Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Purpurbakterier - Purpurhavet - Purpurhejre - Purpurhøne - Purpurin - Purpurinsvovlsyre - Purpurit - Purpurkappe - Purpurlak - Purpurlys - Purpursnegl - Purpursvovlsyre - Purpursyre - Purpurtræ - Purre (Plante) - purre (Søv.) - Purre-Løg - Purrmann, Hans - purulent - Pururavas - Purus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af de utallige Slægter og Arter kan nævnes
den ved vore Kyster alm. forekommende
Lamprocystis roseo persicina,
Skruebakterien Thiospirillum sanguineum
og Chromatium Okenii.
K. A. B.
Purpurhavet, se Kaliforniske Havbugt.
Purpurhejre, se Hejrer.
Purpurhøne, se Sultanshøns.
Purpurin, Krappurpur,
Trioxyantrachinon, C6H4(CO)2 . C6H(OH)3, et
Farvestof, som blev opdaget 1826 af Robiquet og
Colin i Kraprod samtidig med Alizarin. Stoffets
rigtige Sammensætning blev dog først fastslaaet
af Strecker og af Gräbe og Liebermann.
Sandsynligvis findes i Kraproden et til
Rubierythrinsyre svarende Glykosid, som ved Spaltning
giver P. P. kan faas kunstig ved Iltning af
Alizarin med Brunsten og Svovlsyre eller ved
Ophedning af β-Nitroalizarin med Svovlsyre.
Ligeledes dannes det analogt med Alizarin ved
Ophedning af Tribromantrachinon med Natron.
P. krystalliserer af sin Opløsning i fortyndet
Vinaand med 1 Molekyle Vand og danner da
lange, glinsende, orangerøde Naale; af en
Opløsning i stærk Alkohol udkrystalliserer det i
smaa, vandfri, mørkerøde Naale; ved 150°
begynder det at sublimere, og ved 253°
smelter det. I Alkalier, Ammoniak og
Alkalikarbonater opløses det med højrød Farve; med
kogende Baryt- ell. Kalkvand giver det en
purpurfarvet Lak. Med Lerjordhydrat i alkalisk
Vædske giver P. en rosenrød Lak. P. farver
Tøjer, som er bejdsede med Lerjord,
skarlagenrøde ell. mørkerøde. — Navnet P. blev
tidligere ogsaa benyttet for Tjærefarvestoffet
Mauveïn, Kromviolet ell. Rosolan.
(O. C.). R. K.
Purpurinsvovlsyre. Under dette Navn
beskrev Berzelius i sin Tid et Spaltningsprodukt
af Indigosvovlsyren, som dannedes ved
Indvirkning af Kalkvand paa denne.
R. K.
Purpurit, et Mineral af Sammensætning
2(Fe,Mn)PO4,H2O, der er fundet som kornede
Masser af dyb rød Farve i Pegmatit enkelte
Steder i Amerika.
O. B. B.
Purpurkappe, Kappen af purpurrødt Stof,
var et Udmærkelsestegn for Fyrster,
Kardinaler o. a. høje Personer.
Purpurlak, d. s. s. Kraplak, se Krap.
Purpurlys er et andet Navn for den første
og anden Farvning, der er beskrevet under
Art. »Alpeglød«. P. bruges dog, foruden om
Farvning af Bjergtoppe (se Alpeglød),
ogsaa i Alm. om den rødlige Farvning af Himlen,
der ofte ses, naar Solen staar nogle Grader
under Horisonten.
(W. J-n). H.-P.
Purpursnegl, se Murex og Purpura.
Purpursvovlsyre, d. s. s.
Purpurinsvovlsyre.
Purpursyre, C8H5N5O6. Denne Syre kan
ikke bestaa i fri Tilstand. Dens sure
Ammoniumsalt, C8H4(NH4)N506+H20, opstaar ved
Blanding af ammoniakalske Opløsninger af
Syrens to Spaltningsprodukter Alloxan og Uramil
ell. ved Indvirkning af Ammoniak paa en
Blanding af Alloxan og Alloxantin, hvorfor det
ogsaa opstaar ved Inddampning af Urinsyre med
Salpetersyre og Befugtning af
Inddampningsresten med Ammoniak (Murexidprøven).
