Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quevedo y Villegas, Francisco Gomez de - Quevilly - Quezaltenango - Quibdó - qui bene distinguit, bene docet - Quiberon - Quibor - Quiché
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Underhandlinger, Sekretærforretninger,
Bestikkelser i Madrid og meget andet. Han maatte i
den Anledning foretage lange og farlige Rejser,
hvorved han fl. Gange var nær ved at tilsætte
Livet, f. Eks. 1618, da han som Hertugens
hemmelige Agent, forklædt som Tigger, virkede for
at stifte en Sammensværgelse i Venedig mod
Republikkens Regering. 1617 udnævntes han til
Ridder af Santiago-Ordenen. Osuna’s Fald 1620
drog hans Medhjælper Q. med sig; han
arresteredes og holdtes bevogtet paa sin nævnte
Ejendom. Under Filip IV kom han atter til
Hoffet, men hans bidende politiske Satirer
bragte Hertugen af Olivares, den almægtige
Minister, til igen at forvise ham; han tav
alligevel ikke, og Hertugen holdt det da
raadeligst at vinde ham. Q. tog ogsaa mod nogle
Naadesbeviser, Hertuginden fik endda den gl.
Libertiner gift med en fornem Dame, som dog
snart døde, men en Ven erhvervede Olivares
ikke i ham, der mere og mere blev en alvorlig
Talsmand for Folkets Misfornøjelse med hans
Ministerium, og da Kongen en Dag i Decbr 1639
fandt et utvivlsomt af Q. affattet Klageskrift
under sin Serviet ved Taflet, fik den forbitrede
Minister ham kort efter fængslet og bragt til
et Kloster i León. Der sad Q. i 4 Aar, en stor
Del af Tiden i en fugtig og mørk Kælder, hvor
hans Helbred blev aldeles ødelagt. 1643 slap
han løs, da Olivares var styrtet; han levede saa
endnu et Par Aar, mest sysselsat, ligesom i
Fængslet, med religiøse Betragtninger og lgn.
Forfattervirksomhed. — Q. var en meget
sammensat Natur med mange Skyggesider: meget
af en Don Juan og meget af en kaad og kynisk
Spotter og Vittighedsmager, men tillige ikke
lidt af en Riddersmand, af en modig og
aabenhjertig Fædrelandsven og af en tungsindig,
religiøst greben Tænker — kort sagt en rigtig
Spanier fra 17. Aarh. Hans
Forfatterpersonlighed frembyder ligeledes mange Sider, ogsaa
Skyggesider: Affektation optræder sammen med
virkelig Aandrighed, Smudsighed med høj Flugt
og sjælfuld Inderlighed, og hans Værker
omspænder mangfoldige Genrer, fra
Gavtyveromanen til Opbyggelsesbogen, fra politisk Satire til
Stemningsdrik, fra Overs. af klassiske Forf. til
ellevilde Viser. Som Satiriker baade i den mere
alvorlige og i den mere spøgende Retning er
han stærkt paavirket af rom. Satirikere,
navnlig Juvenal. Vittigheden er vel nok i det hele
hans allermest fremtrædende Egenskab, og det
er den, som endnu gør ham til en højst
populær Skikkelse hos hans Landsmænd, hvad bl. a.
viser sig i den Mængde Anekdoter, som
fortælles om ham, og i, at en »Næseklemmer« endnu
kaldes unos quevedos, fordi han altid bar en
saadan. Af Q.’s Skrifter kan anføres — ɔ: af
de ægte, thi adskillige gaar med Urette under
hans Navn — Gavtyveromanen Vida del buscón
llamado Don Pablos (ogsaa kaldet Vida del
Gran Tacaño), udkom 1626, indeholdende en
Række morsomme Livsbilleder, men hvor man
rigtignok helt igennem færdes bl. ligefrem
Krapyl; de humoristiske Sueños (1627) i Lukian’s
Manér, — Moscherosch bearbejdede den paa
Tysk under Titlen »Geschichte Philanders von
Sittewald« (fr. Overs. 1843, 2. Udg. 1868, ved
Germond de Lavigne; tysk ved Keil, Leipzig
1826); Digtsamlingen Parnaso español y Musas
castellanas (1. Udg. 1650); Politica de Dios
(1626) og Vida de Marco Bruto (1644). Af de
samlede Udgaver af hans Værker er den i
Madrid 1790—94 (11 Bd) den første nogenlunde
værdifulde, men den overtræffes af den i
Biblioteca de autores españoles (23., 48. og 69.
