- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
742

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pyramos og Thisbe - Pyrantimonsyre - Pyrargillit - Pyrargyrit - Pyraziner - Pyreksi - Pyren - Pyrénées, Basses- - Pyrénées, hautes - Pyrénées-Orientales

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pyramos og Thisbe [-’tis-] var efter et gr.
Sagn, som bl. a. er behandlet af Ovid, et
elskende Par i Babylon, som, da Forældrene
modsatte sig deres Forbindelse, traf Aftale om
hemmelig at mødes uden for Byen. Thisbe, som
kom først, flygtede forskrækket ved Synet af
en Løve, men efterlod sit Tørklæde, som Løven,
der lige havde ædt en Ko og derfor var blodig
i Munden, tilsmudsede med Blod. Da Pyramos
fandt det blodige Tørklæde, troede han, at
Thisbe var omkommen, og dræbte sig selv,
hvilket ogsaa Thisbe gjorde, da hun ved sin
Tilbagekomst fandt ham døende.
H. H. R.

Pyrantimonsyre, d. s. s.
Pyroantimonsyre.

Pyrargillit, se Cordierit.

Pyrargyrit, se Rødgylden.

Pyraziner er svage, kvælstofholdige
organiske Baser (ensyrede), som har en intensiv
narkotisk Lugt. Med fortyndede Syrer danner de
to Rækker Salte, som reagerer svagt surt og
let dissocieres. — Pyrazin, C4H4N2, faas af
Amidoacetaldehyd, CH2(NH2) . CHO, ved
Destillation med Sublimatopløsning, hvorved 2
Moleculer Aldehyd forener sig under
Udtrædelse af H2O og H2 : 2CH2(NH2) . CHO = C4H4N2
+ H2O + H2. Det danner en hvid
Krystalmasse; af vandig Opløsning udkrystalliserer det
i store Prismer. P. smelter ved 55° og koger
ved 115°; det sublimerer allerede ved alm.
Temperatur; dets Lugt minder om Fennikel ell.
Heliotrop. Ved Reduktion med Natrium giver
det Piperazin (Hexahydropyrazin),
C4H10N2.
(O. C.). R. K.

Pyreksi, se Feber.

Pyren, C16H10, en Kulbrinte, som findes i den
højestkogende Del af Stenkulstjæren. Det
danner monokliniske Tavler, som smelter ved
148—149°. P. koger under 60 mm’s Tryk ved 260°.
(O. C.). R. K.

Pyrénées, Basses- [’ba.s-pire’ne], se
Basses-P.

