- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
755

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pædagog - Pædagogik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og førte dem til Gymnasiet og hentede dem
derfra.
Cl. W.

Pædagogik (gr.), Læren om Opdragelsen
den videnskabelige Fremstilling af
Opdragelsens Maal, Midler og Metode, bygget paa
Etikken, der angiver Maalet, og Fysiologi og
Psykologi, der anviser Vejen. I Art. »Opdragelse«
er det alm. om P. givet. Men P. betyder tillige
Læren om Opdragelsens Kunst ell. Praksis, der
har sin Historie, og vi giver her en Oversigt
over den historiske Udvikling af P. som Teori
og Praksis, der ved at sammenstilles med
Specialartiklerne over de særegne Arter af Skoler,
pædagogiske Retninger og de store Pædagoger
kan uddybes til en fuldstændig Fremstilling af
P.’s Historie.

Paa de lavere økonomiske og kulturelle
Udviklingstrin, som Samlerflokke, Jæger- og
Fiskerhorder, Nomadestammer og begyndende
Agerdyrkningsfolk, lever Storfamilier eller
Slægter, Ætter, i sluttede Husholdninger, der
selv tilfredsstiller alle deres Fornødenheder
ved Gruppens Arbejde. Der er ringe
Arbejdsdeling og liden Forskel mellem Menneskene i
Kultur, og Opdragelsen kan her ikke være
Genstand for et særligt Kald ell. nogen offentlig
Organisation. Forældre og Slægtens ældste ell.
Høvding er de naturlige Opdragere af den
opvoksende Slægt, der ved Efterligning og
Indøvelse og lejlighedsvis Belæring indleves i de
givne Sæder, Sædvaner og Skikke, Erfaringer
og Færdigheder, og derved føres til at føre
Livskampen som de ældre. Opdragelsen hviler
paa social Tradition og Indøvelse. Homer har
intet særligt Ord for Opdragelsen. Ungdommens
første Dyd er Ærbødighed for Alderdommen og
Sæderne. Ved Siden af sædelig Dannelse og
Indøvelse gaar den tekniske i Fredens og
Krigens Gerning, Stenkast og Spydkast, Brydning
og Bueskydning, Vognstyren, Citerspil og Dans
og Tonekunst, for at kunne deltage i
Folkeforsamlinger, er det, hvori de unge indøves. Paa
en lgn. Maade maa man tænke sig
Opdragelsen hos Kongetidens Romere, Tacitus’
Germaner og Oldnordens Folk.

Opdragelse som Genstand for Lovgivningen
og almen Omsorg faar vi, hvad europæisk
Kultur angaar, først hos Grækerne. Her
udfoldede et rigere Kulturliv sig hos højtbegavede
Stammer (særlig Dorer og Ioner) med levende
Sans for legemlig og aandelig Dannelse,
Gymnastik og Musik, og her blev Opdragelse og
Skole Genstand for særegne Lærere og
tænkende Betragtning. — Undervisningen kan
deles i Elementarfagene: Læsning, Skrivning
og Regning, i Alm. Privatsag, og Gymnastik og
Musik (opr. forbunden med Korsang og Dans,
senere ogsaa omfattende de aandelige
Discipliner som Poesi, Matematik, Filosofi og
Retorik, i det hele »Musernes« Kunster). Særlig var
Gymnastikken Genstand for Staternes og
Lovgivningens Omsorg, og den
legemlig-gymnastiske Dannelse fik her, ud fra Synspunktet: en
sund, harmonisk og daadskraftig Sjæl i et skønt
Legeme, en Udvikling, der staar som et
Mønster. I Sparta ordnede Lovgivningen selv
Opdragelsen og stillede Gymnastikken i
Forgrunden. Til det 7. Aar opdroges Drengene
strengt og alvorlig i Hjemmet, men fra det 7.
Aar overtog Staten Opdragelsen, Drengene blev
overgivne til Pædonomen og indlemmede i en
bestemt Rode af deres Aldersklasser. Den hele
Livsorden gik ud paa at hærde Drengene og
udvikle legemlig Kraft og Styrke samt vænne
dem til streng Tugt, Tarvelighed og
Selvbeherskelse. De legemlige Øvelser var tilpassede til
Alderstrinnet og gik frem fra de lettere til de
sværere: Løb, Brydning, Spring, Diskos- og
Spydkastning og Dans. Pigerne fik en lgn.
Opdragelse for at kunne blive sunde og stærke
Mødre. Athenienserne naaede højere i
fin Dannelse og aandelig Kultur. De lagde
ogsaa ved de gymnastiske Øvelser særlig Vægt
paa harmonisk, skøn, ædel Form, paa Anstand,
Holdning og Ynde. Medens Gymnastikken blev
fremmet ved offentlig Omsorg, var
Opdragelsen for øvrigt Privatsag, men Musikken i
denne udvidede Bet. af Indbegrebet af de
aandelige Discipliner var her Genstand for
fortrinlig Pleje. Opdragelsen blev nu ogsaa et
Emne for de store Tænkeres dybsindige
Drøftelse.

Som Grundlægger af Etikken er Sokrates
tillige P.’s Grundlægger. Idet han ser Visdom
som den øverste Dyd og som lærbar, bliver
Ledelse af Discipelen til Visdom og
Selverkendelse en sædelig Livsopgave. Undervisningen
skylder ogsaa Sokrates den
sokratisk-mæeutiske Metode, der ser Opdrageren som en
Fødselshjælper, der gennem Samtale paa
induktivt Grundlag skal hjælpe Discipelen til selv
at finde ud af, hvorledes et Erkendelsesresultat
fremgaar af Sagens egen Natur. Discipelen skal
ledes til selv at føde de Tanker, der opstaar
under Sagens Drøftelse, ledes til selvstændig
Tænkning, modnes og formes. Paa forsk. Maade
bygger hans store Efterfølgere, Platon og
Aristoteles, paa dette Grundlag, idet P. for øvrigt
fremtræder som en Del af Statskunsten
(Politikken). Platon knytter sig til de doriske
Sæder, men hans høje Idealisme fører ham
langt ud over dem i Forskrifterne for
Opdragelsen af de herskende Stænder, Krigeren og
Filosoffen. Det gode, til hvilket Ungdommen
skal ledes, falder hos ham sammen med det
skønne (»det skøn-gode«). Opdragelsens Maal
er Harmoni mellem Legeme og Sjæl som
mellem de enkelte Sjælekræfter. For de første 3
Aar træder legemlig Pleje, for 3—6 Aars
Alderen Mytefortællinger, 7—10 gymnastiske
Øvelser, 11—13 Læsning og Skrivning o. s. v., 14—16
Digtekunst og Musik, 16—18 Matematik og
18—20 krigeriske Øvelser i Forgrunden. Dermed
afslutter Krigeren, medens Filosoffen endnu
ofrer 10 Aar paa et dybere Studium af
Videnskaben. Den mere besindige og realistiske
Aristoteles, hvem vi skylder den Formel for
Opdragelsens Formaal: en harmonisk Udvikling
af alle Evner og Kræfter, fjerner sig mindre
fra den almindelige, særlig atheniensiske
Opdragelse. Han kræver en dobbelt Opdragelse:
ved Tilvænnen og Øvelse til de etiske
(Sindelagets) Dyder, ved Belæring til de dianoetiske,
Erkendelsens, Dyder. Dyden og den derved
betingede Lyksalighed er Maalet, Gymnastik og
Grammatik, Musik og Tegnekunst de vigtigste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0781.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free