- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
783

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quercia, Jacopo della - Quercit - Quercitrin - Quercitron - Quercus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

florentinske Plastikere, overgaar Q. langt disse i sine
Kompositioners ildfulde Kraft og Magt, i sine
Figurers dybe sjælelige Grebethed, der —
ligesom senere hos Michelangelo, for hvem Q.
synes en Forløber — giver sig Udslag i mægtige
Legemers lidenskabelig voldsomme Bevægelser.
Q.’s Virksomhed faldt i hans Fødeby, Lucca og
Bologna. Af hans Ungdomsarbejder er intet
bevaret, af Marmorindfatningen af Brønden i
Siena (Fonte Gaja ɔ: »den muntre Kilde«,
1409—17) er kun forvitrede Rester tilbage (i Opera
del duomo
; en fri Kopi [ved Sarocchio] paa
Pladsen med Fontænen), deriblandt de
storslaaede Relieffer med Adam’s Skabelse og
Udjagelsen af Paradiset; hans andet store
Arbejde i Siena var Udførelsen af Døbefonten i
S. Giovanni (1417—30), hvor
Relieffremstillingerne af Profeterne, Statuetten af Johannes og
det prægtige Bronzerelief af Zacharias’
Udvisning af Templet er det mest fremragende
(nogle af Reliefferne og Statuetterne udførte af
Ghiberti og Donatello); paa Raadhuspladsen
»Ulvinden« (Bronze). I Lucca findes i
Domkirken den dejlige, kyske, liggende Portrætfigur
paa Ilaria del Caretto’s Gravmæle (1406) og
smst. i S. Frediano Familien Trenta’s
Gravstene og Marmoralter (1413—22). Slutningen af
Q.’s Liv var helliget den plastiske Udsmykning
af Hovedportalen af S. Petronio i Bologna
(1425—38). Særlig her i disse Arbejder (Relieffer
med Scener af Genesis og af Kristi Liv,
Statuerne af den tronende Maria og S. Petronius)
ytrer Kunstnerens mægtige skabende Fantasi
sig friest og lykkeligst i en Række
Kompositioner af den stærkeste, intensive Livfuldhed.
Endelig skal anføres det karakteristiske
Gravmæle for Antonio Galeazzo Bentivoglio i S.
Giacomo Maggiore (1436) og Relieffet med den
tronende Madonna i Museo civico. (Litt.: J.
Cornelius
, J. della Q. [1896]; J. R.
Supino
, Le sculpture delle Porte di S. Petronio in
Bologna
[Firenze 1916]).
(A. R.). A. Hk.

Quercit, Agersukker, CH2(CHOH)5, kan
udvindes af Agern som farveløse Prismer, der
smager sødt.
S. P.

Quercitrin, C21H22O12.2H2O, et Glykosid, som
findes i Quercitronbarken (af Quercus tinctoria),
og som ogsaa er paavist i Hestekastanjens
Blade. Det danner lysegule, sølvglinsende Naale
ell. Blade, som er meget tungtopløselige i Vand,
opløselige i absolut Alkohol, men kun i ringe
Grad opløselige i Æter. Q. er meget
letopløseligt i fortyndede Alkalier. Det mangler ved 168°.
Ved Indvirkning af fortyndede Syrer spaltes
det i Quercetin og Rhamnose.
(O. C.). S. P.

Quercitron, Barken af den nordamerikanske
Farveeg (Quercus tinctoria). Ved Kogning med
fortyndet Svovlsyre giver Q. Flavin, et
temmelig rent Quercetin, der gaar i Handelen. Q.
indeholder Quercitrin. Quercitrin og
Quercetin farver Bomuld, som er bejdset med
Lerjord, smukt gult. Med andre Bejdser
farver det grønt og sort, men det benyttes
mest til Nuancering af andre Farvestoffer.
(O. C.). S. P.

