Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quirinalia - Quirinus - Quiritter - Quiroga, E. - Quis, Ladislaw - qui s'excuse s'accuse - Quisisana - quisque suorum verborum optimus interpres - quisquis præsumitur bonus, donec probetur contrarium - quis tulerit Gracchos de seditione querentes? - qui tacet, consentire videtur - Quito - Quitu - Qui-va-là - Qui vive - Qui vivra verra - Quixeramobim - quod deus bene vertat - quod erat demonstrandum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guddom dyrkede Romulus. Den var meget
gl og antoges allerede at være stiftet af Kong
Numa. Med større Højtidelighed fejredes den
dog vistnok først fra Augustus’ Tid, idet han
regnede sig for Efterkommer af Quirinus og
prægtigt fornyede det ældre, 293 f. Kr. byggede
Tempel for Quirinus. Om selve Festen vides saa
at sige intet.
H. A. K.
Quirinus var vistnok opr. en sabinsk Gud,
svarende til Romernes Mars. Navnet afledes af
det sabinske Ord curis, en Lanse, og skulde
saaledes betyde Lansesvingeren. Senere var det
Navnet paa den bl. Guderne ophøjede
Romulus. Han havde en særlig Præst, og der
fejredes for ham Festen Quirinalia, der antoges
at gaa helt tilbage til Kongetiden. Sine
Helligdomme havde han paa Mons Quirinalis og ved
Porta Collina. Han dyrkedes som
Borgersamfundets velvillige Værnegud og afbildedes som
en ældre, skægget Mand. — Q. findes ogsaa som
Tilnavn til Augustus, der (efter en Brand)
ombyggede Gudens Tempel og gjorde det til en
pragtfuld Helligdom.
H. A. K.
Quiritter (Quirites) var i Oldtiden det
officielle Navn for det rom. Folk, hvormed det
tiltaltes i Folkeforsamlingerne af de optrædende
Talere. Navnets Oprindelse er tvivlsom; i
Reglen afleder man det af den sabinske By Cures
og mener, at det fra først af har været
Betegnelse for den sabinske Del af Romerfolket.
H. H. R.
Quiroga [ki’råga], E., se Pardo Bazan.
Quis [kwis], Ladislaw, tschk. Fort., f. 1846,
d. 1916 som Advokat i Tschernoschits. Han
virkede baade som Digter, Oversætter og
Litteraturhistoriker. Hans første Arbejde var en
Digtsamling »z ruchu« (»I Gæring«, 1872),
hovedsagelig præget af patriotisk Retorik og
sentimental Erotik. Senere fordybede han sig i
Studiet af Folkepoesien, hvis Stil og Tone han
stærkt paavirkedes af, og som det lykkedes ham
særdeles godt at efterligne i Digtsamlingerne
»Hloupý Honza« (»Dumme Hans«, 1882 og 1892),
»Ballady« (1883 og 1908), »Třešně« (»Kirsebær«,
1884), »Pisničky« (»Smaadigte«, 1887 og 1910).
Hans Virksomhed som Oversætter er stærkt
præget af denne Interesse, til dens vigtigste
Frembringelser hører Goethe’s Ballader,
Russeren Kolcov’s Digte og en Samling skotske
Folkeviser. En Rk. mindre, litteraturhistoriske
Skildringer findes i »Kniha vzpominek«, I—II
(»Mindebogen«, 1902), hvori han særlig
behandler Litteraturen i 60- og 70’erne. Endelig
skylder den tschk. Litteratur ham gode Udgaver af
fl. af sine betydeligste Forfattere, saaledes
Havliček, Čelakovsky og J. Neruda.
E. D.-H.
qui s’excuse s’accuse [ki-s-æks’ky.z-s-a’ky.z]
(fr.), ɔ: den, der undskylder sig, anklager sig
selv.
