- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
731

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pusey, Edward Bouverie - Puseyisme - Pushan - Pushkar - Pushtu - Pustel - Pustelsalve - Pusterthal - Pustkuchen, Johann Friedrich Wilhelm - Pustula maligna - Puszta'erne - Pusætha - Putamen - putativ Forbrydelse - Putativægteskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Kirkepolitik; det første var The Church of
England, a Portion of Christs one, holy,
Catholic church and a Means of restoring visible
Unity
(1865). Om Forholdet til den gr.-kat. Kirke
og Gammelkatolikkerne, som han haabede sig
meget af, skrev han 1876: On the Clause »and
the Son« in regard to the Eastern Church and
the Bonn Conference
. Han var en
Førerskikkelse, og ingen Mand i England var i 19. Aarh.
i den Grad Genstand for sine Tilhængeres
Kærlighed og sine Modstanderes Had. Hans
Karakter var uplettet, og egl. var han en
tilbageholdende Natur, hvem det kostede Overvindelse at
træde stærkt frem. (Litt.: C. E. Fløjstrup,
»Den anglokatolske Bevægelse i det 19. Aarh.«
[Kbhvn 1891]; H. P. Liddon, Life of E. B. P.,
I—IV [1893—97]).
(H. O-d.). A. Th. J.

Puseyisme [pjuzi’izm], se
Anglokatolicisme.

Pushan (ɔ: Ernæreren), i den ældste ind.
Mytologi en Særgud for Kvægets Trivsel og som
saadan dyrket især af Hyrder og de lavere
Stænder. Opr. skal han være en Personifikation
af Solens Varme (»Solens Sendebud«) og
forbindes derfor med Solguden Sūrya (smlg.
Helios) som den, der ser og vaager over alt,
ell. med Maaneguden Soma (s. d.) som
Verdensaltets Vogter. Man forestillede sig ham
kørende paa en med Geder forspændt Vogn,
tandløs og grødædende, ikke nydende Soma
som de andre Guder. Ligesom han beskytter
Hjorderne og tilbedes som den, der giver
Velstand og Lykke, saaledes er han ogsaa spc. de
vejfarendes Beskytter, ja ledsager endog de
døde paa Vandringen til den anden Verden
(smlg. Hermes). (Litt.: Muir, Original
Sanskrit Texts
, Bd 5; A. A. Macdonell,
Vedic Mythology [i »Grundriss d. indo-arischen
Philol.«, 1897, S. 35]; N. Flensburg, »Om
guden Pūṣan i Rigveda« [1909]; Siecke,
»Pūshan-Studien zur Idee des Hirtengottes« [Mythol.
Bibl. VII, 1914]; Pischel & Geldner,
»Vedische Studien«, I, S. 23).
D. A.

Pushkar [pu∫’kar], Valfartssted i det
nordvestlige Forindien, Prov. Adshmir-Mervara,
ligger ved Foden af Aravali-Bjergene ved en
lille Sø. P. er det eneste Sted i Indien, hvor
der findes et Tempel for Brahma. Til dette
valfarter aarlig c. 100000 Pilegrimme.
M. V.

Pushtu [’paschtu], Navn paa Sproget i
Afghanistan (se Afghanistan, S. 221,
Raverty og Trumpp).
D. A.

Pustel er et Samlenavn for forsk. Dannelser,
der har det tilfælles, at de rager frem over
Hudens Overflade og indeholder Pus. Man
skelner imellem overfladiske Pustler, som væsentlig
sidder i Overhuden, og dybe Pustler, som
sidder i Læderhuden og derfor efterlader Ar.
C. Rch.

Pustelsalve, Autenrieths Salve, en Blanding
af Brækvinsten og Fedt, finder nutildags kun
ringe Anvendelse som afledende Middel.
E. K.

