- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
736

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pyat, Félix - Pückler Muskau, Hermann Ludwig Heinrich - Pycnodonter - Pycnogonidæ - Pydna - Pyelitis - Pyelonefritis - Pygmalion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mordforsøg, blev derfor tiltalt, men frikendt af de eng.
Nævninger. Efter Amnestien 1869 vendte han
tilbage til Frankrig, skrev i det radikale Blad
Rappel og blev snart dømt til en længere
Fængselsstraf, men undgik den ved at holde sig
skjult. Fra sit Skjulested sendte han til en
politisk Fest 21. Jan. 1870 en Skaaltale, som blev
oplæst for »den lille Kugle, som kunde redde
alle« (d. v. s. ved at dræbe Kejseren), og
flygtede i Maj tilbage til London. I Septbr kom han
igen til Paris og udgav Bladet Combat; ved at
offentliggøre Efterretningen om Metz’
Overgivelse, som Regeringen holdt hemmelig,
fremkaldte han Oprøret 31. Oktbr, der skulde have
gjort ham selv til Medlem af Regeringen. I
Febr 1871 valgtes han til Nationalforsamlingen,
men vilde ikke give Møde, fordi den havde
vedtaget Freden. Derimod var han ved sit nyt Blad
Vengeur en af Hovedophavsmændene til
Oprøret i Paris 18. Marts og derefter en af
Kommunens Ledere. Da Oprøret var undertrykt i
Maj, undgik han for tredie Gang Politiet, holdt
sig skjult i flere Maaneder og undkom til
London. Efter Amnestien 1880 vendte han tilbage til
Paris og grundlagde Bladet La Commune, men
maatte efter 3 Maaneders Forløb flygte paa ny
for en idømt Fængselsstraf. (1849—70 fik han
idømt omtr. 30 Aars Fængsel og over 200000
frc. Bøder). Han søgte fl. Gange forgæves Valg
til Deputeretkamret i sin opr. Hjemstavn, men
blev 1888 valgt i Marseille; kom dog ikke til at
spille nogen Rolle.
E. E.

Pückler Muskau [’pøklər-’moska^u-],
Hermann Ludwig Heinrich, Fyrste, tysk
Forf., f. paa Adelsgodset Muskau i Niederlausitz
30. Oktbr 1785, d. paa Godset Branitz 4. Febr
1871. Han besøgte Herrnhuter-Skolen i Uhyst,
studerede 1800—03 Jura i Leipzig, blev sachsisk
Gardeofficer og arvede 1811 Godset Muskau
efter sin Fader. Her anlagde han den berømte
Park, men maatte 1845 sælge Godset. Som
Adjutant hos Hertug Bernhard af Weimar deltog
han i Befrielseskrigen og var senere Guvernør
i Brügge. 1822 fik han Fyrstetitel og foretog
nu i de flg. 18 Aar lange Rejser, først til
England og Frankrig, derpaa til Orienten. Efter
sin Hjemkomst købte han Slottet Branitz ved
Cottbus, hvor han atter viste sin Dygtighed
til Parkanlæg. Han blev 1863 arveligt Medlem
af Herrehuset. Allerede 1830 havde han
debuteret i Litteraturen med de aandfulde »Briefe
eines Verstorbenen«, som vakte Opsigt ved
satiriske Udfald. Men hans senere Bøger, f. Eks.
»Tutti Frutti« (1834), »Jugendwanderungen,
Semilaissos vorletzer Weltgang« (1835) og
»Semilasso in Afrika« svækkede Interessen, og
Immermann ironiserede i »Münchhausen« over P. M.’s
maniererede Stil. Hans »Gedichte« er
ubetydelige; derimod indeholder »Brief wechsel und
Tagebücher«, ausg. v. Ludmilla Assing (9 Bd,
1873—79) vigtige tidshistoriske Bidrag. Paa
Dansk foreligger »Semilassos Rejse i Afrika«,
oversat af Frederik Schaldemose (1—2, 1838).
P.-M. er en typisk Figur for sin Tid, den rige,
rejsende Flaneur, satirisk anlagt, men hurtig
stivnende i Manér, ofte Genstand for Fremstilling,
f. Eks. af Laube i »Gräfin Chateaubriand«. (Litt.:
Georg Brandes, »Det unge Tyskland«;
Ludmilla Assing, »Fürst H. von P.«
[Hamburg 1873]; Petzold, »Fürst P. in
seiner Werken in Muskau und Branitz« [Leipzig
1874]; Karl Hildebrand, »Zeiten, Völker
und Menschen«, II [Berlin 1879]).
C. B-s.