Quisisana [kuisi’sana] (ital. qui si sana, ɔ:
»her bliver man rask«), kgl. Lystslot ved
Castellamare di Stabia; hyppig anvendt som Navn
paa Kursteder, Hoteller o. l.
quisque suorum verborum optimus
interpres (lat.), »enhver er den bedste Fortolker af
sine egne Ord«.
quisquis præsumitur bonus, donec
probetur contrarium (lat.), »enhver anses paa
Forhaand for retskaffen, indtil det modsatte
bliver bevist«.
H. H. R.
quis tulerit Gracchos de seditione
querentes? (lat.), »hvem kan finde sig i, at
Graccherne (der selv var Oprørere) klager over
Oprør?«, Citat efter Juvenal (Satirer, 2, 24).
H. H. R.
qui tacet, consentire videtur (lat.), »den
der tier, regnes for at samtykke«, en Regel,
som stammer fra den kanoniske Ret.
H. H. R.
Quito [’kitå], Hovedstad i Republikken
Ecuador, Sydamerika, ligger amfiteatralsk op ad
Foden af den snetoppede Vulkan Pichincha, c.
2800 m o. H. Byen har en velbeskyttet, næsten
skjult Beliggenhed, saa den udefra først ses,
naar man kommer op paa de nærmeste
Bakkerygge. Gaderne er skraanende og daarligt
brolagte. En stor Del af Arealet optages af de
mange Kirker og Klostre, af hvilke dog fl. nu
er indtaget til andet Brug. Beboelseshusene har
i Reglen kun een Etage og rummelige Gaarde.
Af større Bygninger kan nævnes
Regeringsbygningen, Ærkebispens Palads, Universitetet o. s.
v. Byen har fortrinligt Drikkevand.
Indbyggernes Antal (1922) er 80702, hvoraf c. 90 %
Indianere og Mestizer. Der drives noget Uld- og
Bomuldsvæveri. En af de vigtigste lokale
Industrier er Forfærdigelsen af oliemalede
Helgenbilleder, som udføres til Nabolandene. Tillige
drives Handel med tørrede Kolibriskind, som
bringes ind fra Skovene af Indianerne. Byen
anlagdes 1533 af Spanierne, har lidt af
Jordskælv 1797 og 1859. Klimaet er p. Gr. a. den
store Højde o. H. raat og køligt uden Forskel
paa Sommer og Vinter. Koldest Maaned er
Novbr med 12,4° Middel, varmest er Febr og
Septbr med 12,8°. Alle Maaneder har altsaa
Middeltemp. som en dansk Septbr. Derimod er
de daglige Svingninger meget store. Nedbøren
er til alle Aarstider stor og falder i stærke
Byger ofte med Hagl.
M. V.
Quitu [’kitu], indiansk Folk paa Højsletten
i Ecuador, hvor de endnu, forlængst kristnede,
udgør Befolkningens Hovedmasse. Q. hørte paa
den sp. Erobrings Tid under Inca-Riget, talte
en Quichua-Dialekt og var Soltilbedere. Deres
By Quito var Hovedstad i den nordlige Del af
Inca-Riget og med en fortræffelig Vej forbundet
med Cuzco, den fjerne, sydlige Hovedstad.
Imidlertid havde Incaerne selv først faa
Aartier før Spaniernes Komme undertvunget Q.;
det ældre Rige i disse Egne var skabt af et
Folk, Cara, der synes at have været nærmest
beslægtet med Chibchaerne i Colombia. (Litt.:
Thomas A. Joyce, South American
Archæology [London 1912]).
K. B.-S.
Qui-va-là [ki-va-’la] ell. qui vive (fr.),
hvem der?
Qui vive [ki-’vi.v] (fr.), se Qui-va-là.
Qui vivra verra [ki-vi’vra-væ’ra] (fr.), »den,
der lever, vil se det«, ɔ: Fremtiden vil vise det.
Quixeramobim [kisərömu’bi], Campo
major de Q., By i Staten Ciará, Brasilien, ved
Rio Q., Handel med Kvæg, 5000 Indb.
M. V.
quod deus bene vertat (lat.), »gid Gud
maa give det et godt Udfald«.
quod erat demonstrandum (lat.), »hvilket
var det, der skulde bevises«. Disse Ord danner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
