Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pyrosmalit - Pyrosoma - Pyfostibit - Pyrostilpnit - Pyrosulfater - Pyrosulfiter - Pyrosvovlsyre - Pyrosvovlsyrling - Pyroteknik - Pyrotin - Pyroxen - Pyroxengruppen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pyrosmalit, se Friedelit.
Pyrosoma, se Ildpølser.
Pyfostibit, d. s. s. Antimonblende.
Pyrostilpnit, et sjældent Mineral fra
Andrersberg i Harzen o. a. St., bestaar af
Svovlantimonsølv (Ag3SbS3) ligesom mørk Rødgylden
og ligner sidstnævnte Mineral i Farve og Glans,
men adskiller sig ved at have monoklin
Krystalform.
(N. V. U.). O. B. B.
Pyrosulfater, se Sulfater.
Pyrosulfiter, se Svovldioxyd.
Pyrosvovlsyre, se Svovlsyre.
Pyrosvovlsyrling, se Svovldioxyd.
Pyroteknik (gr.), egl. Ildkunst, i alm., nu
næppe mere benyttet, Forstand anvendt
Varmelære, omfattende saaledes Smeltning,
Glødning o. s. v. i snævrere Forstand Læren om
og Tilberedelsen af Krudt og Fyrværkeri; en
Pyrotekniker er en Fyrværker.
Carl J.
Pyrotin, et Tjærefarvestof (Azofarvestof),
C20H12N2O7S2Na2, danner et brunrødt Pulver,
som opløses i Vand, med gulrød Farve og
farver Uld rødt i surt Bad.
(O. C.). R. K.
Pyroxen, se Pyroxengruppen.
Pyroxengruppen indbefatter en lang Rk.
af vigtige Mineraler, som alle er Silikater og
har en ret betydelig Haardhed (5 à 6) og en
Vægtfylde af 3—3 1/2. Gruppens enkelte Led
falder inden for forsk. Krystalsystemer — det
rombiske, det monokline og det trikline —,
men har dog adskillige Vinkelforhold fælles;
saaledes har de alle et Grundprisme paa c.
87°, parallelt med hvilket der er en mere ell.
mindre fremtrædende Spaltelighed. I kemisk
Henseende opfattes P.’s Mineraler efter
Tscherniak som isomorfe Blandinger af fl. Silikater;
vigtigst bl. disse er Metasilikater (RSiO3), hvor
Metallet er divalent (Kalcium, Magnium, Jern
ell. Mangan): dernæst Silikaterne MgAl2SiO6 og
NaAlSi2O6 (begge ofte med Aluminium erstattet
af Jern). P., som i mange Henseender viser
Analogi med Hornblendegruppen, inddeles
efter Krystalformen i 3 Underafdelinger.
I. Rombiske Pyroxener. De
herhenhørende Mineraler er isomorfe Blandinger af
Magnium- og Jernmetasilikat: (Mg,Fe)SiO3.
Enstatit, som er hvid, gullig ell. grønlig
graa, er den næsten rene Magniumforbindelse;
Broncit (Bronzit), er mere jernholdig,
derfor graagrøn ell. brun og undertiden
halvmetallisk glinsende. Begge er udbredte
Bestanddele i basiske Eruptivbjergarter, især i
Peridotit og deraf opstaaet Serpentin; de findes
jævnlig i Meteor sten (Chladnit).
Hypersten ell. Paulit indeholder næsten lige saa
meget Jernsilikat som Magniumsilikat og har
mørk, oftest brun Farve, jævnlig med
ejendommelig, metalagtig Glans; den er en alm.
Bestanddel i Norit, i Hyperit og i mange Slags
Andesit.
II. Monokline Pyroxener. Disse er
dels alkalifri (Pyroxen i snævrere
Forstand), dels alkaliholdige. De første indbefatter
atter dels lerjordfri, dels lerjordholdige
Mineraler. Lerjordfri Pyrox’ener i
snævrere Forstand er følgende: Diopsid bestaar
af Metasilikat af Kalcium og Magnium (CaSiO3.
