- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
746

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pyridin - Pyridinbaser - Pyriflegethon - Pyrimidin - Pyrit - Pyritoeder - Pyritophyceæ - Pyritz - Pyrker, Johann Ladislaus v. Felsö Eör - Pyrmont - Pyro - Pyroantimonsyre - Pyroarsensyre - Pyroaurit - Pyrobelonit - Pyrocystaceæ, Pyrocystis - Pyrodin - Pyroelektricitet - Pyrofon - pyrofore Metaller ell. Metalforbindelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ved Erstatning af eet ell. fl. Brintatomer i
P. med Metyl, CH3, opstaar andre
Pyridinbaser; saaledes dannes ved Indtrædelse af
een Metylgruppe Pikolin (Metylpyridin),
C5H4(CH3)N, af hvilken Formel der eksisterer
3 isomere. Indtræder 2 Metylgrupper, faas de
saakaldte Lutidiner (Dimetylpyridiner),
C5H3(CH3)2N, af hvilke 6 isomere er mulige;
tre af disse findes i Bentjære.
Trimetylpyridinerne, C5H2(CH3)3N, kaldes Collidiner.
Alle disse Substitutionsprodukter har basiske
Egenskaber.
(O. C.). R. K.

Pyridinbaser, se Pyridin.

Pyriflegethon [-ton], se Flegethon.

Pyrimidin, C4H4N2 ell. N:CH.N:CH.CH:CH,
er en organisk Base, som har en narkotisk
Lugt og kan opløses i Vand. Den danner en
langtraadet Krystalmasse, smelter ved c. 22
og koger ved 124°. P. danner talrige
Derivater, som kan fremstilles syntetisk; saaledes
er Kyanmetin det samme som
Amidodimetylpyrimidin, C6H9N3, og er en stærk
Base. Kyanætin er en
Amidomethyldiætylpyrimidin, C9H15N3, og er ligeledes en Base.
(O. C.). R. K.

Pyrit, se Svovlkis.

Pyritoeder, d. s. s. Pentagonal-Dodekaeder,
se Krystajformer.

Pyritophyceæ [-fy-], Navn paa Diatomeer
(s. d., S. 115) ell. Kiselalger.
C. H. O.

Pyritz [’pi.rets], By i preuss. Provins
Pommern i en frugtbar Egn 40 km SØ. f. Stettin,
har (1910) 8676 Indb., Gymnasium,
Seminarium; (Maskin- og Sukkerfabrikation, Gartneri
og Kornhandel. P. er en af de ældste Byer i
Pommern og har endnu gamle Taarne og
Mure.
(Joh. F.). O. K.

Pyrker [’perkər], Johann Ladislaus
v. Felsö Eör
, østerr. Digter, f. i Langh i
Ungarn 2. Novbr 1772, d. i Wien 2. Decbr 1847.
Han studerede Filologi og Filosofi i
Fünfkirchen, rejste 1792 til Neapel, blev
Cisterciensermunk i Klostret Lilienfeld, 1812 Abbed, 1827
Ærkebiskop i Erlau og adlet. Som Digter er
han Epiker, i Vergil’s Stil, f. Eks. »Tunisias«
(1819) og »Rudolph von Habsburg« (1824). Han
skrev ogsaa hist. Skuespil som »Die Corvinen«
og »Zrinis Tod«, og lyriske Digte, af hvilke
navnlig »Lieder der Sehnsucht nach den Alpen«
(1845) maa fremhæves. »Sämtliche Werke« (3
Bd, 1832—33).
C. B-s.

Pyrmont [’permånt ell. per’månt], By og
Badested i Fyrstendømmet Waldeck (1527
Indb.), ligger smukt i en af skovklædte Højder
omgivet Dal, 120 m o. H. ved Banelinien
Hannover-Altenbecken. Der findes 8 mineralske
Kilder, der navnlig falder i 3 Grupper:
Kulsyrevande, Kogsaltvande og rene Jernvande. I den
saakaldte »Dunsthöhle« er der en rigelig
Udvikling af Kulsyre. Kogsalt- og Jernkilderne
benyttes baade til Drikke- og Badekure; navnlig
bruges ofte Saltludbade samtidig med, at
Jernvandet drikkes, saaledes ved en Del Katarrer
i de kvindelige Kønsorganer, ved Blodmangel,
Skrofulose og Rachitis, især hos Børn, ved
forsk. Nervelidelser, Mave-Tarmsygdomme og
Rheumatisme. I den senere Tid laves ogsaa
Moorbade. P. er Jernbanestation. Kurtiden
er fra Beg. af Maj til Beg. af Oktbr.
Badegæsternes Antal aarlig 7—8000.
E. F.

