- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
773

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quadrumana - Quadruplex - Quagga - Quaglio - Quai d'Orsay - Quakertown - qualis rex, talis grex - qualité - qualiter-taliter - quand même - quandoque bonus dormitat Homerus - Quandt, Johann Gottlob von - Quantité négligeable - Quantum satis - Quantz, Johann Joachim - Quarantana - Quaregnon - Quarles, Francis

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Quadrumana, se Aber.

Quadruplex, se Multiplekstelegrafi.

Quagga, se Heste, S. 386.

Quaglio [’kva.lio], tysk Kunstnerfamilie,
knyttet til München, stammede fra Italien
(Luino). Af dens talrige kunstøvende Medlemmer
(saaledes Arkitekten Lorenzo, 1730—1804)
hører de 4 Sønner af Teatermaleren
Guiseppe Q., ovenn. Lorenzo’s Stifsøn (1747—1828) til
de kendteste. 1) Domenico (1786—1837),
Teatermaler i München, restaurerede Slottet
Hohenschwangau (døde under Arbejdet),
interesserede sig stærkt for middelalderlig
Arkitektur (udgav flere Værker herom: »Samml.
merkwürd. Gebäude in Deutschl.« (1810), »Ansicht.
merkw. Geb. in München«, »Denkm. d.
Raukunst d. (Mittelait. in Bayern« [1816]), og fik
ved sine ypperlige Gengivelser af gammel
Bygningskunst stor Bet. for Arkitekturmaleriet;
mange Billeder af D. Q. i tyske Samlinger
(Nürnbergs Sebaldus-Kirke, Münchens Ny
Pinakotek, Berlins Nationalmus., Leipzigs Mus.
[Domkirken i Rheims] etc.); ogsaa Litografier
og Raderinger (Prospekter fra München). 2)
Lorenzo (1796—1869) var Genremaler tog
fremragende Litograf (Blade for Münchens
Galeriværk m. m.). 3) Simon (1795—1878) var
betydelig som Teatermaler og Konstruktør af
dekorativ Arkitektur til Teaterbrug (særlig
berømt var hans Dekoration: Marcus-Pladsen),
malede med sikkert perspektivisk Blik og
Farvesans en Mængde Arkitekturstykker i Olie.
Den fjerde Broder, Angelo (1778—1815), var
Landskabsmaler, gav Tegninger til Boisserée’s
Værk om Köln-Domen, var ogsaa Teatermaler.
Endnu større Navn som saadan opnaaede hans
Navne Angelo (1829—90), Søn af Simon Q.;
han udførte bl. a. Dekorationerne til Ludvig
II’s Separatforestillinger (Wagner’s Operaer
m. m.). Ogsaa dennes Søn Eugen udfoldede
en rig Virksomhed som Teatermaler (i
München, Berlin, Prag m. m.).
A. Hk.

Quai d’Orsay [’ke-d-år’sæ], Gade i Paris
langs venstre Seinebred, hvori bl. a.
Deputeretkammerets Hus og Udenrigsministeriet ligger;
det sidste betegnes ofte blot med Gadens Navn.

Quakertown [’kweikəta^un], Quakerton,
By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 50 km
NNV. f. Philadelphia, (1910); 3801 Indb. Q. er
bekendt for sine Orgler.
G. Ht.

qualis rex, talis grex (lat.), »som Kongen
er, saadan er Hoben«, »som Herren er, saa
følger ham hans Svende«.
H. H. R.

qualité [kali’te] (fr.), Egenskab; homme de
q.
[’åm-dö-], Mand af berømt Slægt.

qualiter—taliter (lat.), ligesom—saaledes.

quand même [ka-’mæ.m] (fr.: »selv om«),
selv i yderste Fald, trods.

quandoque bonus dormitat Homerus
(lat.), »undertiden bliver den gode Homer
søvnig« (og skriver ikke saa fuldkomne Vers som
ellers), Citat efter Horats (Ars poetica, V 359).
H. H. R.

