Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pyramide (Bygninger) - Pyramide (se Billard) - Pyramideasp - Pyramidebaner - Pyramideceller - Pyramidefiner - Pyramidehexaeder - Pyramideoktaeder - Pyramidepoppel - Pyramidestub - Pyramidesø - Pyramideterning - Pyramidetræ - Pyramidon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne P. er der 3 Kamre, det nederste 180 m
under Spidsen. I det mellemste Kammer,
»Kongens Kammer« (B), staar Resterne af Kongens
Sarkofag; de to andre Kamre er tomme (C og
D). Den »anden P.« (Fig. 2), der er opført af
Kong Chefren, er nu maaske lidt højere end
den »store«. I øvrigt er Sidernes Længde 172
m og Længden af Grundfladens Side 211 m.
Denne P. har endnu bevaret en stor Del af sin
opr. ydre Beklædning, hvad de andre alle har
tabt, saaledes at man overalt i dem ser de
Blokke, hvoraf de er opførte. I Oldtiden
frembød derimod de fuldførte P. til alle fire Sider
helt glatte Flader, dannede af vel
sammenføjede Stenfliser. Den »anden« P. er som den
»første«, bygget af Kalksten, men forneden var
den omsat med Granitbeklædning. Den
aabnedes 1818 af Belzoni. Den »tredje P.«, opført af
Mykerinos, stammer, ligesom de to største, fra
det fjerde Dynasti, men dem er en Del mindre.
Den var opr. 66 m høj (nu 62 m); Sidefladerne
har nu en Højde ell. Længde af 80 m (før 85
m). Grundfladen er en Kvadrat, hvis Side er
108 m. Den »tredje P.« havde opr. en ydre
Beklædning af Granit. Denne P. undersøgtes af
den eng. Arkitekt Perring, der i Gravkammeret
fandt en Trækiste, som nu er i London, og en
Basaltsarkofag, der gik tabt ved Skibbrud under
Farten til England. Ved Abusir S. f. Giseh, N.
f. Sakkara ses tre P., opførte af Konger af det
femte Dynasti; den ene var 50 m (nu 36 m),
den anden 70 m (nu 50 m) høj. Ved Sakkara
findes fl. P., i hvilke der er indhugget længere
hieroglyfiske Indskrifter. Alle ovf. omtalte P.
er nemlig uden egl. Indskrifter. Indskrifterne i
P. ved Sakkara er alle af rituelt Indhold. De
er udgivne og tolkede af Maspero, siden af
Prof. Sethe. Den ældste af disse P. skyldes den
sidste Konge af det femte Dynasti, Unnas; de
andre er opførte af Konger af det sjette
Dynasti. Ved Daschur findes P. fra det mellemste
Rige (12. Dynasti). De er undersøgte af J. de
Morgan, som her har gjort højst mærkelige af
ham beskrevne Fund. P. ved Illahun og Havara
er undersøgte af Petrie, som her fandt
Kongebegravelser fra det tolvte Dynasti. Disse senere
P. er ofte opførte af soltørrede Mursten. Efter
det tolvte Dynasti synes det at være gaaet af
Brug at begrave Kongerne i P.; til Gengæld
prydedes Privatfolks Gravbygninger oftere med
et Tag i Form af en P., kun at disse Tag var
mere langstrakte og spidst tilløbende end de gl.
P. Langt hen i Tiden opførtes der adskillige
P. i Æthiopien (vel efter Aar 800 f. Kr.).
Saadanne P. ses f. Eks. ved Gebel Barkai (Napata),
ved Nuri og el-Kurru og ved Begeravije. De
sidste hører til Omegnen af det gl. Meroë. Alle
disse P. er langt slankere end de gl. ægypt. P.
Ved Meroë har en amer. Ekspedition under Prof.
Reisner gjort et meget vigtigt Fund, nemlig af
de Kongegrave, i hvilke de æthiopiske Konger,
der herskede over Ægypten og i Menetho’s
ægyptiske Historie danner Dyn. XXVI, er
bisatte (se Reisner’s Beskrivelse i Boston Fine
Art Collection). I Grækenland ses ogsaa et Par
P., men de er ikke videre store og ikke massive
som de ægyptiske. Kammeret indtager i dem
største Delen af Bygningen. De er bestemte til
at være Gravkamre. En af disse P. findes S. f.
Argos, en anden ved Ligurió. I Rom er der
ligeledes en P., et Gravminde rejst over C.
Cestius. Den er ogsaa langt slankere end de
ægyptiske P. I nyere Tiders Arkitektur
anvendes P. stundom som Ornament e. l. Om
Bygningen af P. i Ægypten søgte allerede
Herodot Oplysninger, da han besøgte de store P.,
og han meddeler (II, 125) hvad man sagde
ham. I vore Dage har fl. lærde undersøgt
Spørgsmaalet, bl. a. Lepsius, der opholdt sig
længere Tid ved P. i Ægypten. Hans
Forklaringer nyder dog ikke længere saa megen
Tiltro som tidligere. P. blev først undersøgte af
Medlemmerne af Napoleon’s videnskabelige
Ekspedition (i Description de l’Égypte), siden
af Arkitekten Perring og Oberst Vyse (se
Vyse, Pyramids of Gizeh [Lond. 1839—42]).
De nøjagtigste Undersøgelser skyldes Flinders
Petrie: The Pyramids and Temples of Gizeh
(Lond. 1885).
V. S.
 |
| Fig. 2. Næststørste Pyramide (Kong Cheops). B Gravkammeret, A mindre Kammer, a—c Gange og Galerier. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
