Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quincke, Georg Hermann - Quinctius - Quincunx - Quincy - Quincy, Josiah og Josiah - Quindio - Quinet, Edgar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Berlin. 1872 blev Q. Prof. i Würzburg og 1875
Kirchhoff’s Efterfølger i Heidelberg, hvor han
har udfoldet en betydelig Virksomhed baade
som Foredragsholder og som Leder af det fys.
Laboratorium. Q. har arbejdet baade med
Optik og med Elektricitetslære; han har bl. a.
fundet, at der opstaar elektriske Strømme i
Vædsker, der bevæger sig forbi faste
Hindringer, samt angivet en Metode til Undersøgelse
af Vædskers magnetiske Egenskaber. Hans
Hovedinteresse var dog Studiet af
Molekularfysikken og her især af de saakaldte
Kapillaritetsfænomener. I de sidste 24 Aar af sit Liv
beskæftigede han sig især med de Former og
Bevægelser, der fremkommer ved forsk.
Vædskers Berøring med hinanden og i mange
Maader minder dels om Krystaldannelser, dels om
Fænomener, der kendes fra Studiet af de
levende Organismers Celler.
(K. S. K.). A. W. M.
Quinctius, rom. patricisk Slægt; se
Cincinnatus og Flamininus.
Quincunx, af quinque únciæ, = 5/12 As,
Betegnelse for en rom. Bronzemønt; fremdeles
overhovedet = 5/12 af et Hele, i Maal, Vægt,
Flademaal o. s. v., samt som Rentefod = 5 %.
Ogsaa = den Terningside, som viser 5 Øjne.
H. A. K.
Quincy [’kwinsi], 1) By i U. S. A., Illinois,
ligger ved venstre Bred af Mississippi, oven for
en høj og stejl Skrænt og er det kommercielle
og industrielle Centrum for en frugtbar Egn.
(1920) 36978 Indb. Der findes store
Jernstøberier, Teglværker og Svineslagterier og tilvirkes
Kakkelovne, Vogne og Seletøj. Der findes et
Handelskammer. — 2) By i U. S. A.,
Massachusetts, ligger ved Havet 6 km SSØ. f. Boston og
er kendt for sin smukke Granit, der brydes i
Omegnen. (1920) 47876 Indb. Q. har
Skibsbyggerier og Maskinfabrikker.
G. Ht.
Quincy [’kwinsi], 1) Josiah, nordamer.
Politiker (1744—75), blev Sagfører i sin Fødeby
Boston, hvor han tilhørte en gammel og anset
Slægt. Sammen med J. Adams var han en ivrig
Talsmand for Koloniernes Ret over for
Moderlandet og hævdede tidligt Nødvendigheden af
deres Løsrivelse; i Septbr 1774 rejste han til
England for at forhandle med dettes frisindede
Politikere og døde paa Hjemrejsen. — 2) Hans
Søn af samme Navn (1772—1864) blev 1793
ligeledes Sagfører i Boston og var 1805—13
Medlem af Unionens Repræsentanthus; han var her
Fører for det føderalistiske Mindretal,
misbilligede Krigen mod England 1812 og Louisianas
Optagelse som Stat, 1811, fordi Slaveriet derved
fik større Udbredelse, og de gamle Staters Magt
forrykkedes (han paastod endog deres Ret til
at udmelde sig af Unionen). 1813—22 havde han
Sæde i sin Hjemstats lovgivende Forsamlinger,
var 1823—28 Mayor i Boston og derefter indtil
1845 Præsident for Harvard-Universitetet. Han
øvede i disse Stillinger stor Indflydelse baade
paa Stadens og Universitetets Udvikling og
skrev ogsaa Universitetets Historie (1840, 2 Bd)
og Bostons kommunale Historie (1852):
endvidere sin Faders Levned (1825; 3. Udg. 1875)
og J. Q. Adams’ (1858). Baade hans Søn og
Sønnesøn blev ligeledes Mayor i Boston, henh.
