- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
801

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raad (Forsamling) - Raad (noget raaddent) - Raade - Raadgrid - Raadhus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det enkelte Medlem af Statsraadet iftg. gl
Sprogbrug som Statsraad og ikke som Minister
bortset fra Stats- og Udenrigsministeren. I
Danmark er derimod Betegnelserne Etatsraad,
Konferensraad, Justitsraad, Kancelliraad m. v.
blotte med særlig Rang forbundne Titler og
dette selv om den paagældende betegnes som
»virkelig« Etatsraad m. v., hvad der kun
betyder en endnu finere Titel, se Rang.
K. B.

Raad, et i populær Lægevidenskab og
Naturfag benyttet Ord, der betegner noget raaddent
ell. forraadnende. Særlig i Medicinen forstaar
man ved R. omtr. det, som i det
videnskabelige Sprog kaldes Ichor ell. putride
Stoffer.
(E. A. T.).

Raade, Herred, Moss Fogderi, Moss
Politimesterdistrikt, Østfold Fylke, 123,1 km med
(1921) 2783 Indb. R. udgør tillige R.
Præstegæld og Sogn med Tom Kapel. Det begrænses
af flg. Herreder: Rygge, Vaaler, Tune, Onsøy og
hinsides Oslofjorden Sem.

R. omfatter Strøget mellem Vansjø og den
Del af Glommen, der benævnes Skinnerfloet,
samt Oslofjorden med dennes Arme
Kurefjorden og Kraakstadfjorden. R. er for
største Delen ganske lavt og aabent. I den sydlige
Del findes dog enkelte mindre Aasstrækninger,
og i Ø. slutter Herredet sig til
Aasstrækningerne paa Glommens Vestside. Her findes
Herredets højeste Punkt, Danserfjeldet (129 m).
Straks S. f. Vansjø findes som en Levning fra
den store Indlandsbræ, som laa her i Istiden,
det saakaldte »Ra«, ell. en gl nu som Regel
vel dyrket Moræne med Hovedretning inden for
dette Herred fra NV. til SØ. Raet deler mellem
Mosselvens (Vansjøs) Nedslagsdistrikt paa den
ene Side og Glommens samt Oslofjordens paa
den anden Side. Af Elve har Herredet kun den
Del af Glommen, der berører samme i det
sydøstlige Parti, og af Indsøer kun en Del af
Vansjø (c. 13 km2) samt et Par smaa Tjern.
Kurefjorden, der har en Længde af 5 à 6 km, er
særlig i sin indre Del grund og uren.
Kraakstadfjorden, der har omtrent samme Længde,
men er noget smallere, fortsattes tidligere i den
lange smalle Tomskile, der imidlertid i Aarenes
Løb er blevet forvandlet til en Indsø,
Aarnebergshølen, med Afløb til Kraakstadfjorden.
Aarnebergshølens inderste Del ligger kun et Par
km fra Vansjø. Kraakstadfjorden er i sin
inderste Del som Regel grund og uren, men med
en dyb Rende i Midten; i sin ydre Del danner
den en stor og dyb, af Øer nogenlunde dækket Red.

Inden for dette Herred bør af Øer mærkes
de 3 Øer med Navnet Sletter, tilhørende
nedennævnte Gaard Tom. Omkr. Sletter er godt
Laksefiskeri. Længere inde findes den ganske
store Ovenø, kendt af det omkr. samme
foregaaende Flynderfiskeri. Af Skov findes kun til
Husbehov; i den midtre Del af R. er dog
Skoven udhugget. Tættest bebygget er den
saakaldte Østbygd, mellem Vansjø og Skinnerfloet,
samt Vestbygden ude mod Havet. Den sydlige
Del kaldes Onsøfjerdingen og hørte tidligere til
Onsøy Tinglag.

