- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
788

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quiché - Quiché - Quicherat, Jules Étienne - Quicherat, Louis Marie - Quicunque - quidam - quid juris? - quid novi ex Africa? - quid pro quo - quidquid agis, prudenter agas et réspice finem - quidquid delirant reges, plectuntur Achivi - quid Saulus inter prophetas? - quieta non movere - Quieto - Quiévrain - Quiévy - Quilimane - Quillabamba, Rio - Quillaja - Quillan - Quillard, Pierre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Alvarado 1524 Højsletterne i det sydlige
Guatemala, hvor de jævnlig laa i Krig med de nær
beslægtede Cakchiquel, og endnu energisk
hævder deres Sprog over for det spanske. Q. ejede
Maya-Kulturen i sin højeste Form, som den
udviklede sig samtidig med vor Middelalder,
antagelig efter at der under en kulturel
Nedgangsperiode var sket en Udvandring fra det
nordlige Guatemala, hvor den ældste
Maya-Kultur udfoldede sig. Kort efter den sp.
Erobring skreves paa Q.-Sproget det originale
Værk »Popol-Vuh«, der indeholder Folkets
Sagnhistorie; det er siden oversat paa Spansk
og Fransk. (Litt.: Thomas A. Joyce,
Mexican Archæology [London 1914]).
K. B-S.

Quiché [ki’t∫æ], Santa Cruz del Q., By
i Guatemala, 1887 m o. H.. har c. 6000 Indb.
I Nærheden laa den gamle Indianerby Utatlan,
der var Hovedstad for Stammen Q., og hvis
Ruiner indtager et stort Areal.
M. V.

Quicherat [ki’∫ra], Jules Étienne, fr.
Historiker (1814—82), blev 1849 Professor ved
École des chartes og 1871 Skolens Direktør. Ved
Michelet fik han Interesse for Jeanne d’Arc og
udgav 1841—49 Procès de condamnation et de
réhabilitation de Jeanne d’Arc
(5 Bd). Herved
kom han ind paa at studere det 15. Aarh. i
Frankrig og har udgivet flere Værker derom
(Histoire des règnes de Charles VII et de Louis
XI par Thomas Basin
, 1855—59, Rodrigue de
Villandrando
(1879). I Histoire de Sainte-Barbe
har han givet et meget vigtigt Bidrag til den
fr. offentlige Skoles Historie. Betydningsfuldt
for Studiet af den fr. Kulturhistorie er hans
Histoire du Costume en France (1877). Q. var
lige betydelig som Historiker og Arkæolog, og
hans Produktion (365 Nr.) er lige saa
værdifuld som omfattende.
(J. L.).

Quicherat [ki’∫ra], Louis Marie, fr.
Filolog, f. i Paris 12. Oktbr 1799, d. smst. 17.
Novbr 1884, fra 1843 Konservator ved
Bibliothèque Sainte-Geneviève. Foruden forskellige
Leksika og Klassikerudgaver har han udgivet
Traité de versification latine (1826), Traité de
versification française
(1838), Nouvelle prosodie
latine
(1839) og Mélanges de philologie (1879).
H. H. R.

Quicunque, se Athanasianske Symbol.

quidam (lat.), en vis, bestemt Person, som
man ikke nøjere vil angive.

quid juris? (lat.), hvad er Ret?

quid novi ex Africa? (lat.), »hvad nyt fra
Afrika?«.

quid pro quo (lat.), Forveksling.

quidquid agis, prudenter agas et réspice
finem
(lat.), »hvad du end gør, saa gør det
klogt og se hen til Udfaldet«.

quidquid delirant reges, plectuntur
Achivi
(lat.), »de Galskaber, som Kongerne
foretager sig, maa Achiverne (Grækerne) undgælde
for«, Citat efter Horats (Epistler, I, 2, 14).
H. H. R.

quid Saulus inter prophetas? [-’fe.-] (lat.),
»hvad vil Saul mellem Profeterne?« smlg. 1.
Sam. 10, 11—12 og 19, 24.
H. H. R.

quieta non movere (lat.), »(man skal) ikke
bevæge det faststaaende«. Platon betegner et
Sted (Theætet p. 181 B) Tilhængerne af
Filosoffen Herakleitos som dem, der »bevæger det
ubevægelige«, hvorfra Udtrykket vel stammer.
H. H. R.

