- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
784

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quercus - Quercy - querela - Querétaro - Querfurt - Querido, Israel - Querol y Subirats, Augustin - Quervain, Alfred de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

begge fra Nordamerika. Q. Cerris L.
(Frynse-Eg, Tyrkisk Eg), hvis Blade har
trekantede Lapper, men for øvrigt er stærkt
foranderlige, og hvis Akselblade er blivende,
vokser i Sydeuropa, særlig Ungarn. Frugterne
er spiselige, og Barken benyttes. Den er
haardfør i Danmark. Ogsaa af Q. Vallonea Kotschy
og Q. macrolepis Kotschy spises Frugterne,
ligesom deres Skaale (Valloner) er en
vigtig Handelsartikel som Garvemiddel; den første
Art vokser i Lilleasien, den anden i Grækenland
og Syditalien. Endnu andre fremmede Arter
kan trives som Parktræer i nordiske Haver,
maledes Q. imbricaria Mchx. (Nordamerika)
med helrandede Blade, Q. ilicifolia Wangenh.
(Nordamerika), en stor Busk med forholdsvis
smaa, kristtornlignende Blade, Q. macranthera,
Fish. et Mey. (Vestasien) med store,
bugtetlappede Blade og Q. macrocarpa Mchx.
(Nordamerika), ligeledes med store, ved Grunden
udpræget kiledannede Blade. — (Litt.:
Kotschy, »Die Eichen Europas und des Orients«
[Wien 1859—62]; Liebmann og Ørsted,
Les chênes de l’Amérique tropicale [Leipzig
1869]; Th. Wenzig, Forskellige Artikler i
»Berliner Jahrbuch«, III og IV; O. G.
Petersen
, »Træer og Buske« [1916]).
A. M.

Quercy [kær’si], Landskab i det sydvestlige
Frankrig, omfatter en Del af Guienne og
gennemstrømmes af Lot i dens Mellemløb. Q. er et
Kalkplateau, der hører til les Causses. Der
findes Fosfat og Jern. Efter Oldtidsfolket
Kadurkerne benævnede Romerne denne
Landstrækning Cadurcensis pagus. Det hørte til
Aquitanien, men kom i 10. Aarh. under Greverne af
Toulouse. Ludvig IX erobrede Q. under
Albigenserkrigen 1228, og 1360—1453 var det i
Englands Besiddelse. 1472 kom Q. under den
fr. Krone. Q. danner nu Departementet Lot og
en Del af Dept Tarn-et-Garonne.
E. St.

querela (lat.), Klage; q. inofficiosi
testamenti
, romerretlig Klage over et Testamentes
Ugyldighed p. Gr. a. dets Krænkelse af
Intestatarvingernes Ret.
K. B.

Querétaro [kæ’rætarå], 1) Stat i Mexiko
11638 km2 med 221514 Indb. Q. ligger helt paa
Anahuacs Plateau, og Klimaet er subtropisk.
De Bjergdrag, der hæver sig op over
Højsletten, er dækkede med Skov. Den større
nordlige Del er regnfattig og plantefattig. Statens
Tyngdepunkt ligger i et Par frugtbare Egne
mod S., hvor Befolkningen er koncentreret.
Hovedmassen er endnu ublandede Indianere,
der lever af Majs- og Sukkeravl. Q. har Sølv-
og Kvægsølvlejer; men Minedriften staar paa
et lavt Trin. Industri og Handel er uden Bet.
— 2) Hovedstaden Q. ligger 1912 m o. H.
ved den meksikanske Centralbane og omgivet af
Haver, der vandes fra en 27 m høj
Vandledning (Cañeria). (1910) 33062 Indb. Byen har
en Domkirke og fl. Kirker, Munke- og
Nonneklostre, et Regeringspalæ samt et Par
Bomuldsfabrikker og Tilvirkning af Sæbe og
Cigarer. I Omegnen findes Opaler. Q. var opr.
en af Otomiernes Byer og erobredes 1531 af
Spanierne, af hvem den fik Navnet Santiago
do Q.
Det var i Q., at Kejser Maximilian
udholdt en Belejring paa 61 Dage, indtil han 19.
Maj 1867 overgav sig og en Maaned senere blev
skudt paa Cerro de los Campanas, der ligger
1 km V. f. Byen.
(H. P. S.). M. V.

