- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
762

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pædeutik - Pædiatri - Pædofili - Pædogenese - Pædonom - Pædotriber - Pægl - Pægnia - Päijänne - Pälvärinta, Pietari - Pæl (Heraldik) - Pæl (Søjle/Pille)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pædeutik [-dæ^u-] (gr.), Opdragelse, særlig
til Dyd.

Pædiatri (gr.), Læren om Sygdomme hos
Børn (se Børnesygdomme).

Pædofili, se Pæderasti.

Pædogenese (gr.), en ejendommelig
Forplantningsmaade, paavist bl. a. hos Galmyg og
Ribbegopler. Hos visse Galmyg, Miastor, kan
man inde i Larverne, der lever under løs
Træbark, iagttage andre Larver, der lever inde i
Moderlarven, bore sig ud af denne og derpaa
selv i sig producere en ny Larvegeneration.
Efter at et Antal Larvegenerationer saaledes
har fulgt efter hverandre, kommer en
Generation, hvor Larverne ikke udvikler ny Larver,
men forpupper sig og frembringer Hanner og
Hunner. Af disse Æg fremgaar da paa ny en
Larvegeneration, der bringer ny Larver til
Verden, o. s. v. Larvernes Afkom synes ikke at
dannes i særlige Organer, men opstaar fra
Cellehobe i Fedtlegemets Lapper og paa dettes
Bekostning.

Inden for Ribbegoplerne har Chun hos de to
Underordener Lobiferæ og Cestidæ vist, at
Larverne, de saakaldte Mertensia-Stadier,
undertiden kan blive kønsmodne og aflægge
befrugtede Æg. Larverne vokser derpaa videre,
og Kønsstofferne synes atter at reduceres.
Senere udvikler Larverne sig rimeligvis til
normale Individer og opnaar som saadanne atter
Kønsmodenhed. (Litt.: Meinert, »Om
Æggets Anlæg og Udvikling og om Embryonets
første Dannelse i Miastorlarven« (»Nat. Tidsskr.«
3. R., 8. Bd 1872]; Chun, »Die Ctenophoren
des Golfes von Neapel. Flora und Fauna des
Golfes von Neapel« [1, Leipzig 1880]).
C. W.-L.

Pædonom kaldtes i fl. gr. Stater, f. Eks. i
Sparta og paa Kreta, en Embedsmand, der
havde Tilsyn med Børnenes Opdragelse.
H. H. R.

Pædotriber (gr.), Gymnastiklærere ell.
Lærere i Brydning.

Pægl, dansk og tidligere norsk Maal for
flydende Varer, = 1/4 Pot = henh. 0,24153 og
0,2413 l.
(N. J. B.). Th. O.

Pægnia (gr.), muntre, spøgefulde Digte, især
saadanne, som handler om Vin og Kærlighed.
H. H. R.

Päijänne [’pæ^ijane], vigtigste Sø i det
mellemste Finland, strækker sig fra N. til S. med
en Længde af c. 128 km, medens Bredden kun
et enkelt Sted naar 26 km. Arealet er 1576 km2,
Vandspejlet ligger 78 m o. H., og den største
Dybde er 93 m. I hele sin Længde besejles P.
af Sejl- og Dampskibe, der stikker indtil 2,4 m
dybt, og ad Kanaler kan Sejladsen fortsættes
baade mod N. og S. Søbredderne er fl. St.
klippefulde, høje og maleriske. Bl. Øerne, der
i alt optager 253 km2, nævnes den høje
Päjässalo. P. har Afløb til den finske Bugt gennem
Kymmene, hvis største Sø den er.
(H. P. S.). G. G.

