Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quarles, Francis - Quarnero-Bugt - Quart - Quartarius - Quarter - Quarterly Review - Quartier latin - Quarto Sant' Elena - Quartus - Quartus-Grund - quasi - Quasimodogeniti - quasi re bene gesta - Quassia - Quast, Pieter Jansz - qua talis - Quatember - Quatrebras
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævnes: A Feast for Wormes (1620), Hadassa;
or, the History of Queen Esther (1621), og
Divine Poems 1630. Senere kom Divine Fancies
(1632) samt hans mest læste Samling Divine
Emblems (1635).
(T. L.). I. O.
Quarnero-Bugt [kuar’nero], Golfo del
Quarnero, Bugt i den nordlige Del af
Adriaterhavet mellem Istrien og Kroatien. Den
nordlige Del benævnes ofte efter Fiume, og den
sydlige opfyldes af de Quarneriske Øer,
af hvilke de vigtigste er Cherso og Lussin.
Langs Kroatiens Kyst ligger de nordlige
Dalmatinske Øer: Veglia, Arbe og Pago. Ved disse
Øer deles Q. i flere Farvande med særskilte
Benævnelser. Saaledes mærkes Canale della
Morlacca mellem Kroatien og Veglia, Can. di
Mezzo mellem Veglia og Cherso samt
Quarnerolo mellem Cherso mod V., Veglia mod
N. og Arbe og Pago mod Ø. Omkring Q. har
Fastlandet høje og stejle Klippekyster med
enkelte gode Havne som Fiume, hvorimod Øerne
bestaar af lavtliggende Kalkstensdannelser.
Havet i Q. og mellem Øerne er dybt; men
Sejladsen lider om Vinteren under de i heftige
Stød blæsende Nordøstvinde (Bora).
Befolkningen langs Q.’s Øer og Kyster er udmærkede
Sømænd og Fiskere af kroatisk Nationalitet,
der dog alle p. Gr. a. Skibsfarten er det ital.
Sprog mægtige. De vestlige Øer: Cherso,
Lussin, Unie, Sansego o. fl. Smaaholme, er fra
1918 ital., medens Resten tilhører Jugoslavien.
(H. P. S.). C. A.
Quart [kwå.ət], eng. og amer. Maal for tørre
og flydende Varer, i England = 1,138, i
Amerika = 0,946 l.
(N. J. B.). Th. O.
Quartarius, rom. Maal for tørre Varer,
udgjorde 1/64 af en Modius (s. d.).
H. H. R.
Quarter [kwå.ətə], eng. og amer. Maal, i
England for Klæde = 22,86 cm, for tørre Varer
= 64 Gallons = 290,7892 l (tidl. = 8 Bushels
= 281,905 l), Handelsvægt = 1/4 cwt = 28
lbs = 12,7006 kg; i Amerika for flydende Varer
= 32 Gallons = 121,13 l.
(N. J. B.). Th. O.
Quarterly Review [’kwå.ətə£i-ri’vju.], det
betydeligste eng. konservative Tidsskrift for Politik
og Litteratur, blev grundlagt 1809 af
Boghandleren John Murray som Konkurrent til
Whig-Tidsskriftet Edinburgh Review. Dets tidligste
Redaktører var W. Gifford (til 1824) og J. G.
Lockhart (til 1853). En af dets berømteste
Medarbejdere var Walter Scott.
(T. L.). I. O.
Quartier latin [kar’tie-la’tæ], Del af Paris,
hørende til 5. og 6. Arrondissement (Panthéon
og Luxembourg), beboet for en stor Del af
Studenter, der har givet Kvarteret dets særlige
Fysiognomi. Her ligger Univ.’s mange forsk.
Afdelinger (Sorbonne m. m.), Collège de France
og talrige højere Skoler og
Undervisningsanstalter.
E. St.
Quarto Sant’ Elena [’kuarto-sant-’ælena],
By paa Sardinien, Prov. Cagliari, ligger 6 km
ØNØ. f. Cagliari i Nærheden af Havet og driver
Vin- og Kornavl. (1911) 9390 Indb.
C. A.
Quartus (lat.), den fjerde.