MgSiO3) med lidt Jern (FeSiO3); den er
farveløs, hvid ell. lysgrønlig; den forekommer især
i kornet Kalksten, men ogsaa i krystallinske
Skifere og undertiden i Eruptivbjergarter;
særlig smukke Krystaller faas fra Mussa i
AlaDalen i Piemont (saakaldet Alalit) og fra
Nordmark i Vermland. Hedenbergit
er en Kalciumjernpyroxen (CaSiO3 . FeSiO3)
fra Tunaberg i Sverige, Arendal i Norge og
andre Steder; den har graagrøn Farve.
Varieteter, som baade indeholder Kalcium,
Magnium og Jern, og hvis Farve er grøn ell.
sortegrøn, er: Malakolit og Salit (begge fra
Sala i Sverige), Baikalit (fra Baikal-Søen),
Kokkolit (i kornede Masser, fra Arendal).
Visse Varieteter indeholder foruden de
ovennævnte Bestanddele ogsaa det tilsvarende
Mangansilikat, saaledes Schefferit (brun eller
rødligbrun, fra Pajsberg i Vermland); mindre
Mængder Mangan findes i Violan
(mørkviolet, fra Piemont), Antokroit (lys violet, fra
Jakobsberg i Vermland) og Asteroit (graa,
radialstraalede Masser fra Nordmark i
Vermland). — De følgende to Varieteter indeholder
noget Lerjord og staar saaledes paa
Overgangen til den næste Underafdeling: Omfacit,
grøn, er Bestanddel i Eklogit (Hof i Bayern);
Diallag udmærker sig ved iøjnefaldende
Skilleflader efter det første Pinakoid og har paa
denne Flade ofte en metalagtig Glans, som
hidrører fra mikroskopiske (sekundære)
Interpositioner; den har grøn ell. brun Farve og er
væsentlig Bestanddel i Gabbro. — De
lerjordholdige Pyroxener i snævrere Forstand
bestaar af Metasilikater af Kalcium, Magnium
og Jern, blandede i vekslende Forhold med
Silikatet MgAl2SiO6, i hvilket begge Metallerne
kan være delvis erstattede af Jern. Herhen
hører Fassait (Pyrgom), som er grøn og
udbredt i kontaktmetamorfoseret Kalksten, og
den oftest helt sorte Augit. Den sidste er
p. Gr. a. sin Udbredelse som
Bjergartbestanddel det mest alm. Mineral i hele Gruppen; den
er Hovedbestanddel i Basalt, Diabas og mange
andre basiske Eruptiver; i Tuf og i Porfyrer
træfies den ofte i veludviklede Krystaller. —
Den vigtigste alkaliholdige Pyroxen er
Ægirin (Aigirin), som er et
Natronjerntveiltesilikat (NaFeSi2O6), grøn ell. sjældnere brun af
Farve og forekommer alm. som Bestanddel i
alkalirige Eruptiver; smukke Krystaller findes
ved Langesundsfjord i Norge og ved
Kangerdluarsuk i Grønland; ved Rundemyr i Eker nær
Kongsberg findes i en granitisk Pegmatitgang
tilspidset prismatiske, undertiden fl. Decimeter
lange Krystaller af dette Mineral (ofte
betegnede som Akmit). Sjældnere Alkalipyroxener
er Natronlerjordsilikatet Jadeit (s. d.) og
den analogt sammensatte Litiumforbindelse
Spodumen, LiAlSi2O6. Den sidste findes
bl. a. paa Utö i Sverige med hvid eller graa
Farve; Varieteten Hiddenit fra
Nordcarolina er smaragdgrøn. Varieteten Kunzit fra
Californien og Madagascar er smukt lila og
kan bruges som Smykkesten.
III. Trikline Pyroxener. Hertil
hører Rhodonit (Kiselmangan,
Pajsbergit), som bestaar af Mangansilikatet
MnSiO3; den danner Krystaller og kornede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
