- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
748

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pyrolatri - Pyroleum - Pyrolusit - pyromagnetiske Maskiner - Pyromani - Pyromanti - Pyromerid - Pyrometer - Pyromorfit - Pyronin - Pyrop - Pyrophorus - Pyropissit - Pyrortit - Pyrosin - Pyrosis - Pyroslimsyre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Baal, Inderne tændte til Ofring, var det sydlige,
det, der vendtes mod Djævlene, det ældste.
Heraf udvikler sig vistnok den lutrende
Magt, som man bestandig vil tillægge Ilden,
ogsaa paa Omraader, hvor der ikke kan være
Tale om en Desinfektion ved Ild. Persernes
Dyrkelse af Ilden Atar er det store Eksempel
herpaa; den var det Renhedens Grundelement,
hvorved Verden skulde bevares mod
Djævleverdenens Besmittelse, og den Dag i Dag kalder
man Parserne for Ildtilbedere (»Gebere«), fordi
de overhovedet ikke kan tilbede Ormudz uden
at tænde Ild.

En tredie, hellig Brug har man gjort af Ilden
som Alterild til Opbrænding af Ofre.
Denne Form af Ofring indtraadte først sent (se
Offer), men faar en overordentlig Magt, hvor
den faar Indpas. En meget fremtrædende Form
af Ilddyrkelse ser vi i Indernes Kultus af
Offerilden Agni, der snart svang sig op til at blive
den mægtigste af alle Guderne, en alt
omspændende og alt bærende Verdensmagt. — I den
offerløse Kristendom er Ilddyrkelsen trængt
tilbage og næsten forsvunden. Dog brænder
Lampen endnu stedse i det katolske Kapel som et
lille, sidste Minde om den lutrende,
besværgende og bevarende Helligdoms gl. Magt. (Litt.:
Art. »Prometheus« (af Andrew Lang) i
Encycl. Britt.; H. F. Feilberg, »Ilden,
Arnen, Hjemmet« [»Aarb. f. dansk Kulturhist.«
1899, S. 36—95]; Vodskov, »Sjæledyrkelse
og Naturdyrkelse om Agni«; Edv. Lehmann,
»Zarathustra I om Atar«).
Edv. L.

Pyroleum, branket, empyreumatisk Olie (s.
d.); P. animale, Dippelsolie; P. animale
crudum
. stinkende Hjortetakolie; P. Betulæ,
Birketjære; P. Juniperi, Enebærtjære; P.
Lithanthracis
, Stenkulstjære; P. Petræ, Petroleum; P.
Pini
, Trætjære; P. Succini, rektificeret Ravolie.
E. K.

Pyrolusit (Graabrunsten,
Blødbrunsten) er en vigtig Mangalmalm, der
forekommer i sorte, ofte afsmittende Masser af meget
ringe Haardhed og med metallisk Glans;
Pulverfarven er sort. Mineralet findes jævnlig i
rombiske Krystaller, men disse er
sandsynligvis kun Pseudomorfoser efter Manganit. Den
kem. Sammensætning er Manganoverilte (MnO2),
i Reglen med lidt Vand; Vægtfylden er 4,8. P.
er et Omdannelses- (Iltnings-)produkt af andre
Manganmalme; den forekommer og brydes i et
2—5 m tykt Lag i Eocændannelserne i
Transkaukasien, endvidere ved Ilmenau i Thüringen
og ved Ilefeld i Harzen, hvor den danner
Gange i Porfyr, o. m. a. St. Navnet Brunsten
anvendes om alle Manganmalme, ofte dog specielt
om denne. — Det rene krystalliserede
Manganoverilte Polianit har stor Haardhed (6) og
tetragonal Krystalform (isomorf med Tinsten); i
det træffes kun sjælden (ved Platten i
Böhmen).
(N. V. U.). O. B. B.

