- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
732

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Putativægteskab - Putbus - Puteaux - Puteoli - Puticulæ - Putignano - Putivl - Putlitz, Gustav Heinrich Gans, Edler, Herr von und zu - Putna

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fordi den ene Parts tidligere Ægtefælle, der
formentes død, i Virkeligheden lever.
E. T.

Putbus [’potbos], ældgammel, nu uddød
Adelsslægt, yngre Linie af den vendiske
Fyrsteslægt paa Rygen, føres tilbage til Fyrst Ratze,
der levede i første Halvdel af 12. Aarh.
Slægten var allerede i samme Aarh. i Besiddelse
af den sydøstlige Del af Øen. Den kom til
Danmark i 14. Aarh. En Linie vendte dog atter i
det flg. tilbage til Rygen for at overtage de
derværende Stamgodser. Da denne Linie
uddøde 1702, forlod ogsaa en yngre dansk Linie
Danmark, hvor Navnet skreves Podebusk.
Vaaben: Skjoldet tværdelt, 1. Felt en
opvoksende sort — her i Landet ofte rød — Ørn
i Guld, 2. Felt skaktavlet af sort og Guld,
her ofte af Guld og blaat, paa Hjælmen
en opvoksende sort — rød — Ørn.
Woldemar P. (død 1392) var Biskop i Odense
1375—88. Hans Næstsøskendebarn, Hr.
Henning P., traadte 1350 i Valdemar
Atterdags Tjeneste, blev 1365 Gjældkjær i Skaane
og kort efter Claus Limbek’s Efterfølger som
Rigens Drost. Under Kongens fleraarige
Fraværelse styrede han i Spidsen for Rigsraadet
Landet som Høvedsmand og sluttede 1370
Freden i Stralsund. Efter Kongens Død førte han
atter Regeringen og havde en væsentlig Andel
i Oluf’s Valg til Konge. Denne af Danmark vel
fortjente Statsmand døde ikke længe efter
Oluf’s Død (1387). Bl. hans Sønner skal nævnes
Tetz P. (død 1400), der efterfulgte sin ovenn.
Frænde paa Odense Bispestol, og Rigsraaden,
Hr. Predbjørn (Pritbern) P. til
Egholm, Holmegaard (det senere Kjørup) og
Vosborg, som endnu levede 1425. Sidstnævntes Søn,
Claus P. til Vosborg og Egholm, var Fader
til Woldemar P., fra hvem den nyere
rygiske Linie nedstammede, og til Rigsraaden, Hr.
Predbjørn P. til Vosborg og Kjørup (død
1541), en raa, voldsom og egenraadig
Personlighed, der tog virksom Del i det jyske Raads
Opstand mod Kristiern II, og som, ivrig
Katolik, var med til at dømme Hans Tavsen. Hans
Søn, Rigsraaden, Hr. Claus P. til Kjørup
(død 1540), var Fader til Rigsraaden Erik P.,
der 1559 faldt i Ditmarsken, til Mourids P.
til Kjørup (død 1593) og til Vibeke
Podebusk
(død 1596), gift med Evert Bild til
Ravnholt, kendt som Forfatterinde af en Slægtebog,
hvortil er knyttet en Art dansk Krønike
1200—1580 (trykt i Suhm’s Saml. II). Den nævnte M.
P.’s Søn, Claus P. til Kjørup (1562—1616),
der samlede store Rigdomme, var Fader til
Landkommissær i Fyen Henrik P. til
Kjørup (1598—1657), som atter fortyskede
Slægtsnavnet. Hans Søn, Kammerherre Mourids
Putbus
(1633—1700) blev 4. Jan. 1672 optaget
i den danske Friherrestand og erigerede 1676
Baroniet Einsiedelsborg. Han blev atter Fader
til den 13. Decbr 1727 i rigsgrevelig Stand
ophøjede Malte P. (1671—1750), hvis Søn,
Moritz Ulrich P. (1699—1769). blev optaget i
den sv. Grevestand 1. Febr 1731. Sidstnævntes
Søn, Grev Malte Friedrich P. (1725—87),
solgte sine fynske Besiddelser, hvorefter
Slægtens Tilknytning til Danmark ganske ophørte.
Han blev Fader til Wilhelm Malte P.
(1783—1854), som 25. Maj 1807 blev ophøjet i
sv., 24. Jan. 1817 i preuss. fyrstelig Stand, og
til Slægtens sidste Mand, Grev Moritz Carl
P.
(1785—1858). Fyrstetitlen gik i Arv til den
førstnævntes Dattersøn. Grev Wilhelm von
Wylich und Lottum.
P. B. G.

