- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
781

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - que faire - Queiros - Quelimane - Quellinus - Quelpart - Queluz - quem Deus perdere vult, prius dementat - Quenelle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


que faire [kø-’fæ.r] (fr.), hvad skal jeg nu
gøre?

Queiros [’kæiru∫], se Eça de Q.

Quelimane [kili’manö], se Quilimane.

Quellinus [kvæ’£i.nøs] (Quellin), 1) Artus
den Ældre
, flamsk Billedhugger, f. 1609 i
Antwerpen, d. 1668 smst., var Søn og Elev af
Billedhuggeren Erasmus Q. den Ældre
og uddannedes videre i Italien, hvor han blev
Elev af sin Landsmand, François Duquesnoy
(il Fiammingo); 1640 blev han Medlem af Gildet
i Antwerpen. Q.’s Hovedvirksomhed var i
Amsterdam, hvor han smykkede det nybyggede
Raadhus med Skulpturer; særlig i de pragtfulde
Gavlkompositioner viser Q.’s Kunst sig i sin
rigeste Fantasifuldhed, i en yppig Rubens’sk
Livsfylde, der dog trods Behandlingens meget
maleriske Karakter er præget af en enkel og
klar Stil, en anstandsfuld, værdig Holdning,
der bringer Q.’s Lærer Duquesnoy i Erindring.
Talrige andre Arbejder udførte han i
Raadhuset, saaledes Reliefferne med Salomo’s Dom,
og med Scener af Brutus og Seleukus’ Historie,
Statuerne Retfærdigheden og Visdommen,
endvidere de fire yndefulde Karyatider m. m. For
den gottorpske Hertug Kristian Albrecht
modelerede Q. til Slesvig Domkirkes Sakristi en
Miarmorbrøsining og en Portal (selv kom han
dog ikke til Slesvig, derimod Broderen
Hubert, der har raderet A. Q.’s Skulpturer i
Amsterdams Raadhus). I Rijksmuseum findes en
Række aandfulde Lerskitser til Værkerne for
Raadhuset samt enkelte fremragende
Portrætter. Q.’s øvrige Værker kom hovedsagelig hans
Fødeby til gode, saaledes Pietà og St Antonius
fra Padua i Domkirken i Antwerpen,
Statuerne St Rochus i Jakobs-Kirken og St Petrus i
Andreas-Kirken o. m. a. Et Par
Brændtlersarbejder fra Gottorp havnede i Kunstmus. i
Kbhvn (se Beckett, »Kunstmuseets
Aarsskrift«, 1917).
(A. R.). A. Hk.

2) Erasmus den Yngre, flamsk Maler,
foreg.’s Broder, f. i Antwerpen 1607, d. smst.
1678, var Elev af Faderen, Verhaeghe og Rubens
og blev 1633 Medlem af Gildet i sin Fødeby.
Denne fintdannede og lærde Kunstner (han
havde Doktorgraden i Filosofi) hørte til de
betydeligste af Rubens’ Elever og fortsatte med
megen Duelighed dennes Virksomhed som
Festdekorationsmaler for Staden Antwerpen (ved
Freden mellem Frankrig og Spanien 1660 de
store Billeder: »Pax og Hymen forjager Mars
og Bellona« og »Ludvig XIV og Maria Theresia’s
Formæling« — og ved Statholderen Markis
Castel-Rigo’s Indtog 1665) og som Tegner af
Titelblade, Vignetter, Initialer m. m. for det
Plantin’ske Trykkeri, ligesom han ogsaa udførte
en Række Smaabilleder en grisaille som Forlag
for Kobberstik. Af hans mere fremragende
Malerier skal nævnes: »Den hellige Rochus’
Helbredelse« i Jakobs-Kirken, Antwerpen, og
»Skytsenglene« i Andreas-Kirken smst. I Galeriet
Lichtenstein i Wien: »Dronningen af Saba hos
Salomo« (samme Emne i Lille) og »Achilleus bl.
Lykomedes’ Døtre«: i Berlins Mus. Billeder
udstillet sammen med Fyt og Seghers. Som hans
Hovedværker betragtes af de syv Billeder, der
findes i Prado i Madrid, »Europas Rov«,
»Bakkus og Ariadne«, »Orfeus og Euridike« og
»Jason«. En Stræben efter en elegantere og mere
behersket Formgivning og et roligere, mere
egalt Foredrag, end Rubens havde,
kendetegner Q.’s ikke stærkt personlige, men smagfulde
Kunst.
(A. R.). A. Hk.

