- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
759

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pædagogik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blive Tale om Religionsundervisning, men
saaledes, at han bliver i Stand til at vælge. Det er
Rousseau’s store Bet., at han har hævdet
Barnets og Individets Ret, som han socialt hævdede
Personlighedens Ret til Selvudvikling og
Selvstyre, at han har grundet Opdragelsen paa
Psykologi, at han har hævdet Hjemmets,
Naturlighedens og det primitives Bet., og at han
har villet grundlægge Opdragelsen paa det, som
virkelig kan være Livsværdi for Barnet. Den
skarpe Modsætning mellem Kultur og Natur
forklares ved Tidens Unatur, men er
selvfølgelig uholdbar. Rousseau’s umaadelige Indflydelse,
der ogsaa skyldes hans æggende, flammende,
følelsesdrukne Stil, afsatte snart sine Frugter
i Tyskland og Norden, særlig hos

Filantroperne med den dansk-tyske
Basedow i Spidsen. Denne pædagogiske
Retning staar paa Rousseau’s og Realismens
Grund, men trækker Tanken mere i Retning af
det nyttige. I Modsætning til Latinskolens
ensidige og golde Udvikling af Hukommelse og
Forstand og døde Lærdom lægger den Vægt paa
Naturens Vejledning og kræver paa
Anskuelsens Grund en metodisk Fremgang fra det
lettere til det sværere, til sand Selvudvikling.
Man maa ikke byde Børnene noget, de ikke
forstaar. Undervisningen skal være anskuelig,
nyttig og behagelig. Den vil blive det, naar man
gaar naturmæssig fra »Anskuelse og Erfaring
til den fuldendte Videnskab«, Børnene vil da
lære med Liv og Lyst, og Straf vil blive
overflødig. Opdragelsens Formaal er at forberede
Børnene til et almennyttigt, patriotisk og
lykkeligt Liv. Til denne Retning hører en Rk.
fremragende Pædagoger, den klare og ædle
Salzmann (Filantropinet i Schnepfenthal, hvor
ogsaa Gutsmuths virkede ivrig for
Gymnastikken), Campe, Olivier, Trap og
Wolke og den højsindede Godsejer, Friherre
Rochow, der paa sit Gods med stort
praktisk Talent og en Kærlighed, der aldrig blev
træt, gennemførte de filantropiske Ideer paa
Almueskolens Omraade (»Børnevennen«).

Slutn. af 18. og Beg. af 19. Aarh. er præget
af levende Sans og Iver for pædagogiske
Spørgsmaal. Under Hensyn til det virkelige
Livs Krav kom Borgerskolen stærkt frem ved
Siden af Latinskolen. Rousseau’s og
Filantropernes Ideer, Nationallitteraturens Opkomst,
den stigende Interesse for Naturvidenskaberne
betegner Strømninger, der fører til
Grundlæggelse af Borgerskoler og Realskoler, med Vægt
paa Realfagene. Selv det kat. Skolevæsen, der
var i en elendig Forfatning, fik under Marie
Theresia og Josef II et Opsving, for hvilket
navnlig Felbiger, der var paavirket af
Hecker og Filantroperne, har stor Fortjeneste.
Ogsaa vistes der nu varm Interesse for
Oprettelsen af Seminarier, hvis Bet. særlig var
hævdet af Basedow, Trap og Rochow, som tidligere
af Pietismen. Ogsaa Humanismen fik ved de
berømte Filologer og Pædagoger Gesner,
Ernesti og Heyne en Fornyelse
(Nyhumanismen) og vandt en Del ved Kampen med
Realismen. Den kunde bebrejde Realismen et
noget ensidigt Nyttehensyn og Overfladiskhed
ved at indtage for meget reelt Stof og en for
slap Skoletugt. I Modsætning dertil priste den
Grundighed paa et mindre Omraade og søgte
at gøre Latinskolen mere aandsdannende ved
fra Sproget, Formen, at vende sig mod
Indholdet og naa human Dannelse ved en dybere
Indlevelse i den antikke Kultur, i de latinske
og græske Forfattere. Selv erkendte den ogsaa
Realfagenes relative Berettigelse, og
Matematik, de rationelle Naturvidenskaber og de
historiske Discipliner kom til at spille en større
Rolle,

19. Aarh., der i det hele særpræges ved
Grundlæggelsen af en virkelig Folkeskole og
inden for den højere Skole ved en stigende
Kamp mellem det klassisk-humanistiske og det
moderne realistiske Dannelsesprincip samt ved
P.’s Grundlæggelse som Videnskab ud fra
Fysiologi, Psykologi og Etik, staar i
Aarhundredets første Tredjedel og blivende under
Indflydelse af Pestalozzi’s store Skikkelse. 1805—25
var Pestalozzi Europas Lærer i Yverdun.
Her begrundede han Elementarundervisningen.
Han tog Ordet for en alm. og alsidig
Menneskedannelse, som skal følge Naturen,
»Dannelseslovenes guddommelige Orden« og lægger
Grunden for al Dannelse under Vekselvirkning af
Teori og Praksis. Elementarundervisningens
Formaal og Opgave er Uddannelse af de
naturlige Menneskekræfter i harmonisk Forhold.
Dens Metode kræver, at man gaar ud fra
Sanseanskuelsen, dvæler ved Elementerne,
jævnt og uden Huller skrider frem ved fast
Indprenten af det gennemarbejdede Lærestof,
der maa ses som Middel til at udvikle og styrke
de aandelige Evner, og altid lader
Sagerkendelse og Ordet følges ad. Paa en just ikke
heldig Maade knytter han sine metodiske
Undersøgelser til Tal, Form og Ord, som han
betegner som den aandelige Anskuelses
Grundformer, men han træffer dog det rette, og hans
Indflydelse paa Elementarundervisningen er
banebrydende, trods hans Mangel paa praktisk
Sans. Først og fremmest virker til dette
Resultat hans pædagogisk-psykologiske Grundidé, at
Opdragelsens Lære skulde læses ud af
Barnenaturen selv og Naturens Orden følges, og hans
sjældne Ihærdighed i at efterspore, hvad der
paa een Gang var lettest for
Børnene og samtidig førte deres Evner
videre
. Paa den Maade lykkedes det ham at
blive en Vejviser i alle Elementarfag og
opbygge en paa een Gang anskuelig og udviklende
Metode, og selv store Tænkere som Kant og
Fichte følte, at det store Udgangspunkt for
Folkeskolen var givet her. Men til Resultatet
virkede dernæst hans sjældne Karakter, hans
aldrig rokkede Tro paa Mennesket, hans Sjæls
Ild og Højsind, hans altid redebonne
Selvfornægtelse og hans grænseløse Kærlighed til det
lidende Folk. Personlig som teoretisk var han
en stor Lysbringer.

19. Aarh.’s levende Interesse for
Opdragelsesspørgsmaalet i det protestantiske Europa er
besjælet af Pestalozzi, hvis Grundtanke ogsaa
er beslægtet med Danmarks største pædagogiske
Genis, Grundtvig’s. Hvad der foruden af
Kant er gjort til Grundlæggelse af en paa
Psykologi grundet videnskabelig Pædagogik af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0785.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free