- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
802

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raadhus - Raadmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

flerfløjet. I Italiens krigerske, af
Partikampe oprevne Kommuner beholdt R. længe
et fæstningsagtigt Præg, med Tindekrans paa
Hus og Taarn, saaledes de gotiske Bygninger i
Siena (1280, gentagne Gange udvidet) og
Firenze (begyndt 1398). I Vesteuropa var R.’s
Forgænger gerne Bytaarnet (smlg. Beffroi),
der kunde rumme Fængsel, Byarkiv,
Vaabenkammer og Stormklokke, ja endogsaa tjene til
Mødested for Magistraten. Senere
kombineredes R. her ligesom i Italien ofte med et
anseligt Taarn, hvis dette da ikke som i Brügge
og Ypern kombineres med Torvehaller. Det
ældste fr. Raadhus er en romansk Bygning i
La Réole (Gironde); Nordfrankrig og
Nederlandene er rige paa fine gotiske Raadhuse,
f. Eks. i Brüssel, Brügge, Antwerpen. I
Tyskland, selv i de tyske Hansestæder, blev R.
gennemgaaende mindre fremtrædende og
Arkitekturen lidet krigersk; betegnende er den tyske
Raadhuskælder med Vinudskænkning. Et af de
ældste bevarede tyske R., fra 13. Aarh., findes i
Dortmund. Kendte Bygværker fra gotisk Tid
er f. Eks. Lübeck, Bremen, Braunschweig.

I Arkitekturhistorien er det utvivlsomt de
middelalderlige R., som har størst Bet., men
ogsaa senere Tider har skabt værdifulde og
interessante R., som Renaissancebygningerne
i Utrecht, Emden og Augsburg. Et af den
nederlandske Klassicismes Hovedværker er
Raadhuset i Amsterdam, nu kgl. Slot, der trods sin
Størrelse dog naturligvis overgaas af den
moderne Storstadsudviklings mægtige ny R.

Danmarks ældste bevarede Raadhusbygning
(nu Privatbolig) staar i Næstved og stammer
fra Tiden c. 1500; det næsten jævnaldrende R.
i Ribe er bygget som Privatejendom, og det
ældste, endnu i Brug værende R. er derfor
Køges, fra Tiden. c. 1560. De fleste Købstæders
R. er opført i 18.—19. Aarh.; kønne Bygninger
fra 18. Aarh. er endnu i Brug i Aalborg og
Randers og bevarede i Viborg og Ebeltoft.
Kjøbenhavn har gennem Tiderne haft mange
Raadhuse, af hvilke det 3. i Rækken, mellem
Gammeltorv og Nytorv, opførtes c. 1480,
ombyggedes af Christian IV og efter Branden 1728
genopførtes paa samme Tomt som det fjerde
R., der brændte 1795. Det femte er det nuv.
gamle Domhus ved Nytorv, opført 1805—15
(Arkitekt: C. F. Hansen), det sjette den
1892—1903 opførte Bygning ved Raadhuspladsen
(Arkitekt: M. Nyrop).
C. A. J.

Raadmand var i ældre Tid Benævnelsen paa
Medlemmerne af Købstædernes Raad; i de lat.
Kilder brugtes som svarende hertil Ordet
consul. Raadmænd omtales her i Landet første
Gang i et Privilegium for Ribe af 1252, hvor de
sikkert er indførte efter Forbillede fra
Tyskland, der allerede kendte Institutionen et
Hundredaar tidligere. I den nærmest følgende Tid
bredte den sig til de andre danske Købstæder
og fandtes siden Beg. af 14. Aarh. overalt. De
nærmere Omstændigheder ved dens Indførelse
kendes ikke, og man ved derfor heller ikke
sikkert, hvad der i første Linie tilstræbtes med
den. Sandsynligheden taler dog for, at den var
et Led i Købstædernes Emancipation fra
Kongemagten, og den gav i hvert Fald Borgerne
en stærkt forøget Indflydelse i Retspleje og
Administration, hvor Kongens Repræsentant,
Fogden, nu maatte dele sin Indflydelse med
Raadet, for til sidst helt at træde i Skygge
for det (se Byfoged). Om Maaden, hvorpaa
R. fra først af udnævntes, er man kun daarlig
underrettet. I Slutn. af Middelalderen valgtes
de enkelte Steder af Borgerne, men i øvrigt
var den alm. Regel, at ledige Pladser besattes
ved Raadets eget Valg. Raadet havde med
andre Ord Selvsuppleringsret, hvad naturligt førte
med sig, at Medlemmerne toges af en temmelig
snæver Kreds af mere velhavende Slægter, saa
at de ikke repræsenterede hele Borgerskabet,
men kun Købstadens Overklasse. Efter at
Lavsvæsenet havde udviklet sig, var det endog som
Følge af Raadets Tilsyn med Lavene ligefrem
forbudt, at Haandværkere havde Sæde i det.
Raadimændenes Antal var vistnok opr. enten 12
ell. 8, men foruden at Oprettelsen af
Borgemesterembederne (se Borgemester)
mange Steder førte til en Formindskelse af det,
blev en saadan i senere Tid ofte en Følge af
Selvsuppleringsretten, idet man for at forøge
de enkelte R.’s Indtægter undlod at besætte
alle Pladser. En anden Følge af den nævnte Ret
var det, at Stillingerne blev livsvarige, medens
de vistnok fra først af kun besattes for et Aar.

Raadet ell. Borgemestre og Raad, som det
siden Fremkomsten af Borgemesterembederne
sædvanlig kaldtes, var ved Middelalderens
Udgang den alm. Købstadøvrighed og bestyrede
ved Siden heraf Købstadens kommunale
Anliggender. Øvrighedsmyndigheden maatte det
paa enkelte Omraader dele med Byfogden, der
dog snarere var en Hjælper for det, og det
samme gjaldt om den dømmende Myndighed,
hvori baade Raad og Foged tog Del (se
Raadstueret).

Efter Reformationen, og navnlig siden 17.
Aarh., gled R., ligesom Borgemestrene,
efterhaanden fra at være Repræsentanter for
Borgerskabet over til at blive Statsemhedsmænd,
der modtog deres Udnævnelse af Kongen,
hvilken Ordning endelig gennemførtes straks efter
1660. Ikke længe efter (1682) foretoges dernæst
en stor Reduktion af Købstadøvrighederne,
hvorved Borgemestre og Raad eller, som man
nu ogsaa sagde, Magistraten helt forsvandt i
omtr. Halvdelen af Købstæderne, i hvilke
Magistratsforretningerne overtoges af Byfogden,
ell. Antallet af Raadets Medlemmer i hvert
Fald stærkt reduceredes. I de Købstæder, der
bevarede en Magistrat, bestod denne nu kun af
en enkelt Borgemester og et Par R., og da
Nedlæggelserne af Embeder fortsattes i senere
Tid, blev Købstæder med egen Magistrat
efterhaanden en Sjældenhed. Hvor en Magistrat
undtagelsesvis opretholdtes, indskrænkedes dens
Medlemsantal derhos stadig ved, at R. Tid
efter anden fjernedes, saa at til sidst kun
Borgemesteren blev tilbage (se Borgemester).
De sidste Raadmandsembeder af den ældre Art
nedlagdes i Henhold til L. 2S6. Maj 1868.

Samtidig med denne Udvikling var
Magistratens Forretningsomraade og dermed ogsaa
R.’s, hvor saadanne endnu fandtes, blevet
stærkt indsnævret, idet den dømmende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0828.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free