- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
777

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quebec - Quebracho - Quechua

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

paa de to Rigdomskilder, Skoven og
Vandkraften. 1920 fandtes i hele Provinsen 11645
industrielle Etablissementer, som beskæftigede
205431 Mennesker og producerede for 1121 Mill.
Doll. I kommerciel Henseende har Provinsen
overordentlig stor Bet. p. Gr. a. Vandvejen St
Lawrence, Porten til Kanada og til de rige
Egne omkr. de store Søer. Indtil 1902 havde
Q. større Part i Kanadas Indførsel og
Udførsel end nogen anden Provins; siden er Ontario
kommet foran m. H. t. Indførsel. 1920—21
indførtes til Provinsen Q. for 362 Mill. Doll. (29 %
af Kanadas Import) og udførtes for 461 Mill.
(38 % af Kanadas Eksport). Handelens
Tyngdepunkt har længe været i Bevægelse mod V.
Den førende Rolle havde først Byen Q. ved
den inderste Ende af St Lawrences
tragtformede Mundingsbugt; siden overgik den til
Montreal, der efter Reguleringen af St Lawrence
(Uddybning af Lake St Peter 1850—53) er
blevet Havn for søgaaende Skibe. Den oceaniske
og den indenlandske Skibsfart paa de to store
Søer mødes i Montreal, der tillige er et
Hovedcentrum for det kanadiske Jernbanenet.
Provinsen har over 8000 km Jernbane, hvoraf langt
den største Del i St Lawrence-Landet. Dog har
ogsaa Egnen om Lake St John faaet
Jernbaneforbindelse, og den 1914 aabnede nordlige
transkontinentale Bane (Grand Trunk Pacific
Railway), der krydser St Lawrence lidt ovf. Byen
Q., fører gennem endnu tyndt befolkede Egne
af det laurentiske Plateau.

Provinsen styres af en Guvernør, udnævnt af
Dominion of Canada’s Generalguvernør, og af
et ansvarligt Ministerium samt et lovgivende
Raad, bestaaende af 24 paa Livstid udnævnte
Medlemmer, og en lovgivende Forsamling af
81 paa 5 Aar valgte Medlemmer. Q. er den
eneste kanadiske Provins, hvor Kvinder endnu
ikke har Valgret. Provinsens officielle Navn var
Q. fra 1763—90, Nedre Kanada (Lower Canada)
1791—1840, Øst-Kanada (Canada East) 1841—67,
hvorefter Navnet Q. atter kom i Brug ved
Dannelsen af Dominion of Canada. Om
Provinsens Historie, se i øvrigt Kanada.