Bd), med en meget god Biografi ved A.
Fernández-Guerra y Orbe; af en ny stor Udg., ved
Fernández-Guerra og Menéndez y Pelayo,
udkom 3 Bd (Sevilla 1897—1907). La Vida del
Buscón udgaves af R. Foulché-Delbosc (New
York 1917), senere ved A. Castro i Nelson’s
Collection espagnole (Paris u. A.). I Revue
hispanique (1922) meddelte W. E. Retana en
hidtil uudgiven Fortsættelse, kaldet 3. Del, af
denne Roman, ved Vicente Alemany. (Litt.:
Baumstark, D. Francisco de Q. [Freiburg
1871]; E. Mérimée, Essai sur la vie et les
œuvres de Francisco de Q. [Paris 1886]; C.
Soler, Quien fué D. Francisco de Q., estudio
psicológico [Barcelona 1899]; et Antal Studier
over Q. og hans Værker af R.
Foulché-Delbosc, J. Fitzmaurice-Kelly o. fl.,
i Rev. hisp. 1916 og 1918; B.
Sánchez-Alonso, Los saliricos latinos y la sátira de Q., i
Revista de Filologia Española [1924]).
E. G.
Quevilly [kövi’ji], se Petit-Quevilly.
Quezaltenango [kæsaltæ’naŋgå], Q. del
Espirito Santo, By i Guatemala i
Mellemamerika, ligger ved Foden af Vulkanen Santa
Maria og har (1918) 30125 væsentligst indianske
Indb. Q. er Hovedstad i et af Statens
frugtbareste Departementer, hvorfor den er
Centrum for Handelen med Landbrugsprodukter.
Den har Tekstilindustri samt en Tilvirkning af
indvirkede Kapper og Fjerhatte, der synes at
stamme direkte fra den førcolumbiske Tid, da
Byen var berømt for sine Fjer arbejder. Q. var
før 1524, da den erobredes af Alvarado, en
Quiché-By, der hed Xe-la-luh.
(H. P. S.). M. V.
Quibdó [kiw’ðå], Hovedstad i Intendenciet
Chocó (Q.) i Colombia, ligger ved den sejlbare
Rio Abrato, c. 5000 Indb. I Omegnen vindes
Kobber og Guld.
M. V.
qui bene distinguit, bene docet (lat.), den,
som skelner godt, underviser godt.
Quiberon [ki’brå], langstrakt Halvø paa
Frankrigs nordl. Atlanterhavskyst, fra Sydkysten
af Bretagne, SØ. f. Lorient, Længde 10 km,
(Bredde 2—3 km. Skønt den ved Flodtid
forvandles til en Ø, danner den en naturlig
Bølgebryder for Vestsiden af Q.-Bugten. Paa
Sydspidsen ligger Byen Q., 3450 Indb. Byen, der
har Jernbane til Auray, to Havne, Sardinfiskeri,
Konservesfabrik og Søbade, beskyttes ved
Fortet Penthièvre. Franske Emigranter gjorde i
Juli 1795 Landgang ved Q. under Puisaye, men
blev slagne af Hoche; 711 Emigranter blev
tagne til Fange og skudt. Paa Stedet, hvor
Henrettelsen fandt Sted (Champ des Martyrs), blev
1829 bygget et Bodskapel.
E. St.
Quibor [ki’wår] ubetydelig By i det
nordvestlige Venezuela, Staten Lara, ved Vejen
mellem Barquesimeto og Tocuyo.
M. V.
Quiché [ki’t∫æ], Indianerfolk af Mayaernes
Sprogæt, beboede ved den sp. Erobring under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
