- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
794

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - quod erat demonstrandum - quod felix faustumque sit - quodlibet - quod licet Jovi, non licet bovi - quod mirum est - quod non est in actis, non est in mundo - Quod non agnoscit glossa, non agnoscit curia - Quorndon - quorum - quos deus perdere vult, prius dementat - quos ego — - quot capita, tot sensus - quot homines, tot sententiæ - quousque tandem — - Quousque Tandem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Euklid’s Elementer Afslutningen paa ethvert
Bevis.
H. H. R.

quod felix faustumque sit [-fa^u-] (lat.),
»gid det maa bringe Held og Lykke«.

quodlibet (lat.), hvad som helst. Bruges som
Betegnelse dels for en musikalsk Potpourri (se
ndf.), dels for et Maleri, hvori der er
sammenstillet Ting af alle mulige Slags.
H. H. R.

Q. (ital.: Messanza ell. Mistichanza), en
musikalsk Spøg, der bestaar i en Blanding af fl.
forskelligartede Melodier ell. Brudstykker af
saadanne, enten saaledes, at de forskellige
Temaer kombineres samtidig ell. ogsaa kædes løst
sammen i broget Rækkefølge.
S. L.

quod licet Jovi, non licet bovi (lat.),
»hvad der er Juppiter tilladt, er ikke tilladt en
Okse«.
H. H. R.

quod mirum est (lat.), »hvilket er
vidunderligt«.

quod non est in actis, non est in mundo
(ell. in factis) (lat.), »hvad der ikke findes i
Dokumenterne, findes ikke i Virkeligheden«, gl
formalistisk Retsregel.
H. H. R.

Quod non agnoscit glossa, non agnoscit
curia
(lat.), Domstolene anerkender ikke, hvad
Glosen ikke anerkender, en i Tyskland efter
Romerrettens Reception opstillet Sætning, der
skulde udtrykke, at det, man havde reciperet,
kun var den af de ital. Jurister som endnu
praktisk brugelig glosserede Del af Corpus juris
(se Glossa og Postglossatorer).
P. J. J.

Quorndon [’kwå.əndən], By i det indre
England, 12 km N. f. Leicester, Leicester County,
med (1921) 2417 Indb., kendt for sine
Rævejagter. I Nærheden Granitbrud ved Mount
Sorrel
og Kalkbrud i Barrow on Soar.
(M. Kr.). G. G.