Pyrénées, Hautes [’o.t-pire’ne],
Øvrepyrenæerne, Dept i det sydvestlige
Frankrig, omfatter den Del af Pyrenæernes
Nordskraaning, der ligger Ø. f. Basses-P. og V. f.
Haute-Garonne. Desuden grænser det mod N.
til Gers og mod S. til den sp. Prov. Huesca i
Aragonien. 4534 km2 med 186000 Indb. En Del
af Departementet henregnedes i ældre Tid til
øvre Armagnac; men største Parten dannede
det til Gascogne hørende Landskab Bigorre.
Af Arealet er de to Tredjedele Bjergland og
skraaner fra Pyrenæernes Kam mod N., indtil
de ved Tarbes gaar over i Lavsletten. I
Bjerglandet ligger fl. af Pyrenæernes højeste Toppe,
saaledes Vignemale (3290 m), Martoré (3253 m)
og det længere med N. fremskudte, let
tilgængelige Pic du Midi de Bigorre (2877 m). En
Modsætning til de sneklædte Bjergknuder
danner de talrige Floddale, der ofte er henrivende
smukke. De betydeligste Bjergfloder er Neste,
en Biflod til Garonne, og Adour med dens
Tilløb Arros og Gave de Pau. Ikke langt fra
Grænsen og det paa den sp. Side liggende Mt. Perdu
ligger en ejendommelig Cirkusdal, Cirque de
Gavarnie, ned over hvis terrasseformet opstigende
Sider talrige Kaskadevandfald styrter sig, et af
dem endog fra en Højde af 422 m, for at forene
sig med Gave de Pau. Paa den sp. Side aabner
sig en øde Fjeldovergang til Aragonien, den
fra Sagnet bekendte Rolandsbreche. — N. f.
Tarbes ligger et frugtbart og veldyrket Lavland
(glacial Aflejringskegle), vandet af Garonne’s
Tilløb Baïse med Baïsole, Gers og Save, med et
mildt, dog temmelig omskifteligt Klima.
Befolkningen er i Tilbagegang. 1886 havde
Departementet 235000 Indb. ell. næsten 50000 mere
end i 1921. Befolkningstætheden er 41 pr km2.
Der avles navnlig Hvede, men desuden Rug og
Havre, Kartofler, Hør og Frugt samt Vin.
Produktionen af Vin mere end dækker
Befolkningens eget Forbrug, hvorfor en Del udføres ell.
finder Anvendelse til Fremstilling af
Brændevin. I Bjerglandets Dale og Skraaninger er der
gode Græsgange, og der holdes navnlig mange
Faar og udføres betydelige Mængder Smør og
Ost. Bjergværksarbejdet er ikke meget
omfattende (Jern, Skifere, Marmor). Bl. de mange
Mineralbade findes de mest besøgte i
Bjerglandet: saaledes Bagnères de Bigorre, Barèges,
Cauterets, Capvern og Siradan; Svovlkilder ved
St Saveur. Lavlandet gennemskæres af
Banelinien Toulouse—Bayonne og Sidelinien til
Mont-Marsan; desuden fl. Sidelinier op gennem
Bjergdalene. Departementet deles i de 3
Arrondissementer Argelés de Bigorre, Bagnères de
Bigorre og Tarbes, 26 Cantoner og 480
Kommuner. Bl. Byerne mærkes de tidligere nævnte
Badesteder, den kendte Valfartsby Lourdes og
Hovedstaden Tarbes.
(M. Kr.). E. St.

Pyrénées-Orientales [pire’ne-åriãr’tal],
Østpyrenæerne, det sydligste af de fr. Dept.,
grænser mod Ø. til Middelhavet, mod V. til
Andorra, mod S. til den sp. Prov. Gerona i
Katalonien og mod N. til Dept Aude og Ariège,
4144 km2, (1921) 218000 Indb., 52 Indb. pr km2.
Disse Egne udgjorde tidligere Grevskabet
Roussillon og det 1659 til Frankrig knyttede
Cerdagne française. Departementet bestaar mod N.
af Corbières-Bjergene, hvis tørre, sønderrevne
Kridt- og Skifermasse danner Vandskellet
mellem Audes og Tets Flodomraader. I Midten
ligger Roussillon-Sletten, en gl Havbugt, der er
udfyldt af Flodaflejringer og langs Havet har
Strandsøerne (Étangs) ved Nazaire og Leucate.
S. f. Sletten hæver sig mørke, skovrige Bjerge,
Udløbere fra Pyrenæerne, der i Monts
d’Albères danner Grænsen mod Spanien. De største
Højder findes mod V., i den Del af
Mellempyrenæerne, som nærmer sig Andorra, saaledes
Mont de Maranges (2914 m) og i et mod NØ.
strygende Bjergdrag Predroux (2828 m),
Carlitte (2921 m), Prique (2810 m) o. a. Hovedfloden
Tet har rivende Tilløb og munder ligesom den
nordligere Agly og Tech i S. i Middelhavet.
I de vestlige Egne har Aude og den til Ebro
strømmende Segre deres Kilder. De frugtbare
Dale har et sydeuropæisk Klima, og foruden
Korn (Hvede, Rug og Havre) dyrkes udmærket
Frugt, navnlig Oranger, Citroner, Oliven og
Meloner. Vinavlen er betydelig, og Kvaliteten er
fortrinlig. De bedst kendte Mærker af
Roussillon-Vine er Rivesaltes, Colleoure, Grenaches og
Salces. Græsgangene er magre, og der holdes
navnlig Geder og Merinosfaar. Muldyr er halvt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0768.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free