- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
743

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pyrénées-Orientales - Pyrenol - Pyrenomycetes - Pyrenæer-Freden - Pyrenæerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saa talrige som Heste. Silkeavl og navnlig
Biavl giver Befolkningen gode Indtægter. Bl.
Mineralerne er Jernet det vigtigste, derefter
Bly, Alun, Marmor, til Dels i smukke
Kvaliteter, og Alabast. Der udføres Vin, Olivenolie,
Silke- og Jern, og Tun- og Sardelfiskeri er af
Bet. for Kystboerne. Handelen støttes ved flere
Havne, af hvilke Port Vendres er den bedste, og
Banelinier. Langs Kysten gaar Banen
Narbonne—Perpignan—Portbou til Spanien, og Sidelinier
gaar ad Tech-Dalen til Arles og ad Tet-Dalen
til Prades. En Jernbane er under Bygning tværs
over Pyrenæerne i Departementets vestlige Del
ved Col de Puymorens (skal være færdig 1926).
Godt besøgt er Søbadet Canet og Mineralbadene
Arles og Bains de Prats ved Tech og
Villefranche og Olette i Tet-Dalen. Dept deles i de
3 Arrondissementer Céret, Perpignan og
Prades, 17 Cantoner og 232 Kommuner.
Hovedstaden er Perpignan.
(M. Kr.). E. St.

Pyrenol (Pyran) er en Blanding af lige
Dele af Salicylsyrens og Benzoesyrens
Natriumsalte med lidt Borsyre og Thymol. Det er
et hvidt Pulver, der lader sig anvende i
Medicinen som Antipyretikum, Ekspektorans og
Antirheumatikum Dagsdoser paa 0,5—1,5 g.
E. K.

Pyrenomycetes, se Kernesvampe.

Pyrenæer-Freden kaldes den mellem
Frankrig og Spanien 7. Novbr 1659 paa Fasanøen i
Bidassoa-Floden (ved den sp. Grænse)
afsluttede Fred, der gjorde Ende paa den siden 1635
førte Krig mellem de to Stater. Traktatens
Bestemmelser var flg.: 1) Spanien af staar til
Frankrig af sine nederlandske Besiddelser
Artois og Dele af Namur, Hainaut og Luxemburg
samt ved sin Nordgrænse mod Frankrig
Grevskaberne Roussillon og Conflans, saaledes at
Pyrenæerne bliver Skillelinien mellem de to
Stater. 2) Amnesti for Katalonierne, der havde
gjort Oprør til Fordel for Frankrig. 3)
Frankrig lover, ikke at ville hjælpe Portugal i dets
Kamp mod Spanien. 4) Frankrig slutter Fred
med Hertugen af Lothringen, der afstaar
nogle Distrikter til den fr. Krone. 5) Spanien
slutter Fred med Hertugen af Savojen. 6)
Ordning af Handelsforholdet mellem Frankrig og
Spanien. 7) Ludvig XIV ægter Filip IV’s Datter
Maria Theresia, der giver Afkald paa Arveret
til Spanien ell. nogen som helst Del af det sp.
Monarki fra det Øjeblik af, at Spanien
udbetalte hende en Medgift paa 500000 Gulddalere.
8) Condé genindsættes i sin Værdighed som fr.
Prins.
(C. F.). C. A. T.