Quandt [kvant], Johann Gottlob von,
tysk Kunstforfatter (1787—1859), var Skønaand
(Foredrag i Dresden om Kunsthistorie og
Æstetik), betydelig Samler (forsynede Leipzig-Mus.
med gamle tyske Billeder) og flittig Skribent:
»Streifereien im Geb. d. Kunst« (1819), »Briefe
aus Italien« (1830), »Nippes von einer Reise
nach Schweden« (1843), »Beobacht. u.
Phantasien üb. Menschen, Natur u. Kunst auf einer
Reise ins mittägige Frankreich« (1846) m. m.,
Skrifter om Kobberstikkunst; med Wagner
oversatte han Lanzi’s »Gesch. d. Mai. in Italien«
(1830—33). Hans Bet. for sachsisk Kunstliv er
skildret af Uhde i »Goethe, Q. u. d. sächs.
Kunstverein« (1878).
A. Hk.

Quantité négligeable [kãti’te-negli’зablö]
(fr.), Størrelse, der ingen Rolle spiller, ikke
behøver at tages i Betragtning.

Quantum satis (lat.), saa meget, som er
tilstrækkeligt.

Quantz [kvants], Johann Joachim,
tysk Musiker, Frederik den Store’s Fløjtelærer
(1697—1773), Søn af en Smed, lærte allerede
som Barn forsk. Instrumenter, studerede
Kontrapunkt under Fux i Wien og blev 1718 ansat
ved det kgl. polske Kapel i Dresden og
Varszava, først som Oboist, senere som Fløjtenist.
Efter at have besøgt Rom, Neapel, Paris og
London stiftede han 1728 i Berlin Bekendtskab
med den daværende Kronprins Frederik, der
antog ham som Lærer i Fløjtespil og senere,
da han havde besteget Tronen som Frederik
den Store, engagerede ham som
Kammermusikus og Hofkomponist med en Gage af 2000
Thaier, ekstra Honorar for hver Komposition og
100 Dukater for hver Fløjte, han leverede. I
denne Stilling blev han til sin Død. Q. har
skrevet 300 Koncerter for Fløjte og 200 andre
Stykker (største Delen, opbevares endnu i
Potsdam); endvidere »Versuch einer Anweisung die
Flöte traversière zu spielen« (Berlin 1752) og
en Autobiografi i Marpurg’s »Beiträge« (Jan.
1697). (Litt.: Alb. Quantz, »Leben und
Werke Q.« [Berlin 1877]).
S. L.

Quarantana, arab. djebel qarantal, et af
Bjergene i Mellem-Palæstinas Højland, som
hæver sig over Jordandalen N. f. Wadi el-qelt,
lidt NV. f. Jericho. Navnet, der er kendt siden
Kortogstiden kommer af, at Jesus under sin
40 Dages Faste skal have opholdt sig i en af de
mange Eneboerhuler, som findes i Bjerget. Disse
Huler har allerede tidlig været beboet af
kristne Munke. Nu ligger der et Stykke under
Toppen et gr. Kloster, der er bygget op ad
Klippesiden. Det benyttes som Forvisningssted
for Gejstlige. Paa Bjergtoppen ligger ogsaa en
Klosterbygning, der dog ikke benyttes til
Stadighed. Herfra haves en prægtig Udsigt over
Efraims og Juda Højland mod V. og
Jordandalen, og Gileads Højland mod Ø.
J. P.

Quaregnon [karæ’njå], By i det sydlige
Belgien, Prov. Hainaut, 3 km SV. f. Mons, har
Kulgruber, Jernindustri og (1920) 16855 Indb.
Pier kæmpede Tyskerne blodigt med
Englænderne 23. Aug. 1914 og med Canadierne 9.
Novbr 1918.
G. G.

Quarles [’kwa.ə£z], Francis, eng. Digter,
(1592—1644), studerede i Cambridge og i
Lincolns Inn; drog til Fastlandet, var en Tid i
Tjeneste hos Elisabeth af Böhmen; blev
derefter Sekretær hos Biskop Usher i Irland og
1639 Historiograf for the City. Under
Borgerkrigen tog han Karl I’s Parti, hvorved han blev
ruineret og døde i stor Elendighed. Af hans
Digte, der i sin Tid var meget populære, kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0799.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free