- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
779

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Queensland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for Østkysten har ikke siden Kulperioden været
sænket under Havfladen. Bjergkæden er
derfor forlængst planeret, men i Tertiærtiden skete
store Forskydninger langs Brudlinier, ledsagede
af store vulkanske Udbrud, som har frembragt
betydelige Basaltdækker, der over store
Strækninger danner Undergrunden under de løse
Jordlag i Overfladen. Ved disse Forskydninger
er der dannet et Højland, hvori Flodernes
Erosion har dannet Dale og derved frembragt et
stærkt kuperet Terrain. En Del Bjergdrag og
navnlig Vandskellene mellem Floderne betegnes
som Ranges, uden at de dog nogetsteds har
virkelig Karakter af Bjergkæder. Den her
skildrede Landskabstype begynder først Syd for
Temple Bay paa Cape Yorke-Halvøen, idet den
øvrige Del af denne Halvø er opbygget af svagt
skraanende Sedimenter fra Kridt- og
Tertiærtiden, og danner et lavt Slette- eller
Bakkeland. S. f. Temple Bay begynder langs
Østkysten et Granitterrain, som danner
Vandskellet mellem Stillehavets og Carpentaria-Bugtens
Tilløb indtil 16° s. Br., men intetsteds
overskrider beskedne Højder. Længere S. paa
findes ligeledes med smaa Afbrydelser inden for
Kysten et Granitterrain, hvor Granitten dog
fl. St. forsvinder under Lag af forsk.
Sedimenter. I Granitlandet ligger de største
Højder, hvoriblandt Q.’s højeste Punkt, Bartle
Frère
(1657 m). I denne Egn har Barron
River
skaaret sin 200 m dybe Kløft ned i den
haarde Granit. Kløften, som ender med det
store Barron Fall, benyttes af Jernbanen fra
Havnebyen Cairns til Indlandet. Vandskellet
ligger dog, trods Granitterrainets større Højde,
gennemgaaende længere V. paa, idet Kløfterne
mange Steder har arbejdet sig videre ind i
Landet. Vandskellet dannes ude mod V. ofte af
Bakker, som ikke hæver sig 100 m over det
omgivende Terrain, men som dog fører Navnet
Great Dividing Range. To af Q.’s
Floder har især rykket Vandskellet ind i Landet.
Den nordligste af disse er Burdekin
River
, som gennem Granitterrainet har dannet
en vild Kløft, uden Bet. for Samfærdselen,
hvorfor Jernbanen, som fra Townsville fører
ind i Landet, passerer N. f. Burdekin Rivers
Dal. Jernbanen fra Rockhampton til Indlandet
fører ligeledes uden om den Kløft,
hvorigennem, den næste store Flod, Fitzroy River,
gennembryder de gamle, haarde Jordlag inden
for Kysten. P. Gr. a. Strømhvirvler er ingen
af disse Floder sejlbare. I den sydlige Del af
Q. dannes Vandskellet af en Basaltryg. Her
ligger Mount Mowbullan (1099 m) og
Mount Lindsay (1237 m). Den lavere Del
af Basaltryggen omkr. Byen Toowoomba
kaldes Darling Downs og er en meget frugtbar,
agerdyrkende Egn. I den vestlige Del af Q.
dannes Undergrunden af jævnt skraanende Lag
af Sandsten og Ler, aflejrede i et Indhav, som
i den ældre Del af Kridttiden strakte sig ud
over disse Egne. Mange Steder dækkes de af
den saakaldte Ørkensandsten, aflejret i Indsøer
i den senere Del af Kridttiden. Enkelte Steder
indeholder Ørkensandstenen tynde Kullag.
Terrainet er i denne Del af Landet overvejende
fladt. Nærmest Vandskellet har Floderne endnu
nedskaaret temmelig dybe Dale, men ude paa
det lavere Terrain bliver ogsaa Floddalene
mindre fremtrædende. Vandløbene løber dels til
Carpentaria-Bugten, dels til Eyre Søen og
Darling River, men mange af dem fører kun Vand
umiddelbart efter Regnskyl.

