Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pyrus - Pystjan - Pythagoras (Filosof) - Pythagoras (Billedhugger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foruden de Arter, hvorfra de frugtbærende
Former, Pære- og Æbletræet, nedstammer,
findes en Del Arter med Varieteter, særligt
hørende til Underslægten P. Malus, der dyrkes
som Prydtræer, dels for deres rige Blomstring
og smukke Blomster, dels tillige for de smukke
Frugter, de saakaldte Paradisæbler. Af
saadanne kan fremhæves: Pyrus baccata cerasifera,
Østsibirien, Kina, lille Træ med rosahvide
Blomster og smaa skinnende røde Frugter. P.
floribunda Nichols., Japan, lille Træ med
noget overhængende Vækst og svagt rosenrøde
Blomster. Var. P. f. atrosanguinea har
mørkere Blomster. P. prunifolia Willd.,
Paradisæble, Kina, Sibirien, lille Træ med hvide ell.
svagt rosenrøde Blomster og smaa gule eller
røde Frugter. Den har fl. Var., hvoraf navnlig
den amer. John Downi med rosahvide
Blomster og større, gule, paa Solsiden røde Frugter.
Den er meget rigtblomstrende, og Frugterne
kan anvendes til Syltning. P. Scheideckeri med
let halvfyldte, rosa Blomster er
rigtblomstrende, men af lidt svag Vækst. P. spectabilis Ait.,
Kina, Japan, og navnlig Var. P. s. fl. rosea pe.
med fyldte rosenrøde Blomster er af noget
opret Vækst. For at komme til deres Ret maa
de blomstrende Pyrus-Arter staa nogenlunde
frit og med rigelig Adgang for Solen. Som
mindre Buske kan de anvendes til Drivning,
10—12°, fra Jan., naar de Aaret forud er dyrket i
Potte. Dertil anvendes særlig P. floribunda, dens
Var. atrosanguinea, og P. Scheideckeri.
P. F.
Pystjan [’pi∫tja.n], se Pistjan.
Pythagoras [-’ta’-; gr. -’go-], gr. Filosof,
levede i 6. Aarh. f. Kr. og stammede fra Samos,
men drog til Syditalien, hvor han i Kroton
stiftede et Samfund af moralsk-religiøs
Karakter med strenge Love for asketisk Levevis og
utvivlsomt ogsaa med bestemte Kultusformer,
i Lighed med de orphiske Menigheder. Ogsaa
Arbejder i videnskabelig Forskning tog
Samfundet op, og det kom i de indbyrdes Kampe
mellem Grækerne i Syditalien tillige til at
spille en politisk Rolle, hvori P. stod paa
konservativ-aristokratisk Side, og som førte til,
at han maatte forlade Kroton og drage til
Metapont, hvor han døde. Imidlertid er
Overleveringen om P., hans Liv og Lære,
allerede tidligt i Oldtiden blevet saa
indspundet i Sagndannelse, at en sikker historisk
Kerne næppe lader sig udskille af Legenden, og
det er ikke muligt at udsondre, hvad der af
filos. Lærdomme kan tilskrives P. selv, af hvem
intet Skrift er bevaret, og hvad der tilhører
de ældste Slægtled af hans Skole; man maa
indskrænke sig til at paapege de
Særegenheder, hvorved den ældre Pythagoræisme
adskiller sig fra Lærens senere Fornyelse
(Nypythagoræisme), hvorved en Række forskellige
Faktorer var medvirkende. Med Sikkerhed kan
til P. selv kun henføres Læren om
Sjælevandringen og Beg. til den matematisk-kosmologiske
Spekulation, der kom til at spille en saa stor Rolle
i Videnskabens Historie. De matematiske
Studier, hvorved Pythagoræerne blev
Grundlæggere af Grækernes videnskabelige
Matematik, har sikkert deres Udgangspunkt i
Iagttagelsen af den store Bet., som kvantitative
