- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
782

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quenstedt, Friedrich August - Quental, Anthero de - Quérard, Joseph Marie - Quercetin - Quercia, Jacopo della

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Quenstedt [’kvæn∫tæt], Friedrich August,
tysk Geolog, f. i Eisleben 9. Juli 1809, d. i
Tübingen 21. Decbr 1889. Q. studerede i Berlin
og virkede fra 1837 som ekstraord., fra 1842
indtil sin Død som ord. Prof. i Mineralogi og
Geognosi i Tübingen. Hans Hovedarbejde er en
Række Undersøgelser over Württembergs
Juradannelser; disse Undersøgelser, som
gennemførtes paa en selvstændig Maade og med en
dengang eksempelløs Udførlighed og
Nøjagtighed, blev banebrydende derigennem, at de kom
til at tjene som Mønster for alle
palæontologisk-stratigrafiske Arbejder, ligesom de ogsaa
gjorde, at den schwabiske Jura med dens talrige
Underafdelinger, som Q. fastslog og betegnede
med græske Bogstaver, blev Udgangspunktet
for talrige sammenlignende Studier. Q. var
dertil en alsidig og frugtbar videnskabelig
Forfatter, som har skrevet gode og originale
Arbejder vedrørende baade Mineralogi, Geologi og
Palæontologi. Vi nævner eksempelvis:
»Handbuch der Mineralogie« (3. Udg. 1877), »Die
Cephalopoden« (1849), »Der Jura« (1857),
»Petrefactenkunde Deutschlands« (7 Bd, 1849—84,
ufuldendt) samt »Die Ammoniten des
schwäbischen Jura« (3 Bd, 1883—88).
(N. V. U.). J. P. R.

Quental [ken’ta£], Anthero de, portug.
Digter, f. 18. Apr. 1842 paa Øen São Miguel (Ponta
Delgada), d. smst. 11. Septbr 1891. Kom 1852
paa en Kostskole i Lissabon, indtil denne
ophævedes, hvorefter han studerede Jura i
Coimbra, men bestilte intet og førte et vildt og
udsvævende Liv. Men fra 1860 brød hans
digteriske Talent igennem. Hans første Forsøg var
et religiøst Digt i Herculano’s Smag, men
efterhaanden traadte hans fritænkersk-filosofiske
Retning tydelig frem. Q. blev Midtpunktet i en
Gruppe unge Begavelser i Coimbra, hvortil
hørte Th. Braga, og som dannede en
antiromantisk Skole, rettet mod Castilho og hans
Tilhængere. Imidlertid faldt Q. flere Gange
igennem ved Eksamen, men bevarede stadig
sin Autoritet bl. Studenterne. Endelig 1864 fik
han sin jur. Eksamen. 1866 forlod han
Coimbra og tilbragte derefter et Par Aar paa
Rejser i Europa og Amerika, under hvilke han
besøgte Michelet og Renan i Paris. Efter denne
Tid finder vi ham atter i Portugal, hvor han
tager ivrig Del i det politiske Liv, først som
Demokrat, siden som Socialist. Hans senere
Skrifter, fra 1886, er skrevne ud fra et
ejendommeligt mystisk filosofisk-religiøst
Standpunkt, der nærmer sig Buddhismen;
»Psycho-dynamisme« ell. »Panpsychisme« kalder han
det selv. 1890 droges han med i den
patriotiske Liga, som dannedes i Harme over det
eng. Ultimatum. Konservatismen kom
imidlertid snart igen ovenpaa, og de politiske
Skuffelser i Forbindelse med en tiltagende
Nervøsitet og Hypokondri drev Q. til at begaa
Selvmord.

