- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
760

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pædagogik - Pædagogisk Samfund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de store Filosoffer, som Fichte, der i sine
»Taler til den tyske Nation« anbefaler
Pestalozzi’s Ideer som det rette Middel til at løfte det
tyske Folk og grundlægge en ægte
Nationalopdragelse, og af Herbert, der staar som
Grundlægger af en stor pædagogisk Skole, ell.
af Beneke, er paavirket af Pestalozzi. Det
samme gælder de fleste store praktiske
Pædagoger, saaledes Fr. Fröbel, »Børnehaven«’s
Grundlægger, og mange andre, for øvrigt ogsaa
Herbert Spencer’s moderne Skrift om
Opdragelsen.

I det nys forløbne Aarh. viste der sig i det
hele en stærk og voksende Interesse for Skole
og Opdragelse. Folkeskolen blev, særlig i
de protestantiske Lande, grundlagt som en
aandelig Magt og Grundbærer af
Folkedannelsen, selv om den endnu ikke alle Vegne er
udrustet med de bedste Læremidler, og selv om
vigtige Spørgsmaal som Skolens Forhold til
Kirke og Stat, til det højere Skolevæsen og til
en videregaaende Undervisning endnu ikke er
løste. Hvad Mellemskolen angaar, har
Realskoler og Realgymnasier vist sig som
livskraftige Dannelser, i hvilke Modersmaalets og
Nationallitteraturens og Naturvidenskabens
Dannelseselementer har godtgjort deres Bet. som
Dannelsesværdier, og ogsaa Pigeskolen har
været Genstand for betydningsfulde Reformer,
dog nærmest ved privat Initiativ. Den
humanistiske Latinskole har længe kæmpet mod de
moderne pædagogiske Ideer, men den har
efterhaanden maattet bøje sig for Tidsstrømningen,
har afsat Realklasser og
matematisk-naturvidenskabelige Linier og til Dels optaget det
moderne realistiske Dannelsesprincip.
Spørgsmaalet om en Enhedsskole, som en
humantdannende borgerlig Skole med forsk. organisk
forbundne Trin (Folke-, Mellem- og Højskolen),
staar overalt paa Dagsordenen. Den bæres af
den sociale og demokratiske Idé: én Skole for
alle Børn, hvor Folkeskolen er den fælles
Grundskole og den højere Skole (Gymnasiet)
en umiddelbar Fortsættelse af Folkeskolen ell.
dog med en Mellemskole som Forbindelsesled.
Disse Bestræbelser er vel naaet videst i
Skandinavien. Der er i den sidste Menneskealder
gjort meget for Grundlæggelsen af en god
Folkeskole, for Læreruddannelsen og for hygiejnisk
vei indrettede Skoler, og den pædagogiske
Debat i Lærerkredse; i pædagogiske Selskaber og
Foreninger, i Tidsskrifter og pædagogiske
Bøger og Afhandlinger er levende. Pædagogiske
Spørgsmaal forstaas i deres store sociale Bet.

Der maa her henvises til Specialartiklerne
ved de forsk. Lande (Undervisningsvæsen), men
nogle mere universelle Bestræbelser maa dog
fremhæves. I disse er den videnskabelige P.
naaet til at indtage en førende Stilling navnlig
ved et stort og energisk Arbejde paa at skaffe
sig et Grundlag af sigtet Viden om Barnets
legemlige og sjælelige Natur gennem metodiske
og systematiske Iagttagelser, eksperimentelle
Undersøgelser og statistiske Redegørelser. Det
var navnlig den amer. Psykolog Stanley
Hall
, der gav disse psykologiske
Undersøgelser (Child study) Fart. Og de fik et strengt
videnskabeligt Grundlag ved den tyske Filosof
og Psykolog Wilh. Wundt, der i Leipzig
oprettede et Laboratorium for psyko-fysisk og
eksperimentel Psykologi, der blev Forbillede for
andre i Europa og Amerika, ogsaa ved Kbhvn’s
Univ. (Alfred Lehmann 1911). Disse
Undersøgelser kom efterhaanden til at omfatte
mange Ting, saasom Træthedsmaalinger,
Forestillingstyper, Intelligensprøver (i Frankrig de
Binet-Simon’ske »Test«) og meget andet
af vidtrækkende pædagogisk Bet. Ved det
forøgede Kendskab til Barnenaturen forstod man
ogsaa bedre Barnets »konstruktive Drift«, dets
Trang til Handling og legemligt Arbejde, og
dette i Forbindelse med det sociale Synspunkt,
at Skolen skal forberede til Livet, som er et
Samfundsliv, har inspireret en ny Retning i P.,
der arbejder for Arbejdsskolen, den
Fordring til Folkeskolen, at det manuelle Arbejde
skal være det centrale i Skolen. Det var særlig
Amerikaneren John Deway, der ivrede for
at gøre Skolen til et Samfundsliv i det smaa og
begynde med ligesom at efterligne de primitive
Samfund. Det synes noget kunstlet, men har
vakt Opmærksomhed, og en tysk Pædagog,
Skoledirektør i München Georg
Kerchensteiner
har optaget Ideen for
Fortsættelsesundervisningens Vedk., idet han søger en
fortsat alm. Undervisning (Stil, Regning,
Samfundslære) knyttet til faglig Værkstedsundervisning,
en Tanke, der synes at vinde Tilslutning andre
Steder og i andre Lande. Det Forsøg, som den
eksperimentelle Pædagog, den kvindelige Dr.
Montessori (i Rom Casa dei Bambini)
under megen Opmærksomhed har gjort paa at
knytte den første Barneopdragelse til Barnets
Selvbestemmelse og konstruktive Drift, synes
beslægtet med Arbejdsskolen, men ligger dog
nærmest i Linien Rousseau—Fröbel. (Litt.: Fr.
Dittes
, »Schule der P.« [4. Opl. Leipzig 1892];
Strümpell, »Psykologische P.« [Leipzig
1880]; Al. Bain, Education as a science [9.
Udg. 1896]; H. Spencer, »Om Opdagelsen«,
paa Dansk ved Høffding [2. Opl. 1895]; S.
Heegaard
, »Opdragelseslære« [4. Udg. 1893]; O.
Hansen
, »Opdragelseslære« [1898]; K.
Schmidt
, »Geschichte der P.« [4 Bd, 4. Opl.
1876—88]; Niels Bang, »Oversigt over
Opdragelsens og Skolens Historie« [1916]; Samme,
»Opdragelse og Undervisning i det nittende
Aarhundrede« [1921]; Rein, »Encyclopädisches
Handbuch der P.« [7 Bd, 2. Opl. 1904 fg.];
Samme, »P. in systematischer Darstellung«
[Langensalza 1902—06], 2 Bd; E. Meumann,
»Abriss der experimentellen P.« [Leipzig u.
Berlin 1914]).
Cl. W.

Pædagogisk Samfund i Kria blev opr.
grundlagt 1849 efter Initiativ udgaaet fra en
tidligere bestaaende filologisk-pædagogisk
Forening. Samfundet virkede indtil 1858. Først 1888
nystiftedes atter under stor Tilslutning P. S.
med det Formaal »at give sine Medlemmer
Anledning til ved Foredrag og Diskussion at
udveksle Anskuelser om Skolens, navnlig den
højere Skoles og dens Lærerstands Interesser«.
Inden for Samfundet har der rørt sig et
kraftig pulserende og frugtbart Liv, hvilket ikke
har været uden Indflydelse paa de mange
Nydannelser inden for nyere norsk Skoleordning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0786.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free