Forhold har i Naturen, og Skolen gennemførte
derfor en Lære om, at alt beroede paa disse
Forhold, saavel Verdensordenen som den
enkelte Skabnings Liv og Karakter; de moralske
Egenskaber afhang af det rette harmoniske
Forhold i den menneskelige Sjæl, og Læren om
dennes Vandringer, der vel var optaget
udefra, maa begrundes ved Antagelsen af, at
denne Harmoni stedse udvikler sig til større
Klarhed gennem Vandringen. Virkelig eksakte
Studier viser den efter P. opkaldte geometriske
Læresætning, der af Traditionen enstemmig
tilskrives Mesteren selv, og Sætningen, at en
Trekants Vinkelsum er = 2 R., der i ethvert Fald
tilhører Skolens ældre Slægtled, men
Talspekulationen førte ogsaa allerede tidlig ud i Mystik
og Konstruktion, saaledes som det ytrer sig i
Teorien om en Centralild og en Modjord,
svarende til den Klode, vi bebor, hvorved
Himmellegemernes Antal blev ti, og i Læren om
Sfærernes Harmoni, der skyldes den
Iagttagelse, at ethvert Legeme, der er i hurtig
Bevægelse, frembringer en Tone; at disse Toner ikke
høres, forklares sindrigt ved den rigtige
psykologiske Iagttagelse, at en
Hørelsesfornemmelse ikke kommer til vor Bevidsthed, naar den
stadig har været og forbliver uforandret til
Stede. Bl. de ældre Pythagoræere bør fremfor
alle nævnes Filolaos; Skolen blev ikke blot af
Bet. for den eksakte Videnskabs Grundlæggelse,
men havde ogsaa ikke ringe Indflydelse saavel
paa Platon’s egen Filosofi som paa Akademiets
videre Udvikling i de flg. Tider.
W. N.
P. har paa forsk. Punkter fremmet
Matematikkens Udvikling, men hvad der i denne
Henseende skyldes Pythagoras selv og hvad
hans Disciple, er usikkert. P. opdagede de
regulære Polyedre; ved Bestemmelsen af den
regulære Femkants Side, som disse Polyedres
Konstruktion kræver, saavel som ved andre
geometriske Opløsninger af kvadratiske
Ligninger, f. Eks. ved Anvendelsen af den
pythagoræiske Læresætning, kom de til
inkommensurable Størrelser og indsaa, at de tidligere
anvendte Begrundelser ikke passede paa disse.
For at bringe dem ind under mat. Behandling
lod P. den geom. Fremstilling, som hos
Grækerne erstattede vort algebraiske Tegnsprog,
omfatte baade kommensurable og
inkommensurable Størrelser og Operationer dermed.
Deres Syslen med de hele Tal skyldes dels Ønsket
om at undgaa Irrationaliteter (Eks. herpaa er
Dannelsen af retvinklede Trekanter med
indbyrdes kommensurable Sider), dels fortsatte
den Babyloniernes Talmystik, saaledes ved
Bestemmelsen af Trekantstal, af »fuldkomne Tal«,
d. v. s. Saadanne, der er = Summen af deres
egne Faktorer (28 = 1 + 2 + 4 + 7 + 14),
og af »venskabelige Tal«, der er = Summerne
af hinandens Faktorer.
Chr. C.
Pythagoras [gr. -’ta’-; -’go-], gr.
Billedhugger, ældre Samtidig af Feidias. Han synes
ligesom den kendte Filosof af s. N. at stamme fra
Samos, men senere at være draget til Rhegion.
Hans Virksomhed har i det hele tilhørt
Vestgrækerne. Pausanias nævner som udført af ham
7 Sejrsstatuer i Olympia, 1 i Delfoi. Han synes
at have været af de betydeligere Kunstnere og
har mest arbejdet i Bronze, saaledes at nu
vistnok alle Arbejder af ham er tabte.
H. A. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