Hovedstaden Q. ligger paa den
nordlige Bred af St Lawrence, der oven for Q.
snævrer sig stærkt ind, men nedenfor Byen udvider
sig stærkt og deler sig i to Arme, omsluttende
Øen Orléans. Den lille Biflod Charles River
udmunder inden for selve Byen. St Lawrence
danner her en dyb Bugt, en af Verdens bedste
og skønneste Naturhavne, omgivet af høje
Klippeskrænter, der egner sig godt til Forsvar. Paa
en Højde oven for Byen byggede
Franskmændene deres Fæstningsværker, og her opførte
Englænderne 1823—32 deres Citadel, paa Cape
Diamond, som de gjorde til Amerikas stærkeste
Fæstning, »Vestens Gibraltar«, beherskende
Indgangen til Kanada. I nyere Tid er fl. moderne
Forter anlagt i Byens Omegn. Over 4 Mdr af
Aaret er Q., saavel som de andre St
Lawrence-Havne, isbundet; men i April, naar Isen
bryder op, er Søvejen aaben mellem Q. og
Vesteuropa. Q. var længe Kanadas førende Søhavn
og største By. Efter Midten af 19. Aarh.
mistede den Førerskabet, som efter St Lawrences
Uddybning overgik til Montreal, der ligger
nærmere ved de rige og tætbefolkede Egne om de
store Søer. Q. er vel langtfra uden
kommerciel Bet., — den er Centret for nedre St
Lawrence og for det opblomstrende Lake St John
Distrikt, og den ny Grand Trunk Pacific
Jernbane er den korteste Vej mellem Q. og Kanadas
Prærieland — men den har kun 5. Rang blandt
Kanadas Havne. Af Q.’s 116850 Indb. (1921) er
kun nogle faa Tusinde britiske; thi
Forretningsmændene foretrækker Montreal. Til Gengæld er
Q. i særlig Grad de fr. Kanadieres By og har
bevaret en Rigdom af hist. Minder og megen
Lighed med en gammel europ. Stad. De
prægtige Bygninger i den højere liggende Del af
Byen (Laval-Univ., Hotel Frontenac,
Parlamentsbygningen o. fl.) er ganske vist delvis
moderne; men den lavere liggende Del af Byen,
ved selve Flodbredden, har for en stor Del
et gammelt Udseende med snævre og
uregelmæssige Gader, skønt den er Sædet for
Handelen. Herfra fører en Færge over St
Lawrence til Forstaden Levis paa den sydlige Bred.
Centret for det aandelige Liv i Q. er det kat.
og fr. Laval-Univ., opstaaet 1852 af et
Seminarium, som Q.’s første Biskop, François de
Laval-Montmorency, havde grundet i 17. Aarh. Det
havde (1920—21) 3253 Studenter. Q.
grundlagdes 1608 af Samuel Champlain og var det fr.
Kanadas Hovedby. 13. Septbr 1759 sejrede en
britisk Hær under Wolfe over en fr. Hær
under Montcalm paa Abraham-Sletten uden for Q.
Begge Førerne faldt i Slaget; men ved Q.’s
Erobring var det fransk-amerikanske
Kolonialriges Skæbne afgjort. Decbr 1775, under den
nordamerikanske Frihedskrig, foretog
Amerikanerne et mislykket Angreb paa Q.
G. Ht.

Quebracho [kæ’brat∫å] (af det sp.
quebrahacho, Øksebrækker) kaldes forsk., meget haarde,
Træsorter, bl. hvilke man navnlig skelner
mellem hvidt Q. af forsk. Arter Macaglia
(Aspidosperma), hvis Bark, der ligesom Veddet
indeholder Garvestof, benyttes til Garvning: og p.
Gr. a. sit Indhold af forsk. Alkaloider ogsaa som
Lægemiddel, og rødt Q., der er Kerneveddet
af forsk. Arter Schinopsis fra Sydamerika. Hvidt
Q. er saa haardt og vanskelig spalteligt, at det
ikke kan anvendes til Snedkerarbejder,
hvorimod en gullig Sort, af M. Vargasii, fra Puerto
Cabello bruges en Del i Europa til Fremstilling
af Maalestokke, Væveskytter og i
Stokkefabrikationen. Rødt Q. er kødrødt og bliver mørkere
i Luften; det benyttes til Garvning af Overlæder
sammen med andre Garvestoffer, dels i raspet
Tilstand, dels i Form af en Ekstrakt.
K. M.

Quechua [’kæt∫ua], Khechua, Betegnelse
for et Indianerfolk i Sydamerika,
Grundlæggerne af det Vælde, som efter den herskende
Klan kaldes Inca-Riget, og for det af dette
Folk talte Sprog. Det tales endnu i 5 Dialekter
overalt i Ecuadors og Perus Bjergegne samt
i Bolivia S. f. Cochabamba og Oruro. Maaske
hører det opr. hjemme i det nordlige eller
mellemste Peru; i hvert Fald er dets nuv. uhyre
Udbredelse af ret ny Datum, idet Q.-Folket
overalt inden for Inca-Rigets Grænser søgte at
paatvinge den underkuede Befolkning sit Sprog,
og af Stednavne ses det, at f. Eks. Aymara,
Bærerne af den saakaldte Tiahuanaco-Kultur
fra før Inca-Tiden, opr. havde deres Sprog
udbredt i Egne, hvor der nu tales Q. Selv efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0803.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free