Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - pyrofore Metaller ell. Metalforbindelser - pyroforiske - Pyrofosfater - pyrofosforsurt Natron - Pyrofosforsyre - Pyrofyllit - Pyrofysalit - Pyrogallol - Pyrogallussyre - pyrogen - pyrogen (i Bjergartlæren) - Pyrografi - Pyrokatechin - Pyroklor - Pyrokroit - Pyroksen - Pyrola, Pyrolaceæ - Pyrolatri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pulver, at det vil forbrænde saa snart det kommer
i Berøring med Luften. Medens disse p. Stoffer
dog nærmest har Karakter af kemiske
Kuriositeter, har i den nyere Tid Cerium-Metallets p.
Egenskaber særlig gennem Auer v. Welsbach’s
Arbejde faaet stor praktisk Bet. ved at
muliggøre en Renaissanoe af Fyrtøjet. Man anvender
her Legeringer af Cerium med tunge Metaller,
særlig med c. 30 % Jern, idet saadanne
Legeringer har den Ejendommelighed at de ved at
skrabes med en Fil o. l. giver en Regn af
Gnister, der kan antænde f. Eks. Benzin opsuget
af en Væge. Det er Cerium-Metallets lave
Antændelsestemperatur og store
Forbrændingsvarme, som her er det afgørende. Tilsætningen
af Jernet har kun Bet. ved at overføre det
bløde Metal til en haard og sprød Modifikation,
der som ganske smaa Partikler kan rives af
naar Filen angriber Overfladen. Metallet
skæres, efter at være dannet ved Sammensmeltning
af Bestanddelene, i passende Stykker af
Størrelser som Anvendelsen i Fyrtøjerne kræver
det. Til Trods for de meget store tekniske
Vanskeligheder, som Fremstillingen af
Cerium-Legeringerne opr. frembød, er det dog i en
forholdsvis meget kort Tid lykkedes at
fremstille Gnistmetallet til en saa lav Pris — i Løbet
af de sidste 5 Aar før Verdenskrigen sank
Prisen fra c. 250 Mark pr kg til c. 20 Mark — at
Fyrtøjer, baserede paa deres Anvendelse, nu
maa siges at være blevet en Verdensartikel.
Carl J.
pyroforiske kaldes let iltelige Stoffer, som
p. Gr. a. deres fint fordelte Tilstand er
selvantændelige i Luften (se
Selvantændelighed).
(O. C.). R. K.
Pyrofosfater, se Fosfater.
pyrofosforsurt Natron, se
Natriumfosfater.
Pyrofosforsyre, se Fosforsyre.
Pyrofyllit, et Mineral, bestaar af et
Aluminiumsilikat (HAlSi2O6), danner bløde,
finskællede ell. kompakte Masser af hvid eller lys
Farve. P. er et ikke sjældent Forvitrings- ell.
Omdannelsesprodukt af lerjordholdige Silikater;
den findes ved Vestanå i Skaane, Horsjöberg
i Elfdalen, i Ural o. m. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Pyrofysalit, se Topas.
Pyrogallol, Pyrogallussyre, C6H (OH)4,
fremstilles ved Ophedning af Gallussyre i
Autoklaver med Vand til 210—220° C6H2(OH)3COOH
=CO2+C6H3(OH)3; det herved udskilte P.
destilleres i luftfortyndet Rum. P.
danner hvide Krystalnaale ell. Krystalblade og
smelter i uren Tilstand ved c. 115°, men efter
Omkrystallisation af Toluol først ved 132°. Det
opløses i 2 Dele Vand og er ligeledes opløseligt
i Alkohol og i Æter. P. er giftigt. Dets
alkaliske Opløsning absorberer hurtig Ilt fra Luften
og bliver brun; en saadan Opløsning anvendes
til Iltbestemmelse ved Luftanalyser. P.
reducerer Guld-, Sølv- og Kvægsølvsalte og
benyttes derfor i Fotografien.
(O. C.). R. K.
