- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
803

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raadmand - Raadne Hav - Raadplanter - Raadsforsamling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Myndighed i det væsentlige var gaaet tabt og
Øvrighedsmyndighed begrænset til en bestemt
Kategori af Anliggender (de saakaldte
Magistratsforretninger), medens den i øvrigt
udøvedes af Byfogden som Politimester.
Heller ikke den kommunale Forvaltning laa
længere