Querfurt [’kve.rfort], By i preuss. Provins
Sachsen, 30 km V. f. Merseburg i en frugtbar
Egn, har (1919) 4615 Indb.; gammelt Slot, nu
Sæde for Øvrigheden; Maskin- og Sukker
fabrikation, Tegl- og Kalkbrænderi. Det tidligere
rigsumiddelbare Herrschaft Q. havde et Areal
af 468 km2 og deltes i Kredsene Q. og Jüterbog.
Ved Prag-Freden 1635 blev det af Stiftet
Magdeburg overladt til Kursachsen. 1663 oprettedes
det rigsumiddelbare Fyrstendømme Sachsen-Q.
under Linien Sachsen-Weissenfels, efter hvis
Uddøen Q. 1746 atter tilfaldt Kursachsen og
1815 Preussen.
(Joh. F.). O. K.

Querido [’ke.rido?], Israel, holl. Forf. og
Kritiker, f. 1874 i Amsterdam, stammer fra en
jødisk Diamantarbejderfamilie. Efter at have
været Diamantkløver, Urmager og Violonist
helligede han sig helt sit litterære Arbejde. Hans
Stil og billedrige Sprog er præget af orientalsk
Hæftighed og Lidenskab. Bl. hans Bøger er de
betydeligste: »Levensgang« (1901), der spiller i
Diamantarbejderkredse, »Menschenwee« (1903),
»Zegepraal« (1904), »Kunstenaarsleven« (1906),
der menes at indeholde autobiografiske Motiver,
»De Jordaan« (1912), »De oude Waereld, het
land van Zarathustra« (1918).
V. K.

Querol y Subirats [kæ’rål-i-suwi’rats],
Augustin, sp. Billedhugger, f. 1863 i
Tortosa, d. 14. Decbr 1909 i Madrid. Han studerede
i Rom og bosatte sig i Madrid. Efter Arbejder
som »Tradition«, »Franciscus og de spedalske«
og »Tullia kører over sin Faders Lig« —
Arbejder af ret kras Naturalisme — fulgte talrige
andre, Statuer og Monumenter — saaledes
Alfons XII’s Ryttermonument i Madrid — for sp.
Byer, ogsaa for Sydamerika. Et af hans
populæreste Værker er »Epatzas Enke« (fattig ung
Kvinde med Barn), (i Bilbao. Hans sidste,
ufuldendte Arbejde var et Uafhængighedsmonument
for Buenos Aires. Ogsaa »Zaragoza’s Belejring«
forblev ufuldendt.
A. Hk.

Quervain [kær’væ], Alfred de, Prof., Dr.
i fys. Geografi og Meteorologi i Zürich, f. 1879
i Bern. Efter at have foretaget en
Rekognosceringsrejse til Grønland 1909, gik han 1912 tværs
over Indlandsisen fra Vest- til Østkysten. Q. og
hans Ledsagere landsattes af Kystdamperen
»Fox« i Bugten ved Ekip sermia (69° 45′ Br.),
den lettest tilgængelige, isfjelddannende Bræ i
Vestgrønland. Bugten, som Grønlænderne
kalder Eke (Mundvigen), blev af Skibets Officerer
døbt »de Q.’s Havn«. Den 20. Juni forlod Q.
Eke med 3 Ledsagere, drog med 4 Slæder og
26 Hunde over Indlandsisen, en Strækning paa
c. 650 km, og ankom til Sermilik Fjord i
Angmagsalik Distrikt 21. Juli. Isens højeste Punkt
var 2500 m paa c 42 1/2° v. L. N. f. Sermilik
Fjordens Inderste opdagedes et Fjeldparti, som
kaldtes »Schweizer Land«, der ligger omgivet
af Is, og hvis højeste Fjeld, »Mt Forel« er
3440 m højt. Nedstigningen fra Isen fandt Sted
i den smalle Bugt Ø. f. Petersen’s Bugt (66°
Br.). Ved Grønlændernes Hjælp kom de herfra
til Angmagsalik Station. Ekspeditionen
hjembragte stort videnskabeligt Udbytte. (Litt.:
Q., »Quer durchs Grönlandeis« [München und
Basel. 1914]; Q. und Prof., Dr. P.-L.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0810.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free