Puteaux [py’to], By i Frankrig, Dept. Seine,
ved Seine, 10 km V. f. Paris, tæt uden for
Boulogne-Skoven, ved Foden af Mont Valérien,
33500 Indb. P. har betydelig Industri, navnlig
kem. Fabrikker, Farverier og
Artilleriværksteder og er Knudepunkt paa Versailles’ og
Moulineaux’ Banerne.
(M. Kr.). E. St.

Puteoli, en opr. gr. By paa Kysten af
Campanien i Oldtiden (nu Pozzuoli). Senere
blev den rom. Koloni. Det var en rig
Handelsstad med en udmærket Havn.
H. H. R.

Puticulæ kaldtes en Begravelsesplads for
fattige og Slaver tæt ved den esquilinske Høj i
Rom. Rester af den er i den nyeste Tid blevne
fundne.
H. H. R.

Putignano [puti’njano], By i Syditalien, Prov.
Bari, ligger 36 km SØ. f. Bari i en Egn med
Vin- og Sydfrugtavl og driver Væveri samt
Tilvirkning af Skosøm. (1911) 14360 Indb.
C. A.

Putivl [pu’tiv£], By i det storrussiske Guv.
Kursk, ligger nær den ukrainske Grænse ved
Seim, har Levninger af en gl Jordbefæstning
og driver Handel med Landbrugsprodukter.
(1920) 7687 Indb.
N. H. J.

Putlitz [’potlets], Gustav Heinrich
Gans, Edler, Herr von und zu
, tysk
Digter, f. paa Godset Retzien i Mark
Brandenburg 21. Marts 1821, d. smst. 5. Septbr 1890.
Han studerede 1841—44 Jura i Berlin og
Heidelberg, virkede som juridisk Embedsmand i
Magdeburg, rejste 1848 til Italien og tog efter
sin Hjemkomst Ophold paa sit Gods. Han fulgte
Traditionen i den tyske Adelsverden ved 1863
at overtage Ledelsen af Hofteatret i Schwerin
indtil 1867, senere — i Aarene 1873—89 — af
Hofteatret i Karlsruhe. Et Par Aar var han
Hofmarskal hos den senere Kejser Friedrich.
Allerede tidlig begyndte han, der i kunstnerisk
Henseende stod Münchener Forfatterskolen
nær, sin Digtning og udgav 1850 det fine
Eventyr »Was sich der Wald erzählt« (50. Oplag
1900, oversat paa Dansk). Fremdeles »Vergisz
mein nicht«, »Luana« og en Rk. elskværdige
Lystspil (4 Bd, N. F. 4 Bd), af hvilke især »Das
Schwert des Damokles« er blevet populært.
Ogsaa alvorlige Skuespil har han skrevet, som
»Das Testament des groszen Kurfürsten«, »Don
Juan d’Austria«, »Waldemar«, »Wilhelm von
Oranien«. Endvidere findes fra hans Haand
Noveller og Romaner som »Die Halben«,
»Alpenbraut«, de interessante
»Theatererinnerungen« (2 Bd 1874), Autobiografien »Mein Heim«.
Han udgav den Biografi af Immermann, som
dennes Hustru havde skrevet »Ausgewählte
Werke« (6 Bd, Berlin 1872). (Litt.:
Elisabeth zu Putlitz, »G. zu P., ein
Lebensbild aus Briefen zusammengestellte« [3 Bd
1894—95]; Adolf Stern i »Grenzboten«, I, 1896).
C. B-s.

Putna, Flod i Rumænien, udspringer i
Karpatherne, strømmer med sydøstlig Retning
gennem Moldau og udmunder i Sereth efter et
Løb paa 130 km.
N. H. J.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0756.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free