Pälvärinta [’pæ^i-], Pietari, finsk
Folkeforfatter, f. 1827 i et fattigt Husmandshus i
Ylivieska i Österbotten, d. 1913, tjente som Karl
og naaede endelig at blive Klokker i sit Fødesogn
(1868—1913). Han blev først i 50 Aars Alderen
Forf. Hans Interesse for aandelige og
kulturelle Ting blev vakt gennem Aviser og ved et
indgaaende Studium af Runeberg og Topelius.
Som Forf. var han meget produktiv i en bred
folkelig Stil; ham behandler de forskelligste
Emner, giver Raad og Vejledning ud af et dybt
følende og religiøst Sind og skænkede de
videste Kredse af sit Folk en yndet Læsning. Nogle
Smaating er oversat til Svensk, Tysk og
Russisk.
Eva M.

Pæl. Deles et Vaabenskjold ved to parallelle,
lodrette Linier i tre Dele, kaldes den, som oftest
smalleste, midterste Del P. (se Heraldik).
P. B. G.

Pæl, en Søjle ell. spinkel Pille, som staar i
Jorden og enten tjener til at optage og
overføre til Grunden de fra et Bygværk hidrørende
Belastninger (Bærepæle) eller til at
modstaa Sidepaavirkninger (Indfatningspæle,
Bolværkspæle, Ankerpæle,
Friholderpæle m. fl.), ell. som er fritstaaende
(Mærkepæle). Efter som P. staar lodret ell.
hældende, benævnes de Lodpæle ell.
Skraapæle; staar de med hele deres Længde i
Jorden, benævnes de Grundpæle. P. kan enten
anbringes Side om Side, sluttede P., i
hvilket Tilfælde forøget Tæthed ofte søges
tilvejebragt ved, at de forbindes indbyrdes ved
Sløjfning ell. Notning til den saakaldte
Spunsvæg (P. kaldes da Spunspæle), ell. de
anbringes med visse Mellemrum (spredte P.)
ell. i Grupper (Pælebundter).

Hvad Materialet angaar, kan P. udføres af
Træ, Jern, Jernbeton ell. Beton, og de bringes
ned i Grunden ved Ramning, Skylning eller
Nedskruning (se Pæleramning,
Skylning og Skruepæle). Gøres P. af Træ, er
deres Tværsnit enten rundt ell. kvadratisk; alle
haarde Træsorter (Eg, Bøg, Fyr, Gran, Lærk,
Løn, Ælm o. s. v.) egner sig til P., og staar de
stadig i Vand (frit ell. Grundvand), vil deres
Varighed være meget stor (se
Pælebygninger). Praktisk talt kan P. under disse
Forhold siges at være uforgængelige; dog
gælder dette ikke i Havvand, hvor Pæleorm og
Pælekrebs ofte optræder i stor Mængde og i
Løbet af faa Aar fuldstændig kan ødelægge P.,
omtr. ligegyldig, hvilken Træsort der end er
anvendt. En særlig sydamerikaask Træsort
»Greenheart« (Nectandra rodiai) synes dog kun
at angribes mindre stærkt. Paa Steder, hvor
saadant Angreb kan befrygtes, har man derfor
søgt at beskytte Træet mod Pæleorms ell.
Pælekrebses Angreb (se Pælebeskyttelse).

P. af Jern dannes enten af valsede Profiljern
ell. hyppigere som Rør, enten af Støbejern ell.
af Svejsejern; det indre af disse hule P. fyldes
oftest med Beton, hvorved P.’s Stabilitet og til
Dels dens Varighed forøges. Jernpæle er
udsatte for Rustdannelse; de bør over Vand ell.
Jord beskyttes ved Maling. Under Vand ell.
under Jorden er de vanskelige at beskytte mod
Rust; man har forsøgt forsk. Midler, men fuldt
tilfredsstillende er intet. I den sidste
Menneskealder har Jernbeton fundet en stadig voksende
Anvendelse til P. De udføres i Reglen
kvadratiske med affasede Kanter, der er det mest
rationelle og hensigtsmæssige Tværsnit. Skal den
ene Dimension indskrænkes, gøres Tværsnittet
rektangulært. Undertiden anvendes seks- ell.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0788.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free