Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Queensland - Queens Park - Queens pipe - Queenstown (Irland) - Queenstown (sydafrikanske Union)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aftagende; den beløb sig 1856 til 72 % om Aaret,
1871 til 26 %, 1881 til 7 og 1891 til 4,4 %.
Mandkønnet er stadig i Flertal, og 1921 fandtes
i Q. 42000 fl. Mænd end Kvinder. Befolkningens
Fordeling er meget ujævn, idet den aftager
stærkt fra Kysterne mod det Indre og fra S.
mod N. Af Fremmede fandtes 1901 i Q. 128082
Briter, 148163 andre Europæere, 6741 Asiater,
1764 Amerikanere, 1015 Polynesiere.
Urbeboernes Antal anslaas til c. 12000, men
Nedgangen er stærk. Polynesierne blev indtil 1892
ligefrem indførte og anvendes i
Sukkermarkerne i Nord- og Mellem-Q. Kineserne, hvis
Indvandring søges hindret, er navnlig
Arbejdere i Guldminerne, hvorimod Japanerne
sysselsættes i Sukkermarkerne og med
Perlefiskeriet i Torres-Strædet. I Modsætning til de
andre australske Stater er Landbefolkningen i
Q. talrigere end Bybefolkningen, og over 20000
Indb. findes foruden i Brisbane kun i 4 Byer, af
hvilke dog Brisbane (1921) havde 30 % af
Statens Folkemængde. 1921 levede 109549 Personer
af Urproduktion (Agerbrug, Kvægavl, Minedrift),
85373 af Industri, 43092 af Handel, 29790 af
Varetransport og beslægtede Næringsveje, 28784
var i tjenende Stilling, 26040 Embedsmænd og
ligestillede, 428061 Ikke-Erhververe. Kvægavl,
Agerbrug og Bjergværksdrift er Q.’s vigtigste
Næringsveje; men for øvrigt falder Q. i
økonomisk Henseende i 3 Distrikter, det tropiske
Nord-Q. med Sukkeravl, det indre Q. med
Kvægavl og de østlige og sydøstlige Kystegne
med Kornavl og Bjergværksdrift som
Hovederhverv. I Kvægavlen spiller Faaret endnu den
største Rolle, skønt Q. som Følge af sit Klima
synes mere og mere at gaa over til
Hornkvægavl. P. Gr. a. stor Tørke er Faarebestanden fra
1890 til 1901 aftagen fra 20 1/4 Mill. til 10 1/3 Mill.,
men atter 1922 steget til 17,6 Mill. Af Hornkvæg
fandtes 1922 7 Mill., af Heste 0,7 Mill. og af
Svin 160000. Produktionen af Uld beløb sig 1921
til 132,6 Mill. lbs. Foruden Uld udføres frosset
Kød, Huder, Talg og levende Kvæg. Agerbruget
er i stærk Opkomst, skønt det har slemme
Fjender som Vandmanglen, skadelige Rustsvampe,
Græshoppesværme og Kaniner samt i de
tropiske Egne Arbejderspørgsmaalet, der former
sig som en Kamp for og imod Indførelsen af
billig Arbejdskraft som Polynesiere og Asiater.
I de senere Aar er der gjort et stort Arbejde
med Anlæg for kunstig Vanding. Majs dyrkes
over hele Q., Hvedeavlen drives særlig i Syden.
Desuden dyrkes nogen Byg, Kartofler, Batater,
Græs og Lucerne samt en ringe Mængde Ris,
Rug og Havre. 1922 høstedes 3,2 Mill. bushels
Majs, 1,9 Mill. bushels Hvede, 10500 t Kartofler.
I Nord-Q. avledes 2,2 Mill. t Sukkerrør, 4 Mill.
lbs. Bomuld, 163000 lbs. Tobak, og man har
indført Kaffetræet. En stor Rolle spiller
Dyrkningen og Udførslen af Frugter som Bananer,
Ananas og Oranger. 1922 avledes 2,2 Mill.
Bundter Bananer, 8 Mill. Ananasfrugter, 282000
bushels Oranger. Skoven frembringer værdifuldt
Tømmer, især af Araucarier og forsk. Løvtræer.
