- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
776

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quebec

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

medens Sænkningerne er opfyldte dels af klare
Søer, dels af Leraflejringer, dækkede af Skov
og Mose. Undertiden bruges Navnet Laurentian
Mountains om Plateauets Rand, tæt N. f. St
Lawrence-Lavningen; her hæver sig Trembling
Mountain til 725 m, Mount St Anne til 819 m,
Les Eboulement til 776 m. Floderne har et
rivende Løb med Strømhvirvler og Vandfald,
Labrador danner en Fortsættelse af det
laurentiske Plateau. De højeste Partier, mellem
Hudson Bugten og St Lawrence Bugten, ligger 700
à 800 m o. H. Vildere Former har de saakaldte
Torngak Bjerge, der strækker sig mellem
Ungava Bugten og Østkysten og naar op til 1800
m. Kun en enkelt stor Flod, Hamilton River,
gennembryder Labrador-Plateauets høje
Østrand og falder ud i den lange Fjord Hamilton
Inlet. Q. har et udpræget Fastlandsklima. I St
Lawrence-Lavningen ligger Middeltemperaturen
for koldest og varmest Maaned omkr. ÷ 10°
og + 20°; saaledes har Montreal for Januar
og Juli ÷ 10,9° og + 20,5° (Middelekstremer
÷ 32,2° og + 36,7°). St Lawrence dækkes om
Vinteren af saa svær Is, at den kan bære
Jernbanetog, og Sejladsen er indstillet fra omkr.
16. Decbr til omkr. 21. April. I Bjergene S. f.
St Lawrence veksler Løvskov med Naaleskov;
men N. f. St Lawrence er Naaleskoven
fremherskende. Weymouth Fyr er det værdifuldeste
Skovtræ. Det laurentiske Plateau har vældige
Skove af Fyr og Gran, Lærk, Birk, Asp og
Balsampoppel. I det sydlige Labrador er Skoven
ret tæt; men N. f. 53° nordl. Br. er Toppene af
alle de højere Bakker træløse, og N. f. 55°
findes der kun Skov i Floddalene og ved
Søbredderne, medens Moserne indtager meget
store Arealer. Paa beskyttede Steder naar
Skoven helt op til Sydkysten af Ungava Bugten.
Landbruget har gode Betingelser i St
Lawrence-Lavningen og lykkes ogsaa paa den sydlige Del
af det laurentiske Plateau, særlig paa Istidens
brede Søaflejringer. Nordpaa vanskeliggøres
Agerdyrkningen dog ved Foraarets sene
Indtræden, og overalt N. f. 51° nordl. Br. synes
Sommeren at være for kortvarig til Kornavl.
Nedbøren er overalt tilstrækkelig; i St
Lawrence-Lavningen c. 100 cm aarlig.