Pusterthal [’postərta.l] (ital. Val Pusteria),
Dal i det østlige Tirol, begrænses mod N. af
Hohe Tauern, mod S. af Dolomitalperne og de
karniske Alper og gennemstrømmes af Drava,
der i østlig Retning løber til Donau, og for sin
mindre vestlige Dels Vedk. af Rienza, der
gennem Eisack (Isargo) udmunder i Adige.
Vandskellet ligger kun i en Højde af c. 1210 m.
Dalen har en Længde af c. 100 km fra
Franzenfeste ved Eisack til Lienz. Skov dækker c. 50
% af Arealet, Græsgange c. 25 %.
Befolkningen er hovedsagelig tysk. Befolkningstætheden
er ringe, c. 40 pr km2, da Industri mangler.
Den vestlige Del er ital., den østlige østerr.
(Joh. F.). O. K.

Pustkuchen [’postku.kən], Johann
Friedrich Wilhelm
, tysk Præst og Forf.
(1793—1834). Hans Navn er bevaret p. Gr. a. hans
mod Goethe rettede polemiske, taabelige
Romaner: »Wilhelm Meisters Wanderjahre«
(1821—22) og »Wilhelm Meisters Tagebuch« (1822), af
hvilke den første i vore Dage er bleven udgivet
paany af L. Geiger (1913). Immermann revsede
P. blodigt i »Ein ganz schön Trauerspiel gegen
Peter Brey« (1823).
C. B-s.

Pustula maligna, en Byld med Koldbrand,
der er et Udslag af Miltbrand hos Mennesket
(se Miltbrand).
(E. A. T.). V. Sch.

Puszta’erne [ung. ’pustå] benævnes opr. i
det ung. Lavland de udstrakte træløse
Græsstepper, paa hvilke de ung. Hestehyrder, de
ofte besungne Csikós, færdedes. Nu er P. for
en stor Del opdyrkede Hvede- og Majsmarker,
og Træplantager træder i St f. de tidligere øde
Strækninger. Ved Ordet Puszta forstaas nu ofte
et ung. Gods, der drives fra en Gaard (Tanya).
Om Sommeren hersker paa P. en brændende
Hede, om Vinteren streng Kulde; voldsomme
Orkaner er hyppige ligesom de mærkelige Fata
Morgana.
(Joh. F.). N. H. J.

Pusætha [-ta-] L. (Entada Adans.), Slægt af
Mimosefamilien, klatrende Buske med dobbelt
finnede Blade og smaa børsteformede
Akselblade. Blomsterne sidder i Aks og er meget
smaa. 11 Arter, de fleste i det tropiske Afrika.
P. scandens (L.) O. K. lever i Ostindien og i
det tropiske Amerika; Bælgene udmærker sig
ved deres kolossale Størrelse, de naar 1 m i
Længden og har et Gennemsnit af indtil 10 cm.
De store Frø (Mackaybønner), der i
Plantens Hjemlande forarbejdes til forsk.
Genstande, føres undertiden med de oceaniske
Strømme op til de nordeurop. Kyster.
A. M.

Putamen, den yderste Del af Linsekernen i
Hjernen.
K. H. K.

putativ Forbrydelse ɔ: formentlig
Forbrydelse, omfatter Forsøg med utjenlige Midler
(f. Eks. at ville forgive et Menneske med
Sukker) og Forsøg mod utjenligt Objekt (f. Eks.
Indtagelse af Abortivmidler i fejlagtig Tro paa
Besvangrelse). P. F. straffes efter dansk og
norsk Ret som Forsøg (s. d.), i Modsætning
til de fleste fremmede Straffelove, men maa
som Genstand for Straf nøje adskilles fra den
imaginære Forbrydelse, hvor
Gerningsmanden vil udføre en Handling, som han
med Urette antager for en Forbrydelse (f. Eks.
i Tro paa at Samleje med Søskendebarn er
Blodskam), idet saadan Tro aldrig er nok til at
belægge Handlingen med Straf.
A. Gl.

Putativægteskab, formentligt Ægteskab, d.
e. et tilsyneladende Ægteskab, der af den ene
ell. begge Parter antages for gyldig bestaaende,
medens det i Virkeligheden er ugyldigt, f. Eks.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0755.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free