Pyrogallussyre, d. s. s. Pyrogallol.
pyrogen, se Feber.
pyrogen (i Bjergartlæren) betyder opstaaet
ved Størkning fra ildflydende Tilstand.
Pyrografi (gr.), se Brandmaleri.
Pyrokatechin [-’ki’n], C6H4(OH)2,
Orthodioxybenzol, opstaar ved tør Destillation af
Katechin og af Protokatechinsyre. Syntetisk
fremstilles det ved Ophedning af
Orthofenolsulfonsyre ell. af Orthoklorfenol med Kali. Ogsaa ved
Ophedning af Kulhydrater til 200° saavel som
ved tør Destillation af Træ dannes noget P.;
det kan derfor faas af Bøgetjære, idet man af
denne først vinder Guajakol, C6H4(OCH3)OH;
leder man Jodbrinte til kogende Guajakol, faas
Jodmetyl og P. — danner farveløse
Krystaller, smelter ved 104° og koger ved 240°, er let
opløseligt i Vand, Alkohol, Æter og Benzol og
reducerer neutrale Sølvopløsninger. Dets
vandige Opløsning farves grøn ved Tilsætning af
Jernklorid. P. er isomer med Resorcin og
Hydrokinon.
(O. C.). R. K.
Pyroklor, et Mineral med regulær
Krystalform, bestaar af et Niobat af Kalcium og
Ceriummetaller med nogen Titan, Thorium o. a.
Det er brunt og næsten uigennemsigtigt; det
findes paa Pegmatitgangene i Augitsyenitten ved
Fredriksværa, Larvik og Langesundfjorden;
endvidere ved Miask i Ural.
(N. V. U.). O. B. B.
Pyrokroit, et Mineral, som bestaar af
Mangan-Hydroxyd, MnO2H2; det har romboedrisk
Krystalform og i frisk Tilstand hvid Farve,
men bliver hurtig bronzefarvet og derefter sort,
naar det udsættes for Luften. Det findes i
ganske smalle Aarer i Magnetjernsten, ved
Pajsberg o. a. St. i Sverige.
(N. V. U.). O. B. B.
Pyroksen, d. s. s. Pyroxen.
Pyrola, Pyrolaceæ, d. s. s. Pirola (se
Sommerkonval) og Pirolaceæ (se
Vintergrønfamilien).
Pyrolatri (gr.), Ildtilbedelse, religiøs
Dyrkelse af Ilden, forekommer i rent
umiddelbar Form (Ilden som helligt Element) hos de
fleste Naturfolk, men holder sig med
forbavsende Sejghed op i høje Religioner. I det
mytologisk udformede Hedenskab fører P. dog i
Reglen til en Dyrkelse af mere ell. mindre
personliggjorte Ildguder. Grunden til at
holde Ilden hellig er opr. praktisk; det
primitive Menneske ærer som helligt, hvad han
erkender som nyttigt, og Ilden er det nyttigste af
alt Dertil kommer, at Husilden jo maa
bevares som en Livsbetingelse for Hus og By, og
at det derved naturlig bliver en hellig Pligt
at (holde den vedlige. Derfor er Arnen en
Helligdom og Altret i Virkeligheden kun en
til Kultus indviet Arne. Indere og Persere,
Grækere og Romere, Kinesere og Negerfolk har i
lige Grad kendt denne Arnedyrkelse. Den gr.
Hestia (lat. Vesta) var i Virkeligheden kun
Arneilden, som fra først af dyrkedes i Husets
Forstue (atrium), senere paa Raadhuset, hvor
Byens Arnested stadig holdtes vedlige, og
hvorfra udvandrende Nybyggere tog Ild med til
deres ny Hjem. Denne Arnens Hellighed er en af
Hedenskabens smukkeste Sider, og den har
gjort uberegnelig Gavn som samlende og
bevarende Samfundsmagt.
Men ogsaa en anden Side af Ildens Magt har
givet den Hellighed: Baalet, som skræmmer de
vilde Dyr, forjager ogsaa onde Aander, og denne
Ildens djævlefordrivende Kraft har man vistnok
i tidlig Tid tillagt overordentlig Bet. Af de tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
