- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
745

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pyrenæerne - Pyrenæiske Halvø - Pyrethrum - Pyretica - Pyrgom - Pyrgos - Pyrgoteles - Pyrheliometer ell. Aktinometer - Pyridin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bjørn forekommer endnu. Ligeledes findes en
Gemseart, hvorimod Stenbukken er sjælden.
M. H. t. Befolkningen gøres særlig opmærksom
paa Baskerne (s. d.) i Vestpyrenæerne. Den
fr. Del af P. deles i Dept. Hautes-Pyrénées,
Basses-Pyrénées, Aude, Arriège og
Pyrénées-Orientales. Paa sp. Side ligger Provinserne
Guipuzcoa, Navarra, Huesca, Lerida, Barcelona og
Gerona. P. har lagt Samfærdselen store
Hindringer i Vejen. Jernbaner har hidtil kun
passeret Bjergene helt mod V. ell. helt mod Ø.
Nu (1925) er flere Jernbaner tværs over og
gennem P. under Anlæg: over Somport (mod
V.), over Porte de Salau (i Midten), og over
Col de Puymorens (mod Ø.). Den sidste, der
skal gaa fra Toulouse over Ax gennem
Ariège-Dalen til l’Hospitalet, derefter gennem en 6
km lang Tunnel under Col de Puymorens til
Puigcerda, og derfra videre gennem Segres
Dal til Barcelona, blev paabegyndt 1911 og
ventes færdig 1926. (Litt.: Perret, Les
Pyrénées françaises
[3 Bd, Poitiers 1881—84];
Prarond, Les Pyrénées [Paris 1877]; E. Trutot,
Les Pyrénées [Paris 1896]; A. Penck, »Die
Eiszeit in den Pyrenäen« [Leipzig 1885];
Philippe, Flove des Pyrénées [2 Bd, Bagnères
de Bigorre 1860]; H. Taine, Voyage aux
Pyrénées [Paris 1855]; dansk Overs., Kbhvn 1876];
Emm. de Margerie og Fr. Schrader,
Aperçu sommaire sur la structure géologique
des Pyrénées
[1891]; R. Blanchard, La
morphologie des Pyrénées françaises
[Annales de
géographie
, 1914]; M. Sobre, Les Pyrénées
méditerranéennes
[Paris 1913]; H.
Cavailles
, Note sur les syndicats de communes dans
les vallées pyrénéennes
[1918]).
(H. P. S.). E. St.

Pyrenæiske Halvø, Navn, der efter
Bjergkæden Pyrenæerne undertiden anvendes om
Europas sydvestlige Halvø som
Fællesbetegnelse for Portugal og Spanien. Synonymt
anvendes ogsaa den iberiske Halvø og
den spanske Halvø.
C. A.

Pyrethrum [-trom], se Chrysanthemum,
S. 926.

Pyretica, Stoffer, der forhøjer
Legemstemperaturen, fremkalder en feberlignende
Tilstand. En Del Bakteriegifte er P.
(Lp. M.). P. H.

Pyrgom, se Pyroxengruppen.

Pyrgos [’pirgos], Pyrgo, By. i gr. Nomos
Achaia og Elis paa Peloponnes, ligger 67 km
SSV. f. Patras paa en sumpet Slette omkring
Alpheios-Flodens Munding, hvor der dog dyrkes
Sydfrugter og en udmærket Vin. (1920) 13246
Indb. P. er ved Jernbane forbundet med sin
Havneby Katakolon, der driver Fiskeri og
nogen Handel. P. var tidligere en meget smuk
By, men har aldrig forvundet Ødelæggelsen
ved Tyrkerne 1825.
(H. P. S.). N. H. J.

Pyrgoteles, en af Oldtidens bekendteste
Mestre i Gemmeskærekunsten. Det berettes, at
han var den eneste, der maatte skære
Alexander den Store’s Billeder. De allerfleste af de
til vor Tid bevarede Gemmer, der bærer hans
Navn, er uægte.
H. A. K.

Pyrheliometer ell. Aktinometer,
Apparat til Maaling af Intensiteten af en
Straaling, især af Solens Straaling. — Herschel’s
Aktinometer (1834) bestod af et Termometer,
indsat i en indvendig sværtet Æske, der paa
den ene Side var lukket med et Stykke plant
Glas. Violle (1874) forbedrede Apparatet
stærkt, idet Termometerbeholderen blev
sværtet og anbragt i Centrum af en indvendig
sværtet Hulkugle, der ved en Vandkappe blev holdt
ved en konstant Temp.; Straalingen trængte
ind gennem et Hul i Kappen, og
Temperaturstigningen i en vis Tid blev maalt. — I
Pouillet’s P. rammer Straalingen en flad
Æske, fyldt med Vand, hvis
Temperaturforøgelse maales. — Paalideligere end disse ældre
Apparater er Ångström’s P. (1893—99); det
bestaar væsentligst af to nøje ens Strimler
Platinfolie (c. 0,000 mm tykke, 2 mm brede og 18
mm lange), sværtede paa den ene Side. Den
ene af dem udsættes for Straalingen, medens
den anden opvarmes ved en elektrisk Strøm,
idet denne reguleres saaledes, at begge
Strimlerne har samme Temp., hvilket kontroleres
med Termoelementer; den Varme, som
Strømmen afsætter i den ene Strimmel, er da lig den
Varme, som Straalingen tilfører den anden
Strimmel. — Ved Hjælp af disse Apparater har
man maalt Solkonstanten, d. v. s. den
Varmemængde, som en absolut sort Flade paa
1 cm2 modtager i 1 Minut, naar den rammes
vinkelret af Solstraalerne; Fladens Afstand
regnes lig Jordens Middelafstand fra Solen, og der
maa ingen Absorption finde Sted undervejs.
Man maa altsaa korrigere for Absorptionen i
Jordens Atmosfære; dette gøres dels ved at
udføre Maalingerne paa høje Bjerge, hvor Luften
er ren og Barometerstanden lav, og dels ved
at maale paa forsk. Tider af Dagen, saa
Solstraalerne maa gennemløbe forsk. Vejlængder i
Atmosfæren. Men Korrektionen er stor og
meget usikker. Solkonstanten er 2 Gramkalorier
pr Minut, med en Usikkerhed paa c. 10 %.
A. W. M.

Pyridin, C5H5N, en kvælstofholdig organisk
Base, Modersubstans for en Række vigtige
Forbindelser, særlig for mange Alkaloider. P.
svarer i sin Bygning til Benzol; dets
Konstitutionsformel er
CH
HC/\CH
||
HC\/CH
N


Det opstaar ved tør Destillation af mange
kvælstof holdige organiske Stoffer og findes
derfor i Bentjære. I mindre Mængde forekommer
det ogsaa i Stenkulstjære og i raat
Ammoniakvand. Syntetisk kan det faas paa fl. Maader.
Saaledes giver saltsurt Pentametylendiamin ved
tør Destillation Piperidin, som ved Iltning med
kone. Svovlsyre ved 300° gaar over til det
brintfattigere P.
NH(CH2)5+3O=3H2O+C5H5N
PiperidinP.


P. danner en farveløs, olieagtig Vædske, som
lugter ubehagelig. Det koger ved 115° og har
ved 0° Vægtfylden 1,0033; med Vand, Alkohol
og Æter kan det blandes i alle Forhold. I
vinaåndig Opløsning reduceres det af Natrium
til Piperidin.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0771.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free