Pyro (af gr. πυρ, Ild), Forstavelse, der
benyttes ved Benævnelsen af fl. Stoffer, som
opstaar af andre ved Ophedning, f. Eks.
Pyrofosforsyre, Pyroslimsyre, Pyrogallussyre, som
opstaar henh. af Fosforsyre, Slimsyre og
Gallussyre ved Ophedning.
R. K.

Pyroantimonsyre
(Frémy’s Metaantimonsyre), H4Sb2O7, findes i det hvide
Bundfald, som dannes ved Sønderdeling af
Antimonpentaklorid med Vand. Det saakaldte
metaantimonsure Natron, Na2H2Sb2O7+6H2O, er et
surt Salt af denne Syre (se
Natriumantimonat).
M. M-r.

Pyroarsensyre. Ved Ophedning af
Arsensyre, H3ASO4, i længere Tid til 140—180°
dannes P. af Sammensætningen H4AS2O7. Den
danner haarde, glinsende Krystaller, som opløses
i Vand under Varmeudvikling, idet der
gendannes Arsensyre.
(O. C.). M. M-r.

Pyroaurit [-a^u-], et Mineral, bestaar af
Hydroxyder af Jern og Magnesia; det findes i smaa
guldglinsende Skæl ved Långban i Vermland.
(N. V. U.). O. B. B.

Pyrobelonit, et Mineral af Sammensætning
4Pb0,7MnO,2V2O5,3H2O, der er fundet som
smaa, ildrøde, naaleformede, rombiske
Krystaller ved Längban i Vermland.
O. B. B.

Pyrocystaceæ, Pyrocystis, se Furealger,
S. 161.

Pyrodin, se Hydracetin.

Pyroelektricitet, Elektricitet, der udvikles
ved Opvarmning ell. Afkøling af visse
Krystaller, f. Eks. Turmalin. Den viser sig kun,
medens Krystallens Temp. forandres. Den Pol, der
er positiv, medens Temp. stiger, negativ,
medens den synker, kaldes efter G. Rose for den
analoge Pol; den, der viser modsat
Forhold, for den antiloge. Polernes
Orientering afhænger af Krystalstrukturen. (Litt.:
Müller-Pouillet, »Lehrb. d. Physik«, Bd
IV).
A. W. M.

Pyrofon (Flammeorgel), et Instrument,
opfundet af Kastner 1875, i hvilket Tonen
frembringes ved Gasflammer, der brænder i
Glasrør af forsk. Længde. Instrumentet spilles ved
Hjælp af et Klaviatur.
S. L

pyrofore Metaller ell. Metalforbindelser
er karakteriserede ved stor Tilbøjelighed til at
antændes og forbrænde, i Reglen under livlig
Gnistdannelse, naar de kommer i Forbindelse
med den atmosfæriske Luft, hvad der beror
paa at de paagældende Stoffer er til Stede i en
usædvanlig fintfordelt Form. Et særlig længe
kendt Eksempel herpaa er saaledes det Stof,
som man faar ved at ophede vinsurt Bly uden
Luftens Adgang, hvorved der opstaar en
Blanding af meget fintfordelt Bly og Kulstof, som
ved at rystes ud i Luften forbrænder under
Dannelse af gult Blyilte. Et andet tidligt kendt
»Pyrofer« bestaar af Kaliumsulfid og
fremstilles ved at ophede en Blanding af
Kaliumsulfat og Kønrøg. Ogsaa ved Reduktion af visse
Metalilter, f. Eks. Jernilte ell. Koboltilte, i en
Brintstrøm ved meget lav Temperatur, dannes
Metallet som et saa fintfordelt og letilteligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0772.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free