Bl. hans Værker skal anføres: Sonetos (1863)
til João de Deus, hvis Ven han blev; Digtet
Beatriz (1864); Digtsamlingen Odes modernas
(1865; ny Udg. 1875), som viser stærk
Paavirkning fra V. Hugo; Primaueras romanticas
(1872), Sonetos (1881). Q.’s betydeligste Værk
er hans Sonetos completos (1886); et Udvalg er
oversat af W. Storck: »Ausgewählte Sonette«
(Paderborn 1887). Bl. en Række Prosaskrifter
maa nævnes: Bom senso e bom gosto (1865),
A dignidade das letras (1865); Portugal perante
a revolução de Hespanha
(1868), Causas da
decadencia dos povos peninsulares
(1871), Carta
ao Sr. Marquez de Avila (1871), Considerações
sobre a filosofia da historia litteraria
portugueza
(1872). Hertil endelig den filosofiske
Skitse: Tendencias geraes da Philosophie na
segunda metade do seculo XIX
(1880). — Th.
Braga udgav 1892 en Samling Ungdoms- og
ulrykte Digte af Q. med Titlen Raios de
extincta luz
og en biografisk Skildring af ham.
Q.’s Selvbiografi er udkommet i tysk Overs.
ved W. Storck. Endvidere kan henvises til
Göran Björckmann, »A. d. Q.« (Upsala
1894), samt F. Ad. Coelho, O supposto
escandinavismo de A. d. Q.
(i Revista de
sciencias naturaes e sociaes
(1897).
Chr. H.

Quérard [ke’ra.r], Joseph Marie, fr.
Bibliograf, f. i Rennes 25. Decbr 1797, d. i
Paris 1. Decbr 1865. Han var opr. Boghandler (til
1824), navnlig Rejsende i Faget og en Tid
ansat i en wiensk Forretning. Men siden gav han
sig udelukkende af med Bibliografi, dette
nyttige, men ikke altid taknemlige Studium (un
martyr de la bibliographie
kaldes han i en Bog
om ham). Til Udgivelsen af det vigtige Værk
La France litteraire i Leksikonform (Paris
1827—39, 10 Bd og 2 Supplementsbd) fik han fra
1830 aarlig Statsunderstøttelse samt Bistand i
Penge af en russ. Bogven. Men Fortsættelsen
af det, hvortil han samlede med utrættelig Flid,
bragte ham kun Ærgrelser og Skuffelser og
fyldte ham med Bitterhed: efter en Proces
mellem Q. og hans Forlægger kom andre —
Ch. Louandre o. fl. — til at udgive Arbejdet
(La littérature française contemporaine
[omfatter 1827—49, 6 Bd, Paris 1842—57]), hvortil Q.
udgav 2 Bd kritiserende Tillæg. Nogle
Tidsskrifter, han begyndte paa, gik ind af Mangel
paa Tilslutning og Pengemidler, og meget
pinlig var det for ham, at han fik Afslag paa en
Ansøgning om et Embede ved et parisisk
Bibliotek. Dog fik han endnu udg. adskillige
betydelige Arbejder, hvoraf kan fremhæves Les
supercheries littéraires dévoilées
, om
pseudonym og maskeret Litt. i Frankrig (5 Bd,
1846—54; ny Udg. ved G. Brunet og P. Jannet,
1869—71, 3 Bd) og Tidsskriftet Le Q., Archives
d’histoire litteraire
(etc.) (Paris 1855—56).
E. G.

Quercetin, C15H10O7, et gult Plantefarvestof,
som hører til Oxyketonerne og er en
Pentaoxyflavon. Det faas ved Spaltning af Glukosidet
Quercitrin som findes i Quercus tinctoria; fine
citrongule Krystaller, som smelter ved c. 25°.
Temmelig rent Q. kommer i Handelen som
Flavin (se Quercitron).
(O. C.). S. P.

Quercia [’kuert∫a], Jacopo della, ital.
Billedhugger, f. i Siena 1371, d. 1438, var en
af den begyndende Renaissances mest
fremragende og banebrydende Kunstnere. I det
figurlige og det dekorative i sin Kunst paa
mange Punkter endnu bundet af den gotiske
Tradition, og hvad det indtrængende, gennemførte
Studium af Formens Enkeltheder angaar,
ingenlunde paa Højde med de samtidige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0808.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free