Pyrenæerne, Bjergkæde paa Grænsen
mellem Frankrig og Spanien, strækker sig fra Ø.
til V. mellem Middelhavet og Atlanterhavet fra
Cabo de Creus indtil Bidassoa-Mundingen i den
inderste Del af den biscayiske Bugt. Længden
er i lige Linie c. 480 km. og Bredden varierer
mellem 50 og 120 km. Arealet udgør c. 33000
km2. P. er en udpræget Foldebjergkæde, der
danner en temmelig afgrænset Helhed for sig.
Mod N. og S. begrænses P. af Lavlandene omkr.
Garonne og Ebro, hvilke Floder i omtr. samme
Afstand løber parallelt med Bjergkædens
Hovedryg. P. er fuldstændig adskilte fra Cevennerne,
men med Kataloniens Bjergland mod SØ. har
P. i hvert Fald orografiske Fællestræk, selv om
den geologiske Bygning er forskellig. Og mod
V. staar Bjergkæden saavel geologisk som
orografisk i Forbindelse med de kantabriske Bjerge
i Asturien. P. hæver sig umiddelbart op fra de
foran mod N. og S. liggende Lavsletter og
Bakkelandskaber af fluvio-glacial Oprindelse
(f. Eks. Armagnacs Aflejringskegle mod N.) og
danner et skarpt Skel mellem den pyrenæiske
Halvø og det øvrige Europa, idet deres Kam
saavel geografisk som politisk er Grænselinien.
For Samfærdselen er P. lidet gunstige, idet det
tætsluttede Bjergland udmærker sig ved smaa
og besværlige Passer, stor Middelhøjde og ringe
Bebyggelse. Mellem Nord- og Sydskraaningen
er der i næsten alle Henseender en meget
væsentlig Forskel. Medens den smalle fr.
Nordskraaning hæver sig stejlt op til Bjergkammen,
er der paa den sp. Side udviklet virkelige
Parallel- og Forkæder, der adskilles fra
Hovedkæden ved brede Længdedale. En af Grundene
til dette Forhold maa utvivlsomt søges deri,
at Erosionen er langt stærkere fremskreden
mod N., og hermed stemmer det ogsaa, at den
gamle krystallinske Kerne og de palæozoiske
Bjergarter nærmest tilhører den fr.
Skraaning, medens de sydlige Forkæder er byggede
op af mesozoiske Lag. Selve Dannelsen af
Bjergkæden falder i den tidlige Tertiærtid, og
de sidste Foldebevægelser synes at have fundet
Sted ved Overgangen fra Eocen til Miocen. De
nyere Eruptiver, paa hvilke P. er temmelig
rige, findes særlig mod S. langs de talrige
Brudlinier. M. H. t. Overfladens Udformning er
Sydsiden følgelig langt rigere udviklet end
Nordsiden. Medens denne kun har korte
Tværdale, er Sydsiden med sine Forkæder og
talrige Sidekæder og de derimellem strømmende
Floder udstyret med et udstrakt System af
lange Dale. Ser man dernæst paa den
landskabelige Karakter, er der en endnu stærkere
Forskel, der betinges ved de klimatiske
Forskelligheder mellem Nord- og Sydsiden. Medens
den førstnævnte har en rigelig Nedbør og en
deraf flg. tæt Vegetation og skønne
Naturscener, der hver Sommer hidlokker Tusinder af
Turister, er Sydsiden derimod tør, og
Landskabet minder i fl. Retninger om den sp.
Højslette. Dalene er snævre med stejle Vægge, idet
Nedbøren ikke har formaaet at afrunde
Formerne. Skovmængden er ringe, og
Plantefattigdommen saa stor, at et Plantedække stedvis
mangler. Til disse Forhold svarer Bebyggelsen,
idet Halvdelen af det sp. Bjergland ligger
uopdyrket hen uden Beboere, medens Nordsidens
korte Dale er tæt befolkede og frembyder en
rig Kultur.

Den sædvanlige Inddeling af P. er i Øst-,
Central- og Vestpyrenæerne. Af disse er
Vestpyrenæerne, der strækker sig fra Atlanterhavet
til Passet Canfranc, de laveste, idet Højden
stedse ligger under 1500 m.
Bjergkædekarakteren er lidet fremtrædende. Landskabet har
bløde Linier, idet Overfladen hovedsageligst
dannes af mesozoiske Kridtlag, der hviler paa
Skifer, Sand- og Kalksten fra Silur, Devon og
Karbon. Hist og her hæver sig dog en granitisk
Bjergtop skarpt i Vejret. Tilgængeligheden er
temmelig stor, og af vigtige Passer nævnes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0769.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free