- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
764

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pælebeskyttelse - Pælebygninger - Pælekrebs

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med c. 1 1/2 cm’s Afstand over hele Pælens
Overflade.

Som Beklædning har man ogsaa anvendt et
Cementlag, som fastholdes til Pælen ved, at en
Del i denne indbankede Søm har deres Hoveder
indstøbte i Cementlaget. Dette støbes, efter at
Pælen er rammet, ved at hælde i Vand udrørt
Cement ned i Mellemrummet mellem Pælen og
en om denne opsat Indfatning af Sækkelærred,
Jernblik ell. Træ. En Beklædning med et
Cementlag er dog uanvendelig paa Steder, hvor
Pælene er udsatte for Stød fra
Paasejlinger o. l. Hvor Angrebet er særlig kraftigt,
vil man vistnok foretrække Pladebeslag fremfor
de andre Metoder; men hverken Imprægnering
ell. Beklædning beskytter Træet fuldstændigt,
d. v. s., der opnaas ikke en Varighed, der svarer
til Træets næsten ubegrænsede Holdbarhed under
Vand, der er frit for de omhandlede Skadedyr.
Spørgsmaalet om P. falder selvsagt bort, naar
man i St f. af Træ anvender Pæle af Jernbeton
ell. af Jern.
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Pælebygninger kaldes de Boliger, som er
opførte i Søer ell. Sumpe paa et Underlag af
Pæle, hovedsagelig fordi man derved har villet
beskytte sig mod Angreb af Mennesker eller
Rovdyr. Saadanne Søbyer er rejste til højst
forsk. Tider og i næsten alle Verdensdele. I
Oldtiden omtaler Herodot P. i thrakiske Søer,
og Araberne vides at have bygget dem ved
Eufrat og det røde Hav. I vore Dage opføres de
mangfoldige Steder i Asien, paa Borneo, i
Afrika, Amerika, paa Ny-Guinea o. a. St. Især
tænkes ved P. dog paa dem, som i forhistorisk
Tid er byggede forsk. Steder i Europa. Det var
i Vinteren 1853—54, at de første saadanne
opdagedes i Schweiz. Zürich-Søen havde dengang
en usædvanlig lav Vandstand, og dette vilde
man benytte til at indvinde et Stykke Land.
Ved de Arbejder, der i den Anledning udførtes,
opdagede man hele Rækker af nedrammede
Pæle og imellem disse en betydelig Mængde
Oldsager af forsk. Art, Dyreknogler, Træstykker
m. m. Den schweiziske Arkæolog F. Keller, som
overtog Undersøgelsen, erkendte straks, at der
her maatte foreligge Rester af Oldtidshuse, og
dette vandt hurtig Bekræftelse ved de mange
tilsvarende Fund, der snart efter og under
ganske lgn. Omstændigheder fremdroges i andre
schweiziske Søer. Allerede 1866 var der
opdaget henved 200 P.

Sædvanlig har Fremgangsmaaden ved disses
Opførelse været, at der i større ell. ringere
Afstand fra Søbredden er nedrammet Pæle
lodret i den bløde Søbund, tæt ved Siden af
hverandre og i overordentlig stor Mængde — et
enkelt Sted saaledes mere end 100000. Pælene
er hyppigst af Eg ell. Naaletræ, snart anvendte
hele (især i den ældste Tid), snart spaltede
efter Længden i et Par Stykker. Længden har
vekslet med Vandets Dybde fra c. 4 til 7 m;
de øverste c. 2 m af dem maa dog antages at
have raget op over Vandspejlet. Hvor Søen
havde Klippebund, og det saaledes var ugørligt
at nedramme Pæle, stilledes disse oven paa
Bunden og fæstnedes ved, at der dyngedes
store Stenmasser i Mellemrummene mellem
dem. Atter andre Steder anvendte man i St f.
nedrammede Pæle en svær Underbygning af
horisontale Bjælkelag, sammenholdte ved
lodrette Pæle. — Til Pælenes øvre Ende fæstnedes
et vandret Bjælke- ell. Bræddegulv, og oven paa
dette stilledes Hytterne, sædvanlig med ringe
indbyrdes Afstand. At domme efter forefundne
Levninger synes Husene som Regel at have
været firkantede, og af ret simpel Konstruktion,
byggede af Pæle med et Fletværk af Grene,
hvorover var klinet Ler. Det store Antal, hvori
P. foreligger, forklares ved, at mange er
opbrændte ved fjendtlige Indfald og derefter rejste
et nyt Sted, andre afbrændte af Beboerne selv,
naar man har villet udvide og omregulere
Pælebyen ell. Dele af den.

En særegen Bet. for den arkæologiske
Forskning har P. faaet ved de mærkelig rige
Oldsagfund, der her er fremdragne, liggende
mellem Pæleresterne ofte i metertykke Kulturlag.
For en Del er Oldsagerne havnede her under
pludselige og uventede Ødelæggelser af
Pælebyerne; andre Genstande er i Tidens Løb tabte
i Vandet ell. udkastede som Affald, atter andre
mulig nedlagte som Offergaver. I det hele giver
disse Oldsagfund et fyldigt Indblik i mange
Sider af Befolkningens Liv og Kultur lige fra
den yngre Stenalder til den ældre Jernalder —
det lange Tidsrum, over hvilket de schweiziske
P. spænder. Allerede Fundene fra Stenalderen
vidner om et Folk, der har staaet paa et ret
fremskredet Kulturtrin; der havdes fl. Husdyr
og dreves Agerbrug; i Levninger af Hytterne
har man foruden Redskaber, Vaaben og
Smykker optaget Masser af Dyreknogler og forsk.
Kornsorter, Træfrugter m. m. I
Bronzealders-Pælebyerne, der navnlig er talrige i det vestlige
Schweiz, forbavses man over Mængden af
Bronze; der er bragt Metalsager i Hobevis for
Dagens Lys, Økser, Knive, Naale, Ringe,
Smykkesager, Vaaben m. m. Af Jernalders P.
er færre truffet; den berømteste er La Tène
(s. d.), der sikkert beboedes af Keltere, de gl.
Helvetiere, som Cæsar bekæmpede.

I de senere Aartier er der ogsaa opdaget P.
i mange andre europæiske Lande, men ikke i
saa stort Antal og med saa rigt et Indhold.
Særlig skal nævnes Øvreitalien, Østerrig, Bayern,
Sydfrankrig, Rhin- og Main-Dalen etc. De
nordtyske P. har en noget afvigende Karakter
og tilhører i øvrigt ogsaa en langt senere Tid.
I Skandinavien har P. næppe været synderlig
anvendt. I adskillige skotske og irske Søer
forekommer Rester af Boliger, som er rejste paa
Grunde ell. lave, til Dels kunstige Øer, og disse
saakaldte crannoges maa sikkert sammenstilles
med P.; de synes at hidrøre lige fra den
fjerneste Oldtid til den ældre Middelalder. (Af den
store Litteratur om P. fremhæves: F. Keller,
»Pfahlbauten« [Zürich 1854—79]; Troyon,
Sur les habitations lacustres [Lausanne 1860];
V. Gross, Les Protohelvètes [Berlin 1883];
Munro, The lake dwellings of Europe [Lond.
1890]; V. Gross, La Tène [Paris 1886];
Munro, Scotish lake dwellings or crannoges [Lond.
1882]; Lisch, »Die Pfahlbauten in
Mecklenburg« [Schwerin 1865—67]).
C. Ngd.

Pælekrebs, d. s. s. Limnoria, se
Isopoder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0790.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free