Quieto [kui’æto], Flod i Italien paa Halvøen
Istrien, udspringer i Nærheden af Pinguente og
strømimer i vestlig Retning gennem den
frugtbare Dal Valle Montona til Venezia-Bugten.
C. A.

Quiévrain [kie’vræ], By i det sydlige
Belgien, Prov. Hainaut, Grænsestation paa Banen
Bryssel—Paris. Byen har en Del Industri
(Sukker, Kemikalier, Uld) og (1920) 4735 Indb. Her
besejredes Østerrigerne af de fr. Tropper 29.
April 1792.
G. G.

Quiévy [kie’vi], By i det nordlige Frankrig,
Dept Nord, ved Banen Denain—Caudry, Ø. f.
Cambrai, 3200 Indb. Q. har Fabrikation af
Uldvarer og Sukker. I Nærheden Fosfatlejer.
E. St.

Quilimane [kili’manö], Quelimane,
Kilimane, By i portug. Østafrika (Mosambik),
ligger ved den nordligste Arm af Sambesis Delta,
30 km fra dens Munding i det Indiske Ocean;
(1920) 7000 Indb., hvoraf c. 400 Hvide, c. 350
Asiater og Resten Negre, overvejende Kaffer.
Alle Hvide bor i en akacieskygget Allé, og
Asiaterne (Hinduer) i en lgn. Allé, vinkelret paa
den første; bag disse Alleer ligger Negerbyen.
Trods sin usunde Beliggenhed og daarlige
Besejlingsforhold, der ikke tillader Skibe paa over
3,5 m’s Dybgaaende at passere Floden, spiller
den dog en vis Rolle som Handelsby og navnlig
som Udførselsby for Sambesi-Omraadets
Produkter, Sesam, Jordnødder, Kautsjuk, Voks og
Elfenben. Dens Bet. er dog taget stærkt af efter
Anlæggelsen af dem sydligere Havn Chinde.
C. A.

Quillabamba [kilja’wamba], Rio, Biflod til
Rio Ucayali, Amazonflodens betydeligste Tilløb
i det østlige Peru, har sit Udspring ved La
Raya Passet NV. f. Titicaca-Søen, kaldes i sit
øvre Løb Rio Urubamba, bliver neden for
Pongo de Maynique sejlbar for Baade, forener
sig ved Providencia, 262 m o. H., med Rio
Tambo, som herefter antager Navnet Rio
Ucayali. Q. kaldes i sit øvre Løb Rio Vilcanota,
i sit mellemste Løb Rio Urubamba.
M. V.

Quillaja Mol., Slægt af Rosenfam.,
stedsegrønne Træer med læderagtige og hele Blade
og nogle faa tvebo ell. polygame Blomster i
Bladhjørnerne; 10 Støvdragere, de ydre paa
Lapperne af den 5-delte Honningskive; 5 fri
Frugtblade. Frugten er en stjerneformet Saml.
SiBaafrugter, Kapsler, som aabner sig med 2
Klapper og har langvingede Frø. 3 Arter i
Sydbrasilien, Peru og Chile. Q. Saponaria Mol.
(Sæbetræ) er et 15—18 m højt Træ med
hvide Blomster; Barken indeholder Saponin og
benyttes til Vask og i medicinsk Øjemed (se
Kvillajabark).
A. M.

Quillan [ki’jã], By i det sydlige Frankrig,
Dept Aude, ved Aude, SSV. f. Carcassonne,
2700 Indb. Q. har Slotsruiner, Hattefabrikker
og Tømmerhandel. V. f. Q. ligger det varme
Svovlbad (27°) ved Ginoles.
E. St.

Quillard [ki’ja.r], Pierre, fr. Forfatter, f.
1864 i Paris, d. 1912 i Neuilly, dyrkede klassiske
Studier og debuterede1 1885 med et parnassistisk
paavirket Digt La gloire du verbe, udgav Aaret
efter en symbolistisk Verstragedie La fille aux
mains coupées
, samt senere L’errante (1896) og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0814.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free