1845—49 og 1895—99.
E. E.
Quindio [kin’diå], Col del Q., 3485 m højt
Pas i Colombias Centralcordillere ved Foden
af den 5616 m høje Vulkan Nevado de Tolima.
Over Q. fører en Vej fra Jirandot ved Rio
Magdalena over Ibagué paa Centralcordillerens
Østskraaning til Cartago ved Rio Cauca.
M. V.
Quinet [ki’næ], Edgar, fr. Fort og
Politiker, f. 17. Febr 1803 i Bourg-en-Bresse, d. 27.
Marts 1875 i Versailles. Q. studerede 1826—27
i Heidelberg, hvor han særlig gav sig af med
Herder, af hvem han oversatte Idées sur la
philosophie de l’histoire de l’hurnanité (3 Bd,
1827), ligesom han helligede Herder et Essai
1828. S. A. deltog han som videnskabeligt
Medlem i den fr. Ekspedition til Morea og
offentliggjorde sine Indtryk i De la Grèce moderne et
de ses rapports avec l’antiquité (1830). I Revue
des deux mondes skrev han en lang Rk. Afh.
om Tysklands Kunst og Litteratur, som han
kendte grundigere end de fleste af sine
Landsmænd, endvidere filosofiske, religiøse og
historiske Studier, digterisk aandfulde og farvede
Syner og Betragtninger, der røber baade hans
Lærdom og hans aandelige Frigørelsestrang,
men tillige kan forfalde til taagede Fantasier.
1833 udgav han det filosofiske Prosadrama
Ahasvérus, der efter hans egen Mening
indeholder l’histoire du monde, de Dieu dans le
monde et enfin du doute dans le monde. Paven
forbød dette Skrift som kættersk. I Napoléon
(1836) gjorde han et mislykket Forsøg paa at
skabe et fr. Folke-Epos. Den ufuldendte
Digtning Prométhée (1838) er filosofisk uklar. 1840
blev han Prof. i udenlandsk Litteratur ved
Univ. i Lyon, 1842 fik han samme Stilling ved
Collège de France. Han angreb Kirken i flere
Skr som i Le génie des religions (1842), den
med Michelet forfattede opsigtvækkende
Brochure Les Jésuites (1843), L’Ultramontanisme,
ou la société moderne et l’église moderne (1844)
og Le christianisme et la révolution française
(1846). Hans revolutionære og antiklerikale
Paavirkning af Ungdommen havde 1846 hans
Afskedigelse til Følge. Efter en Rejse i Spanien
(Mes vacances en Espagne) blev han 1847
deputeret, agiterede mod Monarkiet, deltog i
Februarrevolutionen og valgtes derefter til den
konstituerende, siden til den lovgivende
Nationalforsamling, hvor han tilhørte den radikale
Fraktion. Efter Statskuppet blev han ved Dekretet
af 9. Jan. 1852 forvist fra Frankrig og levede
nu — efter Amnestien 1859 frivillig — i
Landflygtighed, først i Bryssel, senere i Schweiz lige
til Kejserdømmets Fald. Under sit Eksil
forfattede han Digtet Les esclaves (1853), der har
Spartacus til Helt, det filosofisk-allegoriske Digt
Merlin l’enchanteur (2 Bd, 1860, 4. Opl. 1895)
samt en Rk. kraftig skrevne historisk-politiske
Værker, hvoriblandt Fondation de la république
des Provinces-Unies (1854), Histoire de la
campagne de 1815 (1862), Pologne et Rome (1863),
La révolution (2 Bd, 1865) o. s. v. 1860 udgav
han en interessant selvbiografisk Histoire de
mes idées. I Nationalforsamlingerne 1871 i
Bordeaux og Paris hørte han igen til Førerne for
det yderste Venstre sammen med Victor Hugo,
var overordentlig populær, men deltog kun lidet
i Forhandlingerne. Ogsaa ved sin Død fejredes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