Bedst faas P.’s sure Ammoniaksalt
(Murexid) ved Kogning af en ammoniakalsk
Opløsning af Uramil (Amidobarbitursyre) C4H3
(NH2)N2O3 med Kvægsølvilte og derpaa
følgende Filtrering af den varme Opløsning; denne
afsætter da Saltet ved Afkøling i granatrøde
Prismer med grøn Overfladerefleks.
(O. C.). R. K.
Purpurtræ, se Amaranttræ.
Purre kaldes i Skovbruget en træagtig
Plante, naar den har en særlig tæt Forgrening af
korte, ofte og stærkt vinkeldannende Skud;
disse hidrører for en stor Del fra sovende
Knopper, idet de opr. Langskud er ødelagte af
Vinden, Nattefrost, Vildtbid, Insekter eller
Svampe.
C. V. P.
purre ell. p. ud (Søv.), vække de Sovende.
»Slaa pur!«, en Kommando om Bord, der
efterfølges af et Slag paa Skibsklokken, og som
betyder, at den Vagt, hvis Tur det er at være
paa Dækket, skal vækkes og komme op, ell. at
hele Besætningen skal purres, i store Skibe
sker dette om Morgenen ved at blæse
»Reveille«.
C. B-h.
P. er laant fra nedertysk »purren« (holl.
»porren«), der egl. betyder »stikke«, »støde«
og dernæst »sætte i Bevægelse«, »faa til at rejse
sig«, »vække«.
H. F.
Purre-Løg (norsk), se Løg.
Purrmann [’porman], Hans, nul. tysk
Maler. P., Elev i München, af Stuck, men i
Tyskland særlig uddannet efter Slevogt, kom under
Studietiden i Paris ganske under den
Cézanne’ske og Matisse’ske Indflydelse. P. fik dog
under megen Selvstændighed omplantet det
nyfranske Syn i tysk Jord og staar som en af
moderne tysk ekspressionistisk Kunsts førende
Skikkelser: »Kvindelig Akt« (1905), »Bevokset
Mur« (1916), »Kvindeportræt« (1918),
»Kvindelig Halv-Akt« (nøgen Halvfigur, 1918) etc. 1919
blev P. Medlem af Berlins Akademi.
A. Hk.
purulent (lat.), hvad der afsondrer ell.
hører sammen med Pus (Materie). Man kalder
en Betændelse af en ell. anden Art p., naar den
fører til Pusafsondring. Man kalder en Vædske
p., naar den ser helt og holdent ud som Pus
og har alle dettes Egenskaber (ved puriform
forstaar man, at Vædsken har nogen Lighed
med Pus, (men dog antagelig, maa kunne
skilles herfra). (Smlg. Pus, Suppuration).
(E. A. T.). Johs. F.
Pururavas, en ind. Sagnkonge, som optoges
bl. Gandharverne. Legenden om hans
Kærlighed til Apsarasen Urvaçī omtales allerede
i Rigveda og fortælles mere detailleret i
Çatapatha-Brāhmana; denne Legende er det Emne,
hvorover Kālidāsa byggede sit berømte Drama
Vikramprvaçī.
D. A.
Purus, Biflod til Rio Amazonas, udspringer
paa Østcordilleren ved Grænsen mellem
Brasilien og Peru, løber ned i Slettelandet og
bliver straks sejlbar for mindre, snart efter ogsaa
for noget større Skibe. Den er en udpræget
Sletteflod med et stærkt bugtet Løb og lave
Bredder, som vidt og bredt sættes under Vand
i den regnrigeste Tid. Dens Opland er dækket
med tropisk Regnskov og tyndt befolket, rigt
paa Kautsjuk.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