quorum (lat., egl. »af hvilke«) bruges om
det Antal Medlemmer, hvis Tilstedeværelse er
nødvendig for at en lovgivende Domstol ell.
anden Forsamling kan tage gyldig Beslutning.
Betegnelsen stammer opr. fra de eng.
Fredsdommeres Udnævnelsespatent, hvori de Ord
forekommer: quorum N. N. unum esse volumus,
ɔ: »af hvilke Vi ville, at N. N. skal være en«,
d. v. s. en af de Fredsdommere, der i Forening
har Jurisdiktion i kriminelle Sager (se
Fredsdommere). Allerede langt tilbage i Tiden
maatte man finde det nødvendigt at fastsætte
et bestemt mindste Antal, hvis Deltagelse i
lovgivende og dømmende ell. andre besluttende
Forsamlinger var nødvendig til gyldig
Beslutning, for at ikke vigtige Afgørelser skulde
blive trufne af ganske faa fremmødte
Deltagere; i den gl. danske Erik’s sjællandske Lov,
II — 48 og 49 fastsættes dette Mindsteantal
saaledes ved ordinære Ting til 12 og ved
ekstraordinære til 24. q. er i øvrigt fastsat
meget forskelligt. Den alm. Regel er vel den,
der i Danmark gælder m. H. t. Rigsdagens
enkelte Ting, at over Halvdelen, altsaa mindst 1
over Halvdelen af Medlemmerne skal være
tilstede og deltage i Beslutningen, jfr Grl. 1915
§ 60. I Praksis forstaas nu ved Tingets
Medlemmer det faktiske Antal Medlemmer,
saaledes at ledige Pladser ikke regnes med,
medens det i Landstingets Forretningsorden
tidligere forstodes som det i Grundloven fastsatte
Medlemstal. Derhos deltager ogsaa nu modsat
tidligere Tingets Formand i Afstemningen og
regnes altsaa ogsaa med. Lgn. Regler gælder
m. H. t. samtlige danske kommunale Raad med
Undtagelse af Lagtinget, hvor det er nok, at
Halvdelen af Medlemmerne er tilstede og
deltager i Afstemningen. Men ofte, især ved større
Forsamlinger, er et bestemt mindre Antal
tilstrækkeligt til q. I det eng. Overhus, der tæller
over 700 Medlemmer, er 3 tilstrækkeligt til at
holde Møde og 30 til at tage Beslutning; i
Underhuset, der tæller over 600 Medlemmer, er
q. 40, deri indbefattet Formanden. Undertiden
kræves ogsaa et større Antal end over
Halvdelen til q., saaledes i Norge, efter hvis Grl. §
73 q. i hver af Stortingets Afdelinger er 2/3 af
Medlemmerne. Meget hyppigt er det fremdeles,
at der til visse vigtigere Beslutningers Tagelse,
f. Eks. til Grundlovsforandringer, kræves, at et
vist større Antal end sædvanligt skal være
tilstede ell. at Beslutningen skal tages med
kvalificeret Flerhed af de stemmende ell. begge
Dele i Forening. Saaledes kræves det i Belgien
til et Grundlovsforslags Vedtagelse, at mindst
2/3 af hvert af Kamrenes fulde Antal
Medlemmer skal være tilstede og, at Beslutningen
vedtages med mindst 2/3 af de afgivne Stemmer.
I de sv. Grundlove er dog slet intet q. fastsat
m. H. t. Kamrene, men dér bestemmer
Rigsdagsordningens § 30, at hvert af Kamrene kan
fastsætte Bødestraf for de Medlemmer, der
uden lovligt Forfald udebliver fra
Rigsdagsforhandlingerne, en Ret, som dog kun Andet
Kammer har gjort Brug af.
K. B.

quos deus perdere vult, prius dementat
(lat.), »dem, som Gud vil ødelægge, berøver han
først Forstanden«.
H. H. R.

quos ego — (lat.), »Jer skal jeg nok —«,
Neptun’s Trusel til Vindene i Vergil’s Æneide
I, 135; anføres ofte som Eksempel paa en
Selvafbrydelse med Fortielse af det, som egl. skulde
siges.
H. H. R.

quot capita, tot sensus (lat.), »lige saa
mange Mennesker, lige saa mange Meninger«.

quot homines, tot sententiæ (lat.), »lige
saa mange Mennesker, lige saa mange
Meninger«, Citat efter Terents (Phormio, V. 454).
H. H. R.

quousque tandem — (lat.), »hvor længe
skal dog — ?«. Med disse Ord indledes Cicero’s
første Tale mod Catilina, og ofte bruges de som
et alm. Udtryk for Utaalmodighed.
H. H. R.

Quousque Tandem, skandinavisk Forening
for forbedret Sprogundervisning, stiftet ved
Filologmødet i Sthlm 1886 af Lundell, Western og
Jespersen og opkaldt efter det Pseudonym,
under hvilket W. Viětor 1882 havde slaaet til Lyd
for en Reform af Sprogundervisningen.
Foreningens Program omfattede fire Punkter, 1)
ikke Skriftsproget, men det levende Talesprog
lægges til Grund; dertil hører bl. a., at i de
Sprog, hvor Ortografien afviger betydelig fra
Udtalen, anvendes en pædagogisk Lydskrift; 2)
allerede paa Begynderstadiet benyttes
fornuftige sammenhængende Tekster i St f. de
jævnlig brugte sammenhængsløse Enkeltsætninger;
3) Grammatikundervisningen slutter sig saa
nøje som muligt til Læsningen; og 4) i St f.
(ell. i alt Fald ved Siden af) Oversættelsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0820.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free