- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
735

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Puy-de-Dôme - Puy-de-Dôme - Puy, Le - Puy Sancy - Puzol - Puzzolancementer - Puzzolanjord - Puzzuoli - Pwllheli - pxt. - Pyanepsion - Pyarthron - Pyat, Félix

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sølvholdigt Bly og Lava til Bygningssten. De
talrige Mineralkilder har frembragt flere
Badesteder, f. Eks. Mont Dore og La Bourboule.
Fabriksvirksomheden er særlig indrettet paa
Fremstilling af Knive, Uldvarer,
Possementartikler, Kautsjuk og Lervarer samt Papir og
Læder. Departementet deles i 5
Arrondissementer: Ambert, Clermont-Ferrand, Issoire, Riom
og Thier. Hovedstaden er Clermont-Ferrand.
(M. Kr.). E. St.

Puy-de-Dôme [’pyi-d-’do.m], Bjergdrag i
Auvergne i det sydøstlige Frankrig, gaar mod
S. over i Mont Dore og bestaar ligesom denne
af Granit, gennembrudt af vulkanske
Stenarter (bl. a. Fonolit). Der findes henved 70
afstumpede Vulkankegler, som betegnes Puy og
nu alle er udbrændte. Bl. disse er det egl. P.
d. D. (1465 m) den mest kendte Top i
Auvergne. I Midten af 17. Aarh. paabegyndte
Pascal og Périer her deres Forsøg over
Lufttrykkets Aftagen med Højden, og 1876 byggedes en
meteorol. Station tæt ved Ruinerne af et
gammelt Merkur-Tempel. Omkr. Puy-de-Côrne (1255
m), der har 2 Kratere, er Omegnen i vid
Afstand dækket af Slaggemasser. Puy de
Pariou
har et mægtigt Krater, der maaler 310
m i Tværmaal og har en Dybde af henved 100
m. Lavaen anvendes i stor Udstrækning til
Bygningssten, saaledes i Le Puy og
Clermont-Ferrand, hvorved disse Byer faar et mørkt og trist
Udseende.
(M. Kr.). E. St.

Puy, Le [lö-’pyi], By i det sydøstlige
Frankrig, Hovedstad i Dept Haute-Loire, ligger V.
f. Loire-Dalen, 630 m o. H., paa Skraaningen af
Mont Anis, ved Lyon-Banen og den lille Flod
Borne, 21000 Indb. Den bestaar af en gammel
Bydel med snævre, mørke Gader og et
nyere, mere venligt Kvarter, hvor dog Gaderne
for det meste er stejle og ved Trappetrin satte
i Forbindelse med hverandre. Paa et højt Punkt
paa Mont Anis ligger Katedralen, en smuk,
imponerende Bygning (12. Aarh.) med et 52 m
højt Klokketaarn, 3 Skibe, 6 byzantinske
Kupler og en prægtig Korsgang. Kirkens
Maria-Billede tilfører hvert Aar Byen mange
Pilegrimme. Til de øvrige mere fremtrædende
Bygninger hører den gamle Daabskirke St Jean (6.
Aarh.), St Laurent-Kirken (14. Aarh.),
Præfekturet og Justitspaladset. Paa Place du Breuil
er der en smuk Fontæne, skænket af Crozatier,
hvem Byen ogsaa skylder sit Museum. Desuden
har P. Mindesmærker for Lafayette og faldne
Krigere fra 1870—71. Paa Toppen af Mont Anis,
der kaldes Rocher de Corneille og bestaar af
Basalt, troner en kæmpemæssig Statue (16 m) af
Vor Frue (Notre Dame de France). Byen
driver betydelig Fabriksvirksomhed (Kniplinger
og Blonder, Possementvarer, Brænderier) og
nogen Handel med Landbrugsprodukter (Korn,
Vin, Kvæg og Uld). Af Skoler har P. adskillige
saasom et Seminarium af højere og et af lavere
Grad, et Lyceum, en Uddannelsesanstalt for
Lærere og Lærerinder; endvidere en
Sindssygeanstalt, Døvstummeskole samt et Bibliotek
paa 40000 Bd. Byen har en Præfekt, en
Biskop, en Under- og Assiseret, en
Handelsdomstol og et Agerbrugs- og Erhvervskammer.
Større Landsbyer i Nærheden er Aiguilhe med
en Kirke paa Toppen af en 85 m høj
Basaltklippe og en gammel Kirkebygning (13. Aarh.)
ved Foden, Espaly-St-Marcel (1600 Indb.),
hvor der findes mærkelige, orgelformede
Basaltklipper, og Polignac (700 Indb.), der har
Slotsruiner. Arrondissementet P. (14 Cantoner)
har 142000 Indb. — P. er Romernes Amcium
(Podium). Den var senere Hovedstad i Velay og
kaldes endnu Le P. en Velay.
(M. Kr.). E. St.

