- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
752

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pythagoræerne - pythagoræiske Komma - pythagoræiske Læresætning - pythagoræiske Tegn - Pytheas - Pythia - Pythiade - Pythiambiske Strofe - Pythios - Pythiske Lege

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pythagoræerne [-ta-], se Pythagoras.

pythagoræiske Komma [-ta-], se Komma.

pythagoræiske Læresætning [-ta-] (mat).
Denne for Geometrien saa yderst vigtige
Sætning, der skyldes Pythagoræerne, lyder
saaledes: Kvadratet paa en retvinklet Trekants
Hypotenuse er = Summen af Kvadraterne paa
Kateterne. Dette er at forstaa saaledes, at det
første Kvadrat kan sammensættes af samme
plane Arealer som Summen af de to sidste,
ell. saaledes, at man i St f. Kvadraterne paa
Siderne sætter 2.-Potenserne af de Tal, der
udtrykker demved en Længdeenhed.
Chr. C.

pythagoræiske Tegn, se Drudefod.

Pytheas [-te-], en Græker fra Massalia, som
i Slutn. af 4. Aarh. f. Kr. foretog store
Opdagelsesrejser i Atlanterhavet, hvorom han senere
iidtgav skrevne Beretninger. Hans Beskrivelser
af de Lande, han kom til, vakte megen Mistro
i Oldtiden; vi kender dem bedst gennem
Strabon, som selv stillede sig meget skeptisk over for
dem. Han fortalte hl. a. om et Land, Thule,
som laa 6 Dages Sejlads N. f. Britannien, men
•det er ikke muligt at afgøre, hvilket Land det
har været. Nogle holder paa Norge, andre paa
Shetlandsøerne ell. Færøerne. Han synes
ogsaa at være sejlet op langs den tyske
Nordsøkyst og er muligvis naaet til Jyllands Vestkyst.
Meget beklageligt er det, at P.’s Beretninger
væsentlig er os overleverede gennem hans
Modstanderes Referater. Uomtvistede er hans store
mat. Kundskaber; bl. a. lykkedes det ham at
bestemme Massalia’s Polhøjde. Fragmenterne
af hans Skrifter er samlede af Arvedson
(Upsala 1824) og Schmekel (Merseburg 1848).
(Litt.: H. Berger, »Geschichte der
wissenschaftlichen Erdkunde der Griechen« [2. Opl.,
Leipzig 1903], S. 332 ff.; F. Nansen, »Nord
i tåkeheimen« [Kria 1911], S. 33 ff.; H. P.
Steensby
og G. Schütte i »Geografisk
Tidsskrift«, 24. Bind [Kjøbenhavn 1917]).
H. H. R.

Pythia [-ti-], Apollons Præstinde ved Oraklet
i Delfoi. I ældre Tid var det en ung
jomfruelig Kvinde, senere, muligt allerede fra
Aischylos’ Tid, en mindst 50 Aar gl, gift Kvinde. Hun
maatte være af god Herkomst og af godt
Rygte, dog var særlig høj Stand ikke
nødvendig. Opr. fandtes vistnok, da Oraklet kun i en
enkelt Maaned var tilgængeligt, kun en enkelt
P. I den bedste Tid, da Oraklet gav Svar omtr.
naar som helst, fandtes altid 2, der skiftevis
fungerede, medens en tredie var deres
Stedfortræder, om en af dem ikke kunde udføre
Tjenesten. Naar Oraklet blev raadspurgt,
foretog P. en Række Renselseshandlinger, iførte sig
et prægtigt Diadem og en lang Klædedragt,
drak af en hellig Kilde, Kassotis, tog Blade af
Apollon’s hellige Laurbærtræ i Munden og satte
sig saaledes paa den hellige Trefod. Denne
stod i Templets Baggrund over en Kløft,
hvorfra der opsteg bedøvende Luft, der bragte
Præstinden i Ekstase. Naar hun saaledes i
Ekstasen, som man troede var betaget af
selve Gudens Magt, udstødte hun uartikulerede
Lyde, der tydedes af Præsterne og omsattes
i de velkendte, symbolske og oftest
dobbelttydige Orakelvers.
H. A. K.