Fiskeriet er ikke uvigtigt, og særlig giver
Perlefiskeriet og Skildpaddefangsten et stort
Udbytte. Bjergværksdriften er Q.’s tredievigtigste
Næringsvej, og der frembringes en Mængde Kul,
Kobber, Guld samt noget Sølv, Bly og Tin.
1922 udvandtes Kul for 840472 £, Guld for 342300
£, Kobber for 321535 £, Tin for 90758 £, Bly
for 66391 £, Sølv for 42059 £. Industrien er med
Undtagelse af de Grene, der er knyttede til
Landbruget, endnu i sin Vorden. Udforsien havde
1922—23 en Værdi af 15,8 Mill. £, Indførslen
10,8 Mill. £. — Q. er siden 1901 en Stat i
Commonwealth of Australia. Landet styres af en
Guvernør. Den lovgivende Myndighed indehaves
af en legislative assembly paa 72 folkevalgte
Medlemmer. Budgettet er aarlig c. 12—13 Mill.
£. Statsgælden var 1923 88 Mill. £. Hovedstad er
Brisbane. — Q.’s indre Politik har i de
senere Aar været præget af to Bevægelser foruden
af Indvandringsspørgsmaalet, nemlig
Sammenslutningen af de australske Kolonier og
Nord-Q.’s Arbejde for Udskillelse som eet eller to
selvstændige Omraader. Sidstnævnte Bevægelse
faldt i Traad med Sammenslutningstanken, idet
man gennem denne haabede at opnaa den
ønskede Særstilling, og ved Folkeafstemningen
var det Nord-Q., der skaffede Flertal for Q.’s
Tiltræden af Statsforbundet, medens Syd-Q. og
Brisbane var imod det. Siden 1914 har
Kvinderne Valgret. (Litt.: The yearbook of Q.,
udkommer aarlig i Brisbane; Russel, The
Genesis of Q. [Sydney 1888]; C. Lumholtz,
»Blandt Menneskeædere« [Kbhvn 1887];
Mathew, Two Repræsentative Tribes of Q.
[London 1914]; Bernays, Q. Politics during Sixty
Years [Brisbane 1919]; Jack, Northermst
Australia [London 1921]).
(H. P. S.). M. V.
Queens Park [’kwi.nz-’pa.ək], skotsk
Amatør-Fodboldklub fra Glasgow. Q. P. har gentagne
Gange, første Gang 1898, besøgt Kbhvn’s
Boldklub, spillet her og har været bl. vore bedste
Læremestre i Fodboldspillet. Det er den
eneste skotske Amatør-Klub, der i sit Hjemland
endnu med Held kan spille imod de
professionelle Fodboldklubber.
Fr. K.
Queens pipe [’kwi.nz-’pa^ip], »Dronningens
Pibe«, Destruktionsovn med høj Skorsten ved
London-Dokkerne. Da den tjener til Opbrænding
af fordærvede Varer, hovedsagelig Tobak, som
Toldvæsenet har kasseret, har Folkevittigheden
døbt Anlægget med dette Navn.
G. G.
Queenstown [’kwi.nzta^un], By paa Irlands
Sydkyst, 12 km SØ. f. Cork, paa Øen Great
Island. Havnen, der er betydelig, har store
Reparationsdokker og militære Anlæg, er en af
Statens Udvandringshavne, og herfra gaar
Transport af Kolonialtropper. Amerikadampere
anløber Q., hvor de optager den sidste Post, der
ankommer med Eksprestog. P. Gr. a. sit milde
Klima besøges Q. af mange Fremmede baade
Sommer og Vinter. Byen (1911: 11604 Indb.) hed
Cove of Cork indtil Dronning Victoria’s
første Besøg paa Irland og Landing her 1849. 1917
var Q. et vigtigt Centrum for de Allieredes
Skibskonvojer.
G. G.
Queenstown [’kwi.nzta^un], By i den
sydafrikanske Union, Prov. Cape of Good Hope
(Kaplandet), ligger ved en Biflod til Zwaarte Kei
og tæt ved Vestgrænsen af Transkeidistriktet.
Den har Jernbaneforbindelse med East-London,
Cradoek og Bethulie, og (1921) 12868 Indb.,
hvoraf c. Halvdelen Hvide.
C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