pyromagnetiske Maskiner. Jern, og i
endnu mere udpræget Grad Nikkel har den
Egenskab temmelig brat at miste sin Evne til
at magnetiseres, naar dets Temp. naar over en
vis Værdi (c. 800° for Jern, 350° for Nikkel).
Herved bliver det muligt at frembringe
vedvarende Bevægelser ved Hjælp af Magnetisme
og Varme. Stiller man f. Eks. en tynd,
cirkelrund Nikkelplade paa en Spids, saa Pladen
svæver vandret, og anbringer man en
Magnetpol ud for et Sted paa dens Rand, i Pladens
Plan, vil Pladen ikke dreje sig, men opheder
man samtidig Pladen med en Flamme paa et
Sted, der ikke ligger lige over for
Magnetpolen, vil Pladen begynde at dreje sig, saa
snart den Del af den, der ligger over
Flammen, kommer over 350°, idet den ene Side af
Pladen nu tiltrækkes stærkere end den anden.
Drejningen vedvarer, saa længe Magneten og
Flammen bliver paa Plads, idet Niklet afkøles
og atter bliver magnetisk, naar det kommer
bort fra Flammen, imedens ny Dele ved
Ophedning taber deres Magnetisme. Jo brattere
Overgangen mellem magnetisk og umagnetisk
Tilstand er, desto hurtigere kan Drejningen
blive. P. M. har dog kun Kuriositetens
Interesse, da Forbruget af Varme er meget for stort
i Forhold til det Arbejde, de kan frembringe.
(K. S. K.). A. W. M.

Pyromani (gr.), Tilbøjelighed til at sætte
Ild paa, er en sjælelig Abnormitet, som
undertiden findes ved Degenerationstilstande paa det
psykiske Omraade, sjældnere ved egl.
Sindssygdom. I nogle Tilfælde synes P. at være
Udtryk for en maskeret erotisk Drift, i andre
Tilfælde kan det være Udtryk for en stærk
Hævnfølelse over for Samfundet ell. enkelte
Personer. Hos mange føles det kun som en for
den svage Karakter uimodstaaelig Trang til at
se Ilden blusse ell. høre Sprøjterne komme
kørende, ofte i Forbindelse med en stærk
Sensationslyst.
K. H. K.

Pyromanti (gr.), Kunsten at spaa af
Offerilden.

Pyromerid, se Kugleporfyr.

Pyrometer, Apparat til at maale høje
Temperaturer. Se Temperaturmaalinger.

Pyromorfit, se Apatit.

Pyronin, C17H19N2OCl, et Tjærefarvestof,
Klorhydratet af
Tetrametyldiamidooxydifenylkarbinol, danner grønlig glinsende Krystaller,
opløses i Vand og i Alkohol med rød Farve og
gul Fluorescens og farver Bomuld, Uld og Silke
karmesinrød.
(O. C.). R. K.

Pyrop, se Granat.

Pyrophorus [-fo-], se Smældere og Cucujo.

Pyropissit, en blød kulagtig Substans, mat
og af graabrun Farve, som danner et 1 à 2
dm. tykt Lag i Brunkul ved Weissenfels nær
Halle; den smelter let og giver ved Destillation
en stor Mængde Parafin.
(N. V. U.). O. B. B.

Pyrortit, et ortitagtigt Mineral fra Kårarfvet
ved Falun.

Pyrosin, d. s. s. Erythrosin, se Fluoresceïn.

Pyrosis, Halsbrynde.

Pyroslimsyre, α-Furfurankarbonsyre,
C4H3O . COOH, opstaar ved Iltning af Furfurol
med Sølvilte og fremstilles ved tør Destillation
af Slimsyre ell. ved Indvirkning af vinaandig
Kali paa Furfurol. P. krystalliserer i farveløse
Naale ell. Blade, der smelter ved 134,5°, og kan
sublimere; den er opløselig i 4 Dele kogende
Vand; ved 15° opløses den i 28 Dele Vand.
Den er enbasisk og danner Salte, som
krystalliserer godt.
(O. C.). R. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0774.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free