Pycnodonter, se Ganoider.

Pycnogonidæ, se Havedderkopper.

Pydna, By i det sydlige Makedonien
(Landskabet Pierien) i Oldtiden. Den var opr. en gr.
Koloni, som laa tæt ved Havet, men den blev
tidlig erobret af Makedonerne og efter et
Oprørsforsøg flyttet et Stykke ind i Landet.
Senere var den en stærk Fæstning. Her vandt
Romerne 168 f. Kr. en stor Sejr over Kong
Perseus af Makedonien.
H. H. R.

Pyelitis, Betændelse af Nyrebækkenet, er en
selvstændig Lidelse, dels forekommer den i
Forbindelse med Nyrebetændelse, som
Pyelonephritis, dels sammen med Blærebetændelse, som
Cysto-pyelitis, idet P. ofte udgaar fra den
sidstnævnte Affektion, ligesom paa den anden Side
Tilstedeværelsen af P. let medfører, at
Betændelsesprocessen fra Nyrebækkenet breder sig
til selve Nyresubstansen.

P. skyldes formentlig altid en Infektion, men
denne Indvirkning lettes ved forsk. Momenter,
saaledes en Stagnation af Urinen p. Gr. a.
Forsnævringer og Tilstopninger i Urinvejene
neden for Nyren ell. Tilstedeværelse af Nyresten
i Nyrebækkenet (P. calculosa). I det hele taget
har den Maade, hvorpaa P. udvikler sig, meget
tilfælles med den, hvorpaa Blærebetændelse
opstaar. Ved Vanskelighed for Urinens og
Sekreternes Udtømmelse af Nyrebækkenet opstaar
Pyo- og Hydronefrose (s. d.). Ofte forekommer
P. ad hæmatogen Vej ɔ: Smitstoffet udskilles
gennem Nyrerne. Den hyppigste Infektion skyldes
Colibacillen. Man kan træffe denne Lidelse fra
tidlig Barnealder, hvor den ofte giver
Anledning til febrile Tilstande.

Symptomerne ved P. er Smerter i den
paagældende Nyreegn, hyppig, ofte lidt smertefuld
Vandladning, af og til Feber, og i Urinen findes
større ell. mindre Mængder af Slim og
Materie. Lidelsen er ofte vanskelig at helbrede.
Behandlingen bestaar i rigelig Gennemskylning,
ved at Patienten drikker meget,
»Urindesinficientia« som Salol, Hexamethylen.
Vaccinebehandling har i de senere Aar vundet en Del
Udbredelse. Denne bestaar deri, at man fra
Patientens Urin isolerer den Bacil, som har
givet Anledning til Lidelsen. Man
fremstiller derpaa Kulturen af Bacillerne, og efter at
de er blevet dræbt, indsprøjtes de i stigende
Doser under Huden. Endelig har man for nylig
ved at forandre Urinens Reaktion formaaet at
paavirke de sygdomsvækkende Bakterier.
(A. F.). H. I. B.

Pyelonefritis, Betændelse af Nyrebækkenet
samtidig med Betændelse af Nyren (se
Pyelitis).
H. I. B.

Pygmalion, Konge paa Cypern, Fader til
Metharene. I Ovid’s Metamorfoser fortælles, at
han blev betaget af Kærlighed til et af ham
selv udført Elfenbensbillede af en ung Kvinde.
Paa hans Bøn gav Afrodite Billedet Liv; han
ægtede hende og havde med hende Sønnen
Pafos.
H. A. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0760.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free