3) Jan Erasmus, Historiemaler
(1634—1715), Søn af Erasmus den Y., Kejser Leopold
II’s Hofmaler og Portrættør, malede
Figurbilleder i Veronese’s Smag; i Antwerpens Mus.
bl. a. »Den hell. Hugo’s Mirakel«.

4) Artus d. Y. (c. 1626—1700), Fætter til
sidstnævnte, udførte bl. a. Billedhuggerarbejder
til Antwerpens Katedral (Monument over
Biskop Capello m. m.); Marmoraltret i samme
Katedrals Maria-Kapel, regnet for hans
Hovedværk, blev ødelagt 1794 (genrejst senere).
A. Hk.

5) Thomas, flamsk Billedhugger,
(1661—1709 eller 1710), Søn af Artus den Yngre,
virkede længere Tid i Danmark, hvortil
han blev indkaldt 1689, og hvor han var
bosat til 1707. Af hans Værker skal nævnes:
Gravmæler for Cort Adeler og U. F.
Gyldenløve (til Frue Kirke, Kbhvn), Marcus Gøye’s
Mindesmærke i Herlufsholm og Thomas
Kingo’s i Fraugde Kirke 1702 (Fyn), det pragtfulde
Monument over Constantin Marselius i Aarhus,
Ahlefeldt’s m. m. i Skt Knud i Odense, andre
i Hørning (1691), Odder, Auning, Tølløse m. v.;
1705 leverede Q. nogle Statuer til
Slotshaven i Frederiksborg; Th. Q. var ogsaa
stærkt sysselsat fra c. 1695 i Lübeck og
Omegn: Maria-Kirkens Alter er Hovedværket
(1694—97, en Terrakotta-Model til Busten her
af Th. Fredenhagen nu i Lübecks Mus.); han
leverede en Mængde Væg-Epitafier af ret
haandværksmæssigt Snit for Mariakirken i
Lübeck, Domkirken i Güstrow (Dr. Gluck),
Kirker i Heiligenhafen og Nüchel ved Plön. (Litt.:
Thorlacius-Ussing, »Th. Q.« [Kbhvn
1925]).
A. Hk.

Quelpart [kvælpa.rt] (koreansk Tsitsiu,
jap. Tamura, kin. Tsitshou), koreansk Ø
i det østkinesiske Hav, 1850 km2 med) c. 130000
Indb. Øen er bjergrig og hæver sig i den
udslukte Vulkan Hankasan (Mount Auckland) til
2000 m. Indbyggerne dyrker Hvede og Byg. De
har mange Køer og Heste. Af Haandværk
drives især Bomulds- og Silkevæveri samt
Forfærdigelse af Straahatte og Bambusvarer.
Hovedstad er Tsedshu paa Nordkysten med c.
50000 Indb.
M. V.

Queluz [kə’lu∫], By i det østlige Brasilien,
Staten Minas Geraes, ligger paa Skraaningen
af Serra do Espinhaço, 1033 m o. H. ved Banen
Barbacena—Picapora—Entre Rios, har
Bomuldsavl, Fabrikation af Tæpper og 5000 Indb.
M. V.

quem Deus perdere vult, prius
dementat,
se quos Deus . . .

Quenelle [kö’næl] (fr.), Bolle af meget fin
Fars, f. Eks. af Fjerkræ, Vildt ell. Fisk.
Farsen skal altid være gnedet gennem en Sigte.
Smaa Q. spises i Suppe, Ragout o. l.,
hvorimod lidt større Q. anvendes som Garnering
til forsk. Retter. De er da som Regel pyntede
med smaa Stykker Trøffel, salt Tunge m. m.
R. H.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0807.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free