I kulturgeografisk Henseende er St
Lawrence-Lavningen langt den vigtigste Del af Q., ikke
alene p. Gr. a. de heldige Jordbunds- og
Klimaforhold, men ogsaa fordi St Lawrence er en
overordentlig vigtig Samfærdselslinie, selve den
naturlige Indgang til Kanada. Ad denne Vandvej
drog de første Kolonister ind i Landet, og at
sejle op ad den i vore Dage er som at
gennemsejle en næsten sammenhængende uhyre Rk. af
Landsbyer og Byer. St Lawrence-Lavningen var
Kernen i Frankrigs nordamerikanske
Kolonialrige i 17. og 18. Aarh., og endnu lever den
store Hovedmængde af Q.’s Befolkning her,
medens det laurentiske Plateau og i
Særdeleshed Labrador er overordentlig tyndt befolket.
Naar Q.’s Indbyggerantal er vokset ret hurtigt
— fra c. 10000 i 1791 til 1191500 i 1871, 1648900
i 1901, 2003200 i 1911 og 2361200 i 1921, da
skyldes dette kun i ringe Grad nyere
Indvandring, men hovedsagelig den fr.-kan.
Befolknings naturlige Vækst. 80 % af Provinsens Indb.
var 1911 fransktalende, medens kun 16 %
nedstammede fra de britiske Øer, deriblandt
særdeles mange Irlændere. Angliseringen af det fr.
Element gaar kun langsomt; thi de fr.
Kanadiere udmærker sig ved en stærk
Konservatisme, og den katolske Kirke virker samlende
og bevarende paa den fr. Nationalitet. Sammen
med Sproget og den katolske Religion har de
fr. Kanadiere ogsaa bevaret mange gl. Skikke
m. m. fra det 17. Aarh.’s Frankrig. 86 % af
Q.’s Befolkning er rom.-kat., og
Almueundervisningen, der ikke staar særlig højt, er væsentlig
i Gejstlighedens Hænder. Kirken og Hjemmet
er de to vigtigste Faktorer i den fr. Kanadiers.
Liv. Gl Skik og Brug behersker ogsaa
Agerbruget; den fr. kanadiske Bonde er trods sin
Arbejdsomhed ikke nogen Fremskridtsmand.
Til Gengæld er den fr.-kan. Landsby et Billede
paa gammeldags Hygge og Tilfredshed og
danner ogsaa derved en Modsætning til det
angelsachsiske Amerika. — For den højere
Undervisning sørger 4 Universiteter, nemlig to
protestantiske (Mc Gill Univ. i Montreal og
Lennoxville Univ.) og to katolske (Laval Univ. i Q. og
Montreal-Univ.).

Kun 3,2 Mill. ha er under Ploven. Havre er
langt den vigtigste Kornsort, derefter Byg,
medens Hvedeavlen er aftagende, fordi det
forholdsvis fugtige Klima gør det umuligt at
konkurrere med Prærielandet i Henseende til
Hvedens Kvalitet. Der dyrkes Tobak af en
temmelig ringe Kvalitet, som ryges inden for
Provinsens Grænser og af den britiske Befolkning
kaldes »katolsk Tobak«. Høhøsten er af særdeles
stor Bet., og Kvægavl og Mejeridrift staar højt.
Det fr.-kanadiske Hornkvæg minder om
Jersey-Køerne og hører til en Race, der indførtes af
de første Kolonister. 1920 fandtes 1807
Mejerier, der producerede Ost, Smør og
kondenseret Mælk. Der udføres en Mængde Ost til
England. Fiskeriet drives især fra Halvøen
Gaspé; der fangedes 1920 Torsk, Hummer,
Makrel, Sild og Laks m. m. for 2 1/2 Mill. Doll.
Skovene dækker saa uhyre Omraader, at deres
Udstrækning og Værdi endnu ikke er nøje
fastslaaet. I Henseende til Tømmerproduktion staar
Q. tilbage for Provinserne Ontario og Britisk
Columbia, men har til Gengæld over Halvdelen
af Kanadas Træmasseproduktion. Skovhugsten
har endnu ganske Karakter af Rovdrift. Dog
har Regeringen oprettet et
Skovbrugs-Departement, og en Strækning paa lidt over 8000 km2,
N. f. Byen Q., er gjort til Skovreservation
(Laurentides National Park). Floderne tjener
ikke blot Flaadningen af Tømmeret, men leverer
ogsaa Drivkraft til den paa Skovhugsten
baserede Industri. Træmassefabrikationen florerer
især omkr. Lake St John, der gennem Saguenay
afvandes til St Lawrences nordlige Bud.
Mineralproduktionen er ikke meget betydelig; kun
m. H. t. Asbest indtager Q. en ledende Stilling,
idet Verdens rigeste Asbestminer findes her,
S. f. St Lawrence, især ved Thetford
(Produktionsværdi 1920 14 3/4 Mill. Doll.). Industrien
hemmes ved Manglen af Kul, som maa indføres
fra U. S. A. Til Gengæld er Q. overordentlig
rig paa Vandkraft, som i stigende Grad tages
i Brug. De vigtigste Industrigrene —
Savskæreri, Bygningssnedkeri, Træmasse- og
Papirfabrikation, Tændstikfabrikation — er baseret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0802.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free