Pythiade [-ti-], Tidsrum af 4 Aar mellem 2
Afholdelser af pythiske Lege. Som den
første regnedes Aar 586 f. Kr. (48. Olympiades
3. Aar), da Amfiktyonerne overtog Ledelsen af
Legene.
H. A. K.

Pythiambiske Strofe [pyt-] kaldes i den
antikke Metrik en Forbindelse af et daktylisk
Heksameter og et iambisk Dimeter ell.
Trimeter. Den anvendes et Par Gange af Horats
i Epoderne.
H. H. R.

Pythios [-tiås], den pythiske, som æres i
Pytho (Delfoi), Tilnavn til Apollon.
H. A. K.

Pythiske Lege [-ti-] afholdtes til Ære for
den pythiske Apollon. Saadanne Fester
fandtes i Oldtiden paa forsk. Steder, men først og
fremmest var det Navnet paa den i senere Tid
hvert fjerde Aar, det tredie i hver Olympiade,
tilbagevendende Hovedfest, der fejredes dels
ved selve Helligdommen, dels paa Sletten om
det gamle Krissa i Fokis, ikke langt fra Delfoi.
Denne Slette maatte efter et Orakelbud og en
Kendelse fra det amfiktyonske Raad ingen
Sinde tages under Plov, men skulde henligge
udyrket som Græsmarker. Dels i Delfoi, dels paa
denne Festplads fandtes forsk. Bygninger, til
Væddeløb et Stadion paa 1000 Fod (ikke som
alm. 600), en Hippodrom til Hesteløb, et
Teater m. m. Da de p. L. aldrig naaede saa højt
i Anseelse som de olympiske, var dog saavel
Antallet som Udstyrelsen af Bygningerne
betydelig ringere end paa Festpladsen i Elis.
Under Demetrios Poliorketes blev Legene
henlagte til Athen, fordi Adgangen til det
sædvanlige Sted var spærret af Ætolerne.

Efter de delfiske, alm. gængse Myter var det
Apollon selv, der efter at have dræbt
Dragen Python havde indstiftet Legene, just til
Minde om denne Begivenhed. I andre Sagn
nævntes Amfiktyon ell. Diomedes, Tydeus’ Søn,
som Stiftere. Sandsynligvis har Festen altid
staaet i nær Forbindelse med Templet i Delfoi,
ligesom det i ældre Tid var Præsterne, der
havde Ledelsen; ogsaa med
Amfiktyoni-Institutionen havde Legene nær Berøring. Det
amfiktyonske Raad tog Styrelsen fra 586 (Ol. 48,
3), og herfra udgaar den ny Æra, ligesom
Pythiadeberegningen begyndte med dette Aar.
Den ældste Bestanddel af Legene og det, som
stedse vedblev at være Kernen i dem, modsat
de øvrige store Nationalfester, var en musisk
Væddekamp, dels i Sang, dels i Spil paa Kithar
og Fløjte, saavel isoleret som i Form af
Akkompagnement til Sangen. Medens Festen før
kun havde været afholdt hvert 8. Aar,
bestemtes nu, at den skulde fejres hvert 4., og der
indførtes en Del ny Bestemmelser. Straks
optoges gymniske Lege med ret udstrakt Adgang
til Deltagelse ogsaa for Drenge. Allerede da
Legene anden Gang efter 586 blev afholdte,
indførtes en ny Ændring. Før havde Kampene
drejet sig om Pengepræmier, nu indførtes som
Sejrsløn Palmegrenen og Kransen af Laurbær,
Apollon’s hellige Træ, hvis Grene til dette Brug
højtidelig blev afskaarne af en Dreng, hvis
Fader og Moder begge var i Live. Samtidig
indførtes ogsaa den tredie Hovedart af
Væddekampen, Hesteløbene. Senere kom en Del
forskellige Ændringer og Tilføjelser i alle tre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0778.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free