- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
763

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pæl (Søjle/Pille) - Pæl (Søv.) - Pæl (i Skovbrug) - Pæleaag - Pæleafskæring - Pælebeskyttelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ottekantede ell. runde Tværsnit, idet man i og
for sig kan give P. et hvilket som helst
Tværsnit. Fig. viser en Jernbetonpæl af den alm.
Type. P. støbes vandret i firkantede Kasser,
hvori Betonen, i Reglen i
Blandingsforholdet 1 : 2 : 3, tilføres, efter at
Jernskelettet (Armeringen),
bestaaende af en Længde- og en
Tværarmering, forinden er bundet
sammen og anbragt i Kassen.
Længdearmeringen bestaar af Rundjern l,
hvoraf der, naar Tværsnittet er
kvadratisk og ikke særlig svært,
indlægges 4 Jern, et i hvert Hjørne
af P.; i svære P. indlægges fl. Jern.
Disse forbindes indbyrdes ved en
Tværarmering t, bestaaende af
vandrette Jernbaand af 5—7 mm’s
Rundjern, der lægges stramt omkr.
Længdejernene, befæstet til disse
med Jerntraad. Tværarmeringen
skal hindre Længdejernene i at
bøje ud under stærkt Tryk og
derved sprænge Betonen. Pælehovedet
affases, for at Ramklodsen ikke skal
træffe ekscentrisk og slaa Flager af
P.’s Sider. Om Pælespidsen
behøver en Beskyttelse, afhænger af
Bundens Beskaffenhed, om den er
haard ell. stenet. Hyppigt
fremstilles Pæleskoen (s. d.), naar Enden af P.,
saaledes som vist i Fig., er formet som en
ligesidet Trekant, altsaa afsluttet med en vandret
Kant, af Pladejern, der lægges omkr. Kanten,
og man bøjer da nogle Flige af Pladen ind i
Betonen, for at Skoen skal sidde fast.

Jernbetonpæle bruges meget til
Funderingsarbejder, bl. a. fordi de kan rage op over
Grundvandet, uden, som Træpæle, at raadne,
og desuden kan belastes stærkere, ligesom de
kan gøres saa lange, det skal være, naar blot
der haves en tilstrækkelig høj Rambuk for
Haanden. Der har saaledes til Fundamentpæle
for Bropiller i Sverige været anvendt P. af op
til 60 m’s Længde. Selv hvor den øjeblikkelige
Grundvandstand er temmelig høj, kan det være
tilraadeligt at benytte P. af Jernbeton, idet
Grundvandet paa bebyggede Steder ofte i Tidens
Løb som Følge af Kloakering ell. Dræning vil
blive sænket. Anvendt i Vandbygningsarbejder
(Moler, Bolværker, Afviserværker, Broaag o. l.)
er det en Fordel, at de ikke angribes af
Pæleorm og Pælekrebs. Derimod kan Vand, som
indeholder Syrer, saaledes Mosevand, virke
tærende paa Betonen. Undertiden gøres P. hule
med et ringformet Tværsnit, hvorved de lettere
kan føres ned i Grunden, selv om
Tværsnitdiameteren er stor, samtidig med at de har en
betydelig Stivhed (se i øvrigt Fundering).
(Litt.: E. Suenson, »Jernbeton« [1918];
J. Munch-Petersen og G.
Schønweller
, »Fundering« [1922]).
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Pæl.
Pæl.


Pæl (Søv.) indgaar i fl. Benævnelser.
P.-Kompas, et Kontrolkompas, der anbringes
paa den øverste Ende af en Træpæl oven paa
Bestiklukafet, for at det kan være saa vidt muligt
upaavirket af Skibets Jern. P.-Mast, d. s. s.
Pælemast. P.-Stik, et Stik, ved hvilket et
Varp bindes til en Pæl.
C. B-h.

Pæl er i Skovbruget en alm. brugt
Betegnelse for 2 forsk. Varer, nemlig Dele af Egens
Stamme og Grene til Pæle i et Hegn, samt
Stammer af Gran (undertiden Fyr ell. Eg) til
Telegraf- og Telefonpæle.
C. V. P.

Pæleaag, se Aag.

Pæleafskæring sker over Vand eller Jord
ved en alm. Sav, under Vand ved en
Undervandssav.
J. M.-P.

Pælebeskyttelse. Pæle af Træ, der skal
staa i Havet paa Steder, hvor der er Fare for
Angreb af Pæleorm ell. Pælekrebs, maa
beskyttes mod disse Dyrs Angreb. Som Midler
har man anvendt dels Imprægnering af Træet,
dels Beklædning af Træets Overflade.

Imprægnering maa foretages med et
Stof, der ikke udvaskes, altsaa af et i Vand
uopløseligt Stof; det hyppigst anvendte
Imprægneringsmiddel er Kreosotolie. Denne bør
bringes ind i Træet under Tryk, hvilket i Alm.
sker paa flg. af Burnett angivne Maade.
Tømmeret bringes ind i en til dette Øjemed særlig
konstrueret Kedel, der derefter tillukkes, og
Damp indledes i Kedelen. Ved denne
Indledning af Damp, der fortsættes i fl. Timer, bliver
Træet gennemdampet, og en Del af dets friske
Safter flyder sammen med det fortættede Vand
bort fra Kedelen. Naar Dampningen er
fuldført, sættes Kedelen i Forbindelse med en
Luftpumpe, der fortynder Luften i denne til c. 1/5
Atm., hvorved Luft og Saft yderligere fjernes
af Træets Porer, saaledes at naar Kedelen
derefter fyldes med Kreosotolie, der ved en
Trykpumpe underkastes Tryk af indtil 10 Atm., vil
Kreosotolien trænge ind i alle Træets Porer og
fylde disse. Man angiver i Alm., at Træet først
maa anses som sikret mod Angreb af de ovenn.
Dyr, naar dets Indhold af Kreosotolie udgør
170—200 kg pr m3 Træ.

Som Beskyttelsesmidler, der staar paa
Overgangen mellem Imprægnering og Beklædning,
kan nævnes Pælenes Neddypning, først i
Vandglas og dernæst i Klorkalcium, hvorved kiselsur
Kalk udskilles i Porerne, ell. først i
Kobbervitriol og derefter i Barytopløsning, hvorved
en Udskilning af svovlsur Baryt og
Kobberhydrat skal finde Sted i Træets Porer.

Beklædning er i enkelte Tilfælde
foretagen med Planker, ofte af særlig haardt Træ
ell. af Træsorter, som i det hele ikke yndes af
Dyrene (Greanheart, Yarrah), ligesom
Pæleormene nødig gaar fra eet Stykke Træ over i
et andet; men det er dog kun Tidsspørgsmaal,
naar denne Beklædning ikke fungerer mere,
og det hyppigste er derfor, at Beklædningen
udføres af Jern, idet Pælene, før de rammes
ell. skylles ned i Grunden, forsynes med et
Beslag af Jernplader, som befæstes til Pælene ved
Søm. Galvaniserede Jernplader befæstede med
galvaniserede Søm har den største Varighed,
men hyppigst benyttes dog ugalvaniserede
Jernplader og Søm, idet man gør gældende, at
naar Pladerne er afrustede, vil Sømmene, naar
de er anbragte tilstrækkelig tæt, have
gennemtrængt Pælens yderste Lag med en Rustsskorpe,
der vil hindre Pæleorme ell. Pælekrebs i at
angribe Træet. Samme Betragtning har ført til
at udelade Pladebeslaget og ene at anvende et
Sømbeslag, bestaaende af Traadstifter, anbragte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0789.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free