Purke - Purkinje, Johan Evangelista

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afbrydelser. Efter Perioden med P. indtræder gerne
stille, klart Vejr med meget streng Frost,
indtil ÷ 50° C.
H.-P.

purgatio (lat.), Renselse; p. moræ,
Udjævning, Udslettelse af Moraens Retsvirkninger
derved, at den forsømmelige Debitor tilbyder
Kreditor Betaling af det Skyldige i den
Skikkelse, det har faaet ved Moraen, se Mora.
K. B.

Purgativ (lat.), Afføringsmiddel.

Purgatorium (ignis purgatorius),
Skærsild, er Betegnelsen for en rom.-kat.
Forestilling vedrørende Tilstanden efter Døden. De
Sjæle, der ikke dør i Dødssynd og derfor ikke
kommer i Helvede, men som heller ikke ved
deres overskydende gode Gerninger har gjort
sig fortjente til straks at komme i Himlen,
kommer i P., i hvis rensende Ild de maa lide
de timelige Straffe, som de ved deres Synder
har gjort sig skyldige til, for saa vidt de ikke
her paa Jorden har afbødet dem med særlige
gode Gerninger, ell. faaet dem eftergivet ved
Aflad. Denne Forestilling, som i Romerkirken
har spillet og endnu spiller en meget betydelig
Rolle, begyndte allerede at opkomme i
Oldkirken (Origenes og Augustin), og hos Gregor den
Store finder vi Tanken om P. bragt i
Forbindelse med Læren om Messeoffer og Aflad. Den
blev fastslaaet som kirkelig Lære 1439 i Firenze
og paa Tridentinerkoncilet. Men den græske
Kirke forkaster denne Lære, og Reformationen
maatte naturligvis ligeledes afvise den p. Gr. a.
den Forbindelse, hvori den var bragt med en
saa iøjnefaldende falsk Lære som Afladslæren.
Alligevel har Tanken om et saadant
Renselsessted for Sjælene, aandelig opfattet og befriet
for Forbindelsen med de vrange rom.
Forestillinger, haft en vis Tiltrækning ogsaa for
Protestanter (se f. Eks. Paludan Müller’s »Adam
Homo«, Slutningsstroferne).
(J. P. B.). A. Th. J.

purgere (lat.) benyttes baade aktivt i
Betydningen at fremkalde rigelig Afføring og
passivt om at have rigelig Afføring.

Purhøns, se Høns, S. 137.

Puri, en til Goyatacáerne hørende
Indianerstamme i Øst-Brasiliens Bjergskove ved Rio
Parahyba. Deres Kultur staar væsentlig paa
Jægertrinnet, omend de i nogen Grad synes
paavirket af de kulturelt højere staaende
Tupi-Folk. Nutildags udgør de kun en ubetydelig
Folkeret. (Litt.: Maximilian, Prins af
Wied, »Reise nach Brasilien 1815—17« [2 Bd,
Frankfurt a. M. 1820—21]).
K. B-S.

Puri (Puri Dshagannat), Hovedstad
i Distriktet P. i Orissa i det østlige Forindien,
har (1910) 39686 Indb. Byen har snævre Gader
og smaa Huse. Den lever ganske af
Pilegrimsfarterne til det i hele Indien højt ansete
Tempel for Guden Dshagannat (ell. Jagannath s. d.).
M. V.

Purificacion [purifika’siån], By ved Rio
Magdalena, Colombia, 10000 Indb., Handel med
Sukker, Bananer og Majs.
M. V.

purificere (nylat.), rense.

puriform, se purulent.

Purim, jødisk Fest, der fejres 14. og 15.
Adar (nærmest Marts). Ved Festgudstjenesten
i Synagogen læses Ester’s Bog, som beretter
om Festens Tilblivelse til Minde om Jødernes
Redning og Oprejsning under Perserkongen
Ahasveros. P. fejres i øvrigt ved, at man
sender hinanden Gaver. Est. 9, 24 forklares i den
Smh. Navnet af pûr, »Lod«. Det uhebraiske
Navn tyder imidlertid paa, at Jøderne her har
optaget og omdannet et andet Folks Fest,
naturligvis da en persisk. Først efterhaanden er
P. trængt V. paa, indtil den ved Kristi Tid var
alm. anerkendt. (Litt.: H. Gunkel, »Esther«
i »Religionsgesch. Volksbücher«, II 19—20 [1916];
J. Hoschander, The book of Esther in the
light of history
[1923]).
J. P.

Purin er et krystallinsk Stof, der indeholder
Grundstofferne Kulstof, Brint og Kvælstof, og
hvis kem. Formel er C5H4N4. Ved
Omdannelser af dette Stof, bl. a. ved Iltninger, kan der
dannes en Række Stoffer, som kaldes
Purinbaser (Adenin, Xanthin, Hypoxanthin o. a.).
Purinbaserne findes bl. Spaltningsprodukterne
af Nukleoproteider (s. d.), naar disse Stoffer
nedbrydes. Da Nukleoproteider findes i alle levende
Cellers Kerner, er altsaa ogsaa Purinbaserne
til Stede hos alle levende Organismer. Et
Iltningsprodukt af P. er Urinsyren (se Urin). —
De karakteristiske Stoffer i Kaffe og Chokolade
(Coffein og Theobromin) staar i kemisk
Henseende P. nær.
L. F.

Purisme (nylat.), Sprogrenseri, Stræben
efter at befri et Sprog for fremmede Ord og
Vendinger, Purist, Sprogrenser.
H. H. R.

Puritanere kaldtes Tilhængerne af en stærkt
udpræget protestantisk Retning i England. Her
tog nemlig Reformationen en dobbelt Retning.
Dels førte den til den eng. Episkopalkirke, der
vel var kalvinsk i Læren, men katolsk i
Opfattelsen af Kirkens Forfatning og ret konservativ
over for Kirkeskikkene, og dels udviklede der
sig en Tilbøjelighed til at forny Kirken i dens
fuldstændige evangeliske Renhed (puritas,
deraf Navnet), umiddelbart efter den hellige Skrifts
Forbillede, med Afskaffelse af alt, hvad ikke
deri kunde begrundes, med Krav om stærk
Kirketugt, Kirkens Adskillelse fra Staten og den
tarveligst mulige Gudstjeneste. Den eng.
Reformationshistorie er opfyldt af Kampen mellem
disse Retninger. De forenede sig snart med de
aandsbeslægtede Presbyterianere i Skotland, og
forfulgte af Regeringen tilkæmpede de sig til
sidst under Cromwell en foreløbig Magtstilling,
der særlig tilfaldt den radikaleste Retning bl.
dem, Independenterne. Men ved Restaurationen
1660 forandredes dette atter ganske. Først ved
Tolerance akten 1689 fik Dissenterne
Religionsfrihed. En af de mest kendte puritanske
Retninger blev Kvækerne.
(J. P. B.). A. Th. J.

Puritet (nylat.), Renhed, Uskyldighed,
Sæderenhed.

Purke er i Norge en Benævnelse for »So«.
Ordet stammer fra lat. porca, Hunkøn til
porcus, »Svin«.
H. F.

Purkinje [’purkinjæ], Johan
Evangelista
, bøhmisk Fysiolog og Anatom, f. 17. Decbr
1787 i Libochowitz, d. 28. Juli 1869 i Prag. P.
traadte som ung Mand ind i Piaristordenen
og virkede som Lærer, men forlod denne
Stilling for at studere Medicin i Prag. 1819 blev
han Assistent i Anatomi og Fysiologi og tog
Doktorgraden s. A. med en berømt Afh.:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0749.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free