Q. strækker sig gennem 19 Breddegrader, af
hvilke de 5 1/2 ligger S. f. Vendekredsen. I
Nærheden af Cap York har Aaret en
Middeltemperatur paa 26,3°, den varmeste Maaned,
Decbr, paa 27,6°, og den koldeste, Aug., paa
24,5°. Længere S. paa er det fremfor alt den
koldeste Maaneds Middeltemp., der aftager.
Saaledes har Cooktown 22,4°, Ravenswood 18,1°,
Mackay 15,9° og Brisbane 13,8°, medens den
varmeste Maaned de samme Steder har
Middeltemperaturerne 27,5°, 27,8°, 28,1° og 24,8°.
Nedhøren i Q. har en tropisk Karakter og
falder sædvanligvis om Sommeren fra Decbr til
Marts. Regnmængden er ved Cap York 208 cm,
Cooktown 175 cm, Cordwell 215 cm, Mackay
191 cm og Brisbane 133 cm. Den meste Regn
falder i Kystegnene, og Regnmængden aftager
brat, naar den har passeret Kystbjergene. I
de østlige Kystegne er Sydøstpassaten
Regnbringer, hvorimod Vestkysten af
Cap-York-Halvøen har Nedbør ikke alene med
Nordvestmonsunen, men senere paa Sommeren endogsaa
med Sydvestvind. Q.’s Indre har ringe
Nedbør og er udsat for lange Tørkeperioder. Det
østlige Bjergland er overvejende Skovsavanne,
en Mellemting mellem Skov og Savanne, hvor
Træernes Kroner ikke helt naar sammen,
medens Jorden er dækket af Græsvækst. Over
store Strækninger er dog Træerne ødelagt for at
begunstige Græsvæksten. Bl. Træerne er Arter
af Eucalyptus overvejende, dernæst findes
Arter af Tristania, Acasier, Casuariner, Cypresser
(Frenela). Paa særlig regnrige Steder ved
Kysten, paa Bjergenes Østskraaninger og endnu
mere i Kløfterne vokser Regnskov med talrige
Lianer og Epifyter. Træerne tilhører
overvejende Familier, som har deres Hovedudbredelse
i Troperne, men hertil kommer nogle
Naaletræer (Araucaria Bidwillii og Cunninghamii).
Paa Steder med ringere Nedbør ell. ugunstigere
Jordbund gaar Skovsavannen derimod over til
aaben Savanne med færre Træer, og denne
Type er overvejende i Indlandet, vekslende med
Scrub (Krat af xerofile Buske) paa de mest
ugunstige Steder. Q.’s Dyreverden afviger ikke
i det væsentlige fra det øvrige Australiens
(s. d.). Dog gøres opmærksom paa de nordlige
Egnes rige Insektliv og den Plage, de fra
Europa indførte Spurve og Kaniner er blevne for
Landet.

De vigtigste Mærkeaar i Q.’s Kolonisation er
1825, da der anlagdes en Straffekoloni ved det
nuv. Brisbane, 1842, da Indvandringen frigaves,
1859, da Q. udskiltes fra New South Wales,
samt Aarene efter 1867, da man fandt Guld flere
Steder i Q., hvorved Indvandringen befordredes
stærkt. 1846 havde Q. 2257 Indb., 1851 8575,
1856 17082, 1861 34367, 1869 109867, 1881 213525,
1891 343318, 1901 498129, 1911 605813.
Befolkningens Vækst i de senere Aar skyldes mere
det stærke Fødselsoverskud end Indvandring,
da Indvandringsoverskudet i mange Aar ikke
har overskredet 7000. 1894 var det 1177 og 1899
6326. Befolkningstilvæksten er følgelig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0805.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free