- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
756

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pædagogik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Midler til Opdragelse. I Tiden efter Aristoteles
lagdes der mere Vægt paa forstandsmæssig
Belæring, og Undervisningen fik et mere retorisk
Præg. Hos Stoikerne træder mere Tanken
om en almen menneskelig Opdragelse i
Forgrunden over for det nationalt-græske
Synspunkt.

I denne Form blev P. fra Grækerne optagen
af Romerne, der indtil den Tid frembød
mange lysende Eksempler paa patriarkalsk,
strengt sædelig Opdragelse. Opdragelse var
opr. privat, Familieopdragelse i streng Tugt.
Senere opstod private Elementarskoler, i hvilke
der undervistes i Læsning, Skrivning og
Regning samt i de tolv Tavlers Love, og
efterhaanden kom dertil Læsning af de romerske
Forfattere. Selvfølgelig spillede Gymnastik og
Idræt ogsaa en betydelig Rolle hos dette
Krigerfolk, og Ynglingerne overværede Folke- og
Retsforsamlingerne for praktisk at indøves til
Livet. Men efter de puniske Krige og med
Roms voksende Verdensmagt kom Romerne
under stigende Indflydelse af gr. Kunst og
Videnskab, gr. Lærere søgte til Rom, og der
oprettedes Skoler i gr. Sprog. Litteratur og
Filosofi. Derved udvidedes og ændredes
Skoleundervisningen. Fra 7 til 12 Aars Alderen gik
Drengene i Elementarskolen, og kom saa til
Grammatikernes Skole, hvor lat. og gr. Sprog og
Litteratur var Hovedfagene, men der optoges
efterhaanden mere Stof og flere Fag. Ved
Slutn. af Republikken og i Kejsertiden opstod
der Retorskoler (Retorik, Grammatik og
Litteratur) og Filosofskoler (navnlig
Etik og Logik), og Fagskoler som
medicinske og juridiske; disse Skoler ordnedes
ved Love og støttedes af Kejserne og ved
private Gaver og Legater. Der stiftedes ogsaa
Biblioteker, og ved et ordnet Afskrivningsvæsen
blev Bøgerne forholdsvis billige og spredtes
over Riget. Efterhaanden kom Ledelsen af de
vigtigste Højskoler helt ell. delvis ind under
de offentlige Myndigheder, og Lærerne
ansattes af det offentlige. Et udbredt Net af højere
og lavere Skoler spredtes saaledes over hele
det romerske Rige. Af pædagogiske Forfattere
maa nævnes Cicero og Quintilian, der har
efterladt et Skrift om Uddannelse i Veltalenhed.

Den ældste kristelige Tid. Med sit
dybe Blik for Personligheden maatte
Kristendommen forbinde Blik for Hjemmets og
Opdragelsens Bet. Maalet var en Opdragelse til
det højeste, for alle Mennesker lige, Livsmaal
paa Troens Grund. I den første Tid var Kirken
en begejstret Forkynder af en ny Sædelighed
og en ny Kultur og udøvede en mægtig
Kulturmission. Den lærte Respekt for det evige og
prædikede en Kærlighedens Aand, der viste sig
i Omsorg for de fattige, for Kvinden, for
Barnets og Slavens Ret. I den ældste kristelige Tid
gaves der i Katekumenatet en religiøs
Undervisning som Forberedelse til Daaben og
Optagelse i Kristensamfundet, og Trangen til at
frigøre Børnene fra de hedenske Kejserskoler
førte til Forsøg paa at stifte et kristeligt
Skolevæsen. Men idet man ikke kunde skabe en ny
Viden, søgte man at forbinde den »hedenske«
Viden med den kristelige Tro, og Frugten blev
Kateketskolen i Alexandria, den ældste
teologiske Højskole (blomstrende omkr. Aar 300).
Lidt senere lagdes Grunden til
Klosteropdragelsen (Basilius den Store, død 379), hvis
Formaal var at opdrage Mennesket for det
tilkommende Liv, og Leo den Store, død 461, stiftede
gejstlige Seminarier. Saaledes virkedes der for
religiøs Opdragelse, men i en Aand, der bar
stærkt Præg af Askesens og Naturfornægtelsens
Ensidigbed. Medens Skolen næsten
forstummede under Folkevandringens Uro (4.—6.
Aarhundrede), tog

det kirkelig-gejstlige
Skolevæsen
et Opsving ved Klosterskolerne. Navnlig
var Benediktinerne fra 529 fyldige og
begejstrede Bærere af Kulturen. Hvad en ny og
højbaaren Livsanskuelse kan virke, viste sig
her. I de franske og tyske Lande af Moser,
Heder og Skove rejste Klostrene sig som
grønne Pletter, Lysbringere for Kulturen, i lige
Grad virkende for det timelige og det evige,
som mægtige Forbilleder i det sociale Liv. De
var paa een Gang Universiteter,
Præsteseminarier, Landbrugs- og Haandværksskoler. Senere
virkede Katedral- ell. Domskoler (se
Domskoler, Stiftsskoler og enkeltvis Parochial-
ell. Sogneskoler for Oplysningen. Men Kirken,
der først fremmede Kulturen, kom snart til at
hemrae den, idet dem mere og mere lod sig
lede af Hierarkiets Tanke, for hvilken det
højeste var Opdragelsen til Lydighed under
Kirken, og Hierarkiets Stræben efter
Verdensherredømme igav sig tillige Udslag i et
universelt Sprog, det barbariske Kirkelatin, til Skade
for Modersmaalet og folkelig Kultur. Derfra det
jævne og dybe Forfald af de opr.
velsignelsesrige Kloster- og Domskoler i overfladisk
Beskæftigelse med Dogmer, Salmer, Bønner og
Hymner samt Kirkelovene og de syv fri
Kunster, delt i Trivium (ɔ: lat. Grammatik, Retorik
og Dialektik, ɔ: Logik og Filosofi) og
Kvadrivium (Aritmetik, ɔ: Talspekulationer og Regning,
Geometri, ɔ: Opmaaling af Flader, Astronomi,
ɔ: Astrologi, og Musik, ɔ: Harmonilære og
mystisk Tallære). Karl den Store’s kongelige Tanke
om en Folkeopdragelse paa Modersmaalets
Grund og, paa sp.-arab. Grund, Kalifatet i
Cordova var forbigaaende Lyspunkter. Som
Helhed kan det siges, at Kirken fra 800 til 1200
var i stadig Stigen, medens Oplysning og
Dannelse samtidig forsvandt, hvorved Dom- og
Klosterskolerne tabte deres Bet. Dette Barbari
holdt det haardt at bryde, medens dog tre
Faktorer bragte Betingelser for noget nyt: det
sjælelige Røre, der bragtes ved Korstogene, det
stigende Kendskab til den arabiske Lærdom og
Byernes Vækst og stigende Selvstændighed.

Borgerligt Skolevæsen og
Universiteter. Ny Impulser bragte det
verdslige Ridderskab ved Korstogene med
friskere Sans for naturligt Liv og finere Sæder og
det aandelige Ridderskab i Skolastikken,
der ved Brydningen mellem Tro og Viden
forberedte den fri Forskning. Ny Munkeordener,
Franciskanere og Dominikanere, tog sig ogsaa
af Skolevæsenet og henvendte sig til Folket.
Det bragte et friere Pust i den kvalme Luft, og
Borgerstandens Udvikling i Byerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0782.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free