Quartus-Grund, et lille Flak med Sten i
den sydlige Del af Sundet, i Opgangen til
Drogden. Den mindste Dybde er 6 m. Tæt SV. f.
det grundeste Sted ligger Fyrskibet »Drogden«.
G. F. H.
quasi, se kvasi.
Quasimodogeniti (eller Quasimodo) kaldes
første Søndag efter Paaske efter
Begyndelsesordene i den Tekst (Quasi modo geniti infantes,
»ligesom nyfødte Børn«, 1. Pet. 2, 2), hvormed
den romerske Messe paa den Dag begynder.
Det er fra gl Tid den danske
Konfirmationssøndag, kaldes ogsaa Dominica in albis
(Hvidesøndag, ell. Dominica octavæ paschæ, da
Paaskefesten sluttede med den 8. Dag (octava).
I den gr. Kirke kaldes den
Thomas-Søndagen efter Dagens Evangelium.
L. M.
quasi re bene gesta (lat.), »som om det
var gaaet udmærket«.
Quassia L., Slægt af Simarubaceæ, Træer,
hvis Stamme har bleggraa Bark og hvidt,
meget bittert Ved, og hvis Blade er finnede. De
temmelig store og tvekønnede Blomster sidder
i Klase ell. Top; de er 5-tallige i Bæger og
Krone; de 10 Støvdragere har ved Grunden et
kort, omvendt ægformet og tæt baaret Skæl.
Frugten bestaar af 5 nødagtige Delfrugter. 2
Arter. Q. amara L. er en Busk ell. et indtil 5 m
højt Træ, hvis lige- ell. uligelinnede Blade har
to Par Smaablade og vinget, purpurrød Stilk,
og hvis Blomster er lyst purpurrøde. Planten
hører hjemme i Para, Maranhao og Guyana og
dyrkes i Kolumbien, Panama, Vestindien og
enkelte Egne af den gl. Verdens Troper. Veddet,
Kvassiaved, Fluetræ (se
Kvassiaved) er officinelt; det smager meget bittert,
ligesom Veddet af Picrasma excelsa (se
Picrasma).
A. M.
Quast [kvast], Pieter Jansz, hollandsk
Maler og Raderer, f. 1606 i Amsterdam, d. smst.
1647, virkede i denne By og Haag. Han malede
Genrebilleder, bibelske og mytologiske Emner
og nogle faa Portrætter. Hans Værker viser
stærk Paavirkning fra A. Brouwer, hvis Stil i
Q.’s Omskrivning i Reglen bliver karikeret til
Trivialitet, o. a. (Teniers, A. v. de Venne m.
fl.). Redst er Q. i sine Interiørbilleder, der da
ogsaa ofte endnu gaar under Brouwer’s Navn.
Af Værker fremhæves: »Kortspillerne« (Haags
Mus.), »Naragtighedens Triumf« (Haag),
»Brændevinssælgeren« og »Tiggerpar« m. m.
(Braunschweig). Paa Gaunø 6 Billeder (Lidelsens
Historie). Af hans Raderinger nævnes: »De fem
Sanser«, en Serie »Tiggere«, endvidere
Bondescener, Drikkelag m. m. Virkelige Originaler
af Q.’s Raderinger er sjældne, de findes oftest i
Kopier (af Nolpe, Sal. Savery o. a.). Ogsaa
Haandtegninger.
(A. R.). A. Hk.
qua talis (lat.), i Egenskab af den, som han
er; saadan som han nu engang er.
Quatember [kva-] er Tyskernes Navn paa
Tamperdage; det kommer af det lat. quatuor
tempora, de 4 Tider, som er de fjerdingaarlige
Fastetider (jejunia quatuor temporum).
L. M.
Quatrebras [katrö’bra], Landsby i Belgien i
Prov. Brabant, c. 30 km S. f. Bryssel; bekendt
ved den der stedfundne Kamp 16. Juni 1815
mellem de allierede og Franskmændene under
Marskal Ney. Denne, der kommanderede
venstre Fløj af Napoleon’s Hær, fik nævnte Dag
Befaling til med 2 Armékorps og et Rytterkorps
at rykke frem til Q., et vigtigt Vejknudepunkt,
og rekognoscere mod Bryssel. De allierede
raadede til at begynde med kun over en enkelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