Jordbrug er i fremtrædende Grad Herredets
Hovednæringsvej, og særlig i Østbygden finder
man meget frugtbare Egne. Fædriften er i
Opkomst. Af Fabrikdrift er der ikke synderlig
meget; nævnes bør et Par ganske store
Skotøjsfabrikker, fl. Mejerier, Møller, Savbrug,
Teglværk og Stenbrud. Inden for Herredet
foregaar en ikke ubetydelig Feldspatdrift.

Af større Gaarde maa særlig nævnes Tom
(Thufn), der allerede omtales 1291. Det er et
stort Brug med fornøden Skov. Endvidere kan
nævnes Tasken, Røstad, Sønsterød, Aarneberg,
Burum, Skraatorp, Rød, Reklingsholm, Finstad
og Kil (Kile). Derhos bør mærkes Kraakstad i
Nærheden af Tom ved Bunden af
Kraakstadfjorden, en tidligere Ladeplads, der omtales
allerede i 16. Aarh.

Smaalensbanens ydre (vestre) Linie
gennemskærer Herredet og har Stationen R. noget V.
f. Kirken. Gennem Herredet gaar ogsaa
Hovedvej fra Moss, der ved den gamle
Skydsstation Karlshus, i Nærheden af R.
Jernbanestation, deler sig i en Arm til Fredrikstad og en
til Sarpsborg. Desuden gaar en gammel og
bakket Hovedvej fra R. til Svindal, hvilken nu er
ombygget. Herredet er derhos ganske vel
forsynet med Bygdeveje. Antagen Formue 1922
12709100 Kr og Indtægt 2349833 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. N. Kiær,
»Smaalenenes Amt« [Kria 1885]).
(P. N.). M. H.

Raadgrid, en Valkyrie (»den, der øder ved
sin Snildhed?«), jfr Randgrid.
G. K-n.

Raadhus, den Bygning, i hvilken Byernes
Magistrat og Borgerrepræsentation holder deres
Møder og udøver deres Virksomhed, og i
hvilken den stedlige Styrelses Kontorer i Reglen
har deres Plads; i mindre Købstæder anvendes
stundom i St f. R. Benævnelsen »Raadstue«, der
forhen ogsaa brugtes i Kbhvn. Ofte har Stadens
Politi og Byretten Sæde i Raadhusbygningen,
og hvor dette er Tilfældet, benævnes vedk.
Bygning: Raad- og Domhus.

Historisk set har R. nøje Sammenhæng med
Købstadsvæsenets Udvikling i Middelalderen, da
R.’s Størrelse og Anselighed blev et Symbol for
Stadens Bet. og Selvstændighed. Især i den
senere Middelalder har Bypatriotismen skabt
mærkelige Raadhusbygninger. Helst skulde de
overgaa Nabobyernes, og i al Fald er R. de
eneste borgerlige Profanbygninger, som i nogen
Grad kunde gøre sig gældende ved Siden af
Kirkerne. Ofte fik R. Plads ved Byens
Hovedtorv, og det var ikke en eksklusiv
Kontorbygning, men meget mere, saaledes som allerede
Navnene (Palazzo publico, Hotel de ville,
Townhall, Bürgerhaus ell. Stadthaus) vidner om. I
Stueetagens aabne Søjlehal kunde Borgerne
mødes, drive Handel og snakke Bynyt; den store
Festsal brugtes ikke blot af Øvrigheden, men
udlejedes til Bryllupper o. a. Fester; fra
Raadhusets Loggia ell. Altan lød de offentlige
Bekendtgørelser til Borgerskabet; paa Torvet
foran det stod Stok og Kag. I Taarnet holdtes
Vagt; herfra lød Raadhusklokken, og herfra
blev Byens Banner stukket ud, naar Borgerne
skulde sammenkaldes.

I de forsk. Lande formede Byernes
Udvikling sig paa forsk. Maade, og R. bærer Præg
deraf. Faste Typer dannede der sig kun
indenfor snævrere Omraader, og selv her afhang det
af Byens Størrelse, om R. blev enfløjet eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0827.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free