Puy Sancy [’pyi-sã’si], udslukt Vulkankegle
i Auvergne, hører til Mont-Dore-Gruppen og er
det indre Frankrigs højeste Punkt (1886 m).
Fra Toppen er der en vid Udsigt, og i dets
Nærhed har Dordogne sine Kilder. Ligesom de
omgivende Vulkaner er den dannet ved Udbrud
i Slutningen af Tertiærtiden. Ved Foden af P. S.
ligger Badestedet Mont Dore.
(M. Kr.). E. St.

Puzol [pu’pål], By i det østlige Spanien,
Prov. Valencia, ligger ved Middelhavet og ved
Banelinien Valencia—Tarragona og er kendt
fra Franskmændenes Sejr 1811. (1920) 4700 Indb.
C. A.

Puzzolancementer [putso-] er hydrauliske
Bindemidler, fremstillede fabriksmæssig ved
inderlig Blanding af Kalkhydratpulver med et til
Støvfinhed malet hydraulisk Tilslag (s. d.).
Sidstnævnte kan enten være et i Naturen
forekommende Stof som Puzzolanjord ell. et
Kunstprodukt som Slagge (se
Jern-Portlandcement, S. 46). Slaggecement har tidligere
været anvendt en Del, men er nu, ligesom
andre P., uden Betydning.
E. Su.

Puzzolanjord [putso-] er Navnet paa en lys,
porøs og løs, vulkansk Tuf, som forekommer i
Nærheden af Neapel og antages at stamme fra
de nu udslukte Vulkaner paa de flegræiske
Marker. P. anvendes til Fabrikation af Cement.
J. P. R.

Puzzuoli [pu’t.suåli], d. s. s. Pozzuoli.

Pwllheli [pu£’hei£i], By paa Vestsiden af
Wales, Carnarvonshire, ved Nordsiden af
Cardigan-Bugten, driver Østers- og Hummerfangst;
den udmærkede Sandstrand har i de senere Aar
gjort Byen til et kendt Badested. 3809 Indb.
(1921).
G. G.

pxt., d. s. s. pinxit.

Pyanepsion var i det antikke Athen Navnet
paa Aarets 4. Maaned, svarende til
Oktober—November.
H. H. R.

Pyarthron [-trån], se Pyon.

Pyat [pia], Félix, fr. Revolutionsmand
(1810—89). Skønt Søn af en rig royalistisk Sagfører,
tog han 1830 Del i Gadekampen i Paris. 1831
blev han indskrevet som Sagfører, men hengav
sig alene til at skrive i Blade og Tidsskrifter,
saa meget hellere som han arvede en stor
Formue. Særlig skrev han en Række voldsomme
Skuespil for at udbrede sine radikale
Meninger; fl. af dem gjorde stor Lykke paa
Forstadsteatrene. Efter Februarrevolutionen 1848
blev han Regeringskommissær i sin Hjemstavn,
Departementet Cher, og valgtes her til
Nationalforsamlingen; hørte til Bjerget og krævede
Retten til Arbejde godkendt i den ny
Forfatning. Genvalgt 1849 tog han Del i Ledru Rollin’s
Opraab til Oprør og maatte derfor flygte til
Udlandet; levede 1852—69 i London. Han
forsvarede 1858 i et Flyveskrift Orsini’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0759.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free