- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
791

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quinet, Edgar - qui nimium probat, nihil probat - Quinisextum - quinkunxialt - Quinquatrus - quinquennales - Quintal - Quintale - Quintana, Manuel José - Quinitar - Quintero, Serafín Alvarez og Joaquín Alvarez

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han som Fremskridtsmand, 1883 rejstes i hans
Fødeby hans Statue, udført af Millet. Af hans
seneste Værker maa fremhæves La création
(1870), der indeholder Hypoteser over
Verdensskabelsen, La république (1872) og L’esprit
nouveau
(1874), en Hymne til Menneskehedens
stadige Fremskridt. Efter hans Død udkom Le
livre de l’exilé
(1875), Correspondance inédite
(2 Bd), Vie et mort du génie grec (1878) og
Lettres d’exil à Michelet et à divers amis (4 Bd,
1884—88). Hans Œuvres complètes udkom i 28
Bd 1857—79 med Biografi af Chassin. (Litt.:
Mme. Quinet, E. Q. avant l’exil [1887] og
Depuis l’exil [1889]; Heath, E. Q., his early
life and writings
[Lond. 1881]; J. Kalpar, E.
Q.
[1906]).
S. Ms.

qui nimium probat, nihil probat (lat.),
den, der beviser for meget, beviser intet.

Quinisextum, se Trullanske Koncilier.

quinkunxialt (bot.) kaldes i Blomstens
Morfologi den særegne Form for det 5-bladede
Bægers ell. Blosters taglagte Knopleje, i hvilket to
Blade ligger yderst og altsaa er dækkende med
deres Rande, to er aldeles dækkede og altsaa
ligger inderst, men eet har sin ene Rand
dækket og sin anden fri og er saaledes kun halvt
dækket. Udviklingshistorien har vist, at dette
sidste, hvis to Rande ikke sjælden er forsk.
farvede og udstyrede, er det tredje i
Anlægsfølgen, medens de to helt fri Blade er Numrene 1
og 2. Forholdet ses saare tydelig hos Rose,
Cerinthe, Stormhat, Perikon o. m. fl.
(V. A. P.). A. M.

Quinquatrus, den vigtigste rom. Fest for
Gudinden Minerva.
H. A. K.

quinquennales kaldtes i Oldtiden nogle
Embedsmænd i de italiske Stæder uden for Rom.
De valgtes hvert 5. Aar (deraf Navnet) i et
Antal af 2 ell. 4. De havde omtr. de samme
Forretninger som Censorerne i Rom, Afholdelse
af Folketælling og Census, Tilsyn med offentlige
Bygninger o. s. v.
H. H. R.

Quintal [fr. kæ’tal, eng. ’kwintəl] (fr.,
afkortet q), Metercentner (Q. métrique = 100 kg).
I England og Nordamerika bruges Q. for en
Vægtstørrelse af 100 Pounds Handelsvægt.
H. J. N.

Quintale [kuin’tale], tidligere i Lombardiet
og Venedig og nu i Italien (Q. metrico), d. s. s.
fr. Quintal métrique = 100 kg.
H. J. N.