Quercus L. (Eg), Slægt af
Skaalfrugtfamilien, Buske eller Træer med
skruestillede, i Knoplejet sammenlagte Blade og
affaldende Akselblade. Enbo.
Hanblomsterne sidder i lange og tynde, hængende og
usammensatte Rakler. Hunblomsterne sidder
enkeltvis paa stive Stilke. Skaalen
indeholder derfor kun een, gerne valseformet Nød;
den er udvendig beklædt med korte ell.
forlængede Skæl. Kimbladene er tykke og
underjordiske. C. 200 Arter. De spiller en vigtig
Rolle for Skovenes Sammensætning. I Amerika
vokser Q. mellem 2° n. Br. og noget over 50°
n. Br.; rigest udvikler Slægten sig i Mexiko,
hvor Artsantallet gaar op til henimod 80. Paa
Sunda-Øerne findes ligeledes en større Mængde
Arter. Af Europas Q. gaar kun de to nordiske
(se Eg), ud over Mellemeuropas Grænser; de
øvrige holder sig især til Middelhavets Kyster.
Overalt har visse Arter faaet en meget
betydelig økonomisk Intersse; de anvendes alle
Steder paa tilsvarende Maade, og de benyttede
Dele er Ved, Bark, Kork, Frugter, Skaale og
Galler. Desuden er adskillige Arter, ogsaa i
Norden, vigtige Have- og Parktræer. Nogle af
de mest kendte og mest skattede Arter nævnes
i det flg. Q. Suber L. (Kork-Eg) vokser i
de vestlige Middelhavslande; den er stedsegrøn
og har ægdannede og skarpt savtakkede Blade;
Agernet er 2—3 Gange længere end Skaalen.
Stammen og de ældre Grene er beklædte med
en glat og blød Kork, der efter en vis Tid
løsnes og falder af. Med 8—11 Aars Mellemrum
kan Korken afskrælles, idet den i Løbet af
denne Tid har naaet en for Anvendelsen passende
Tykkelse; og denne Afskrælning kan foretages
fra Træets 15.—150. Aar. Af Q. occidentalis Gay,
der har omtr. samme Udbredelse som
Korkegen, benyttes ogsaa Korken. Q. Ilex L.
(Sten-Eg), karakteristisk for Middelhavslandene,
er ligeledes stedsegrøn og har helrandede,
sjældnere savtakkede og elliptiske Blade, der
paa Undersiden er hvidfiltede. Frugterne
(Ballota) spises alm., og Barken anvendes til
Garvning. Q. coccifera L. (Middelhavslandene)
er en Busk med tornet-savtakkede Blade og i
øvrigt meget foranderlig. En Skjoldlus
(Chermes ilicis) lever paa den og giver et rødt
Farvestof. Q. velutina Lam. (Q. tinctoria Mchx.) har
langstilkede, fjerlappede og paa Undersiden
filtede Blade; Træet bliver 30 m højt og danner
store Skove i de forenede Stater. Dets Bark
(Quercitronbark) indeholder et gult
Farvestof; den benyttes som Garvemiddel. Q.
infectoria
Oliv. (østlige Middelhavsomraade) er
oftest en Busk med aflangt-ægdannede og
bølget-takkede og tornede Blade, men den er
stærkt varierende. Ved Stikket af en Galhveps
(Cynips gallæ tinctoriæ) fremkommer Galler
(Tyrkiske ell. Aleppiske Galler) i
rigelig Mængde. Q. rubra L. (Rødeg) med
langstilkede og spidst fjerlappede Blade danner
store Skove i de forenede Stater og er nu
forsøgsvis indført i dansk Skovbrug; den synes
nøjsom og haardfør. For Havebruget har den
Interesse ved om Efteraaret at give de smukt
purpurfarvede Skud, der fremkommer ved
stadig Nedskæring. Nær beslægtede er de ligeledes
mod Løvfald rødfarvede Q. coccinea Münchh.
(Skarlagen-Eg) og Q. palustris Münchh.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0809.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free