- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
766

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pæleværk - Pæls - Pæon - Pæonia - Pæonien - Pæonin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Planker ell. Tømmer (Spunsvæg ell. Væg af et
Lag vandrette og et Lag lodretstillede
Planker), og da denne Væg skal kunne modstaa
Jordtryk, maa den forankres, enten ved at der
i P. indføres Skraapæle, ell. ved at der fra
dette føres Ankere tilstrækkelig langt ind i den
hag P. liggende Jord. P., der enten staar foran
eller direkte bag ved den tættende Væg,
forsynes med Hamre, der lægges vinkelret paa
Jordens Begrænsningsvæg og forlænges ind i den
bag Væggen liggende Jord, hvor de befæstes
til de i Jorden nedrammede Ankerpæle
(hyppigst Skraapæle). Over disse som Ankere
tjenende Hamre kæmmes Langstrøer, og mellem
disse lægges det Plankedæk, paa hvilket
Bygværket opføres. Staar Bygværket isoleret i
Vandet (f. Eks. Mellempillen for en Bro), maa den
tættende Væg være ringformet, og Ankrene
rækker da fra Væg til Væg og holder derved
de to mod staaende Vægge forankrede mod
hinanden. Da det er vanskeligt at skaffe den
tættende Væg tilstrækkelig jordtæt, anvender man
ved fritstaaende P. ofte Sten ell. Grus til
Fyldning om P. i St f. Jord, men i øvrigt anvendes
højt P. ikke meget som Fundament for frit
staaende Bygværker, men derimod hyppigst
som Fundament for Kajmure og Broers
Landpiller (se f. Eks.: Kajmur, Fig. 6).
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Pæls, drikke til, se Kande.

Pæon, se Pæonia.

Pæonia L. (Pæon), Slægt af Ranunkelfam.
(Pæonia-Gruppen), fleraarige Urter ell. sjælden
træagtige Planter med dobbelt 3-delte eller
fjersnitdelte Blade. Blomsterne har 5 ell. flere
Bægerblade ell. Overgangsformer til Løvblade,
og 5—8 store røde ell. hvide Kronblade;
Støvdragerne er forneden sammenvoksede til en
Ring. Omtr. 15 Arter, de fleste i Central- og
Østasien. Fl. Arter dyrkes som Prydplanter, ofte
med fyldte Blomster; de kaldes med et fælles
Navn Bonderose.
A. M.

Som Stauder dyrkes Pæonia albiflora Pall.,
Sibirien, fra hvilken mange Varieteter med
fyldte ell. halvfyldte Blomster i Farver fra
hvidt og hvidgult til mørk karmin stammer. I
de senere Aar er der fra Japan kommet en
Del storblomstrede Varieteter med højere Vækst
og let fyldte Blomster i smukke Farver og
Former. P. officinalis L., Europa med
fyldtblomstrede Varieteter fra hvidt til dybt mørkerøde
(den alm. Bonderose), P. tenuifolia L., Europa,
med blodrøde Blomster er lavere og har flere
Gange fjersnitdelte Blade. Det er den tidligste
af Arterne. Pæonernes Blomstringstid er kun
kort, men da Bladene holder sig godt, kan der,
hvis Planterne ikke staar for tæt, bødes derpaa
ved en Mellemplantning af Georginer o. a.
sildigt blomstrende Planter. P. formeres let ved
Deling og plantes ikke for dybt, hvilket ligesom
for hyppig Omplantning nemmer Blomstringen.

P. arborea Don., træagtig P., Japan, Kina,
er en c. 1 m høj Busk, under gunstige Forhold
undertiden lidt højere, bedst egnet til at være
fritstaaende, og den udmærker sig ved sine
talrige, meget store Blomster, i Farver fra hvidt
til rødt. Den kan formeres ved Deling, men den
bedste Maade er Forædling ved Triangulering
paa kraftige Rødder af P. albiflora ell. P.
officinalis
; den udføres i August, Septbr under
Glas. Forædlingsstedet ombindes med Uldgarn
ell. Blytraad, hver Rod plantes i en Potte for
sig og saa dybt, at kun den øverste Knop paa
den 2—3 Stængelstykker lange Podekvist rager
over Jorden. Efter at være overvintret frostfrit
udplantes Podningerne næste Foraar. P. ynder
en dyb næringsrig Muldjord.
(L. H.). P. F.

Fig. 1. Pæonia arborea.
Fig. 1. Pæonia arborea.


Fig. 2. Japansk Pæon.
Fig. 2. Japansk Pæon.


Pæonien kaldtes i Oldtiden den nordligste
Del af Makedonien, et bjergfuldt og af
halvvilde Folkestammer beboet Land. I gl Tid synes
Pæonerne at have boet sydligere, ned ad Kysten
til, men blev tidlig trængte tilbage. I deres
Bjerglande bevarede de længe en halvt
uafhængig Stilling, men blev efterhaanden afhængige
af Makedonerkongen.
H. H. R.

Pæonin, Korallin, rød Korallin, et
Fenylfarvestof (Tjærefarvestof), som sandsynligvis
bestaar af rosolsur Rosanilin, og som faas ved
Indvirkning af Ammoniak paa Aurin. Det er et
rødbrunt Pulver, som er uopløseligt i koldt
Vand og meget tungtopløseligt i kogende Vand.
I Alkohol opløses det med kirsebærrød Farve.
Det bruges til Fremstilling af Lakfarver.
(O. C.). R. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0792.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free