Quintana [kin’tana], Manuel José, sp.
Digter, f. i Madrid 11. Apr. 1772, d. smst. 11.
Marts 1857. Han tog sin jur. Embedseksamen i
Salamanca, hvor han sluttede Venskab med
Digterne Meléndez Valdés og Cienfuegos.
Derefter virkede han en Tid som Sagfører og
havde senere forsk. Embeder, til han som
frisindet Fædrelandsven maatte forlade Madrid
1808, da Franskmændene kom; Junta’en i
Sevilla benyttede stærkt hans Evner og Kræfter,
og Q. var Forf. til de fleste af
Cortes-Forsamlingens Proklamationer og Manifester under
Uafhængighedskrigen. Til Gengæld blev han
efter Ferdinand VII’s Tilbagekomst kastet i
Fængsel, siden forvist, og først 1828 fik han Lov
at opholde sig i Madrid; dog havde han i den
korte Frihedsperiode 1820—23 været genindsat
i sine tidligere Stillinger. Den ny,
moderatliberale Forfatning af 1834 (Estatuto Real)
skaffede ham Sæde i Kamret som »prócer«;
siden beklædte han Stillingen som
Generaldirektør for Undervisningsvæsenet. Paa sine gl
Dage (1855) hædredes han med offentlig
Digterkroning, en Ære, som endnu aldrig var bleven
nogen sp. Digter til Del. — Q.’s vigtigste
Værker er flg.: Poesias (1. Bd 1795, 2. Bd 1802; ny
forøget Udg. i 2 Bd, Madrid 1821), Vidas de
españoles celebres
, en Rk. velskrevne og
oplysende Biografier (1. Bd 1807, 2. Bd 1831, 3.
Bd 1833; samlede i 1 Bd, Paris 1845),
Tragedierne El duque de Viseo (Bearbejdelse efter
et eng. Stykke), Pelayo, Roger de Flor, Blanca
de Borbón
og El principe de Viana. Endelig
en omfangsrig og fortjenstfuld Antologi, Poesias
selectas castellanas desde el tiempo de Juan de
Mena hasta nuestros dias
(3 Bd, 1808; meget
forøget 1830, 4 Bd), med Fortsættelsen Musa
épica castellana
(2 Bd, 1833). Q. er
fornemmelig en meget alvorlig og patetisk Lyriker, som
synger Oder til Frihedens, Fædrelandets og
Oplysningens Pris, saaledes de pompøse Digte
om Bogtrykkerkunstens Opfindelse, om
Vaccinationens Indførelse i Sydamerika, om den
heltemodige Guzmán el Bueno, som ikke vilde
overgive Byen Tarifa, uagtet Maurerne, der
belejrede den, henrettede hans Søn for at
tvinge Faderen til Overgivelse; fremdeles de
Strofer, hvormed han som en sp. Tyrtaios
opflammede sit Folk under Rejsningen mod
Napoleon. For den yngre Slægt vedblev Q., der i
sin Ungdom var bleven stærkt paavirket af de
fr. Filosoffer og af 1789-Principperne, men —
uagtet han stadig hyldede dem med ærlig og
højtidelig Begejstring — tillige var
nationalsindet til det yderste, at staa som den
forgudede Repræsentant for Aanden fra 1808 og
1812, som et levende Minde om en stor Tid.
Hans samlede Værker udkom 1852 i en af ham
selv besørget Udgave som 19. Bd af
Ribadeneyra’s Biblioteca; men denne maa kompleteres
med Obras inéditas (1872; senere Samling med
samme Titel 1892) og med Obras poéticas
(1880), en ny Udg. af Obras completas i 3 Bd
fremkom 1897—98. (Litt.: E. Piñeyro, M. J.
Q.
[Madrid og Paris 1892]; Menéndez y
Pelayo
, Don M. J. Q., i hans Estudios de
critica literaria
, 5. Serie [Madrid 1908]).
E. G.

Quinitar, se Kintar.

Quintero [kin’tærå], Serafín Alvarez,
(f. 1871 i Utrera) og Joaquín Alvarez
(f. 1873 smst.), Brødre, sp. Dramatikere. Baade
deres Studier og deres dram. Virksomhed
begyndte de i Sevilla. 1888 begav de sig til Madrid,
hvor det i en Aarrække holdt haardt for dem at
vinde en Position i Forfatterverdenen; først
1897 slog de igennem med El ojito derecho, og
de har senere under stadigt broderligt
Samarbejde frembragt en Mængde Stykker, mest af
mindre Omfang, og erhvervet sig en ubestridt
Anseelse inden for den Genre, de har dyrket.
Denne er nærmest at betragte som en
Genoplivelse af de gl. Saineter, muntre og
yndefulde Folkelivsbilleder af andalusisk Præg. Her
kan nævnes: Los galeotos, Las flores, Malvaloca
(1912), Las vueltas que da el mundo, Las
benditas mascaras
(begge 1922). Nogle af
Stykkerne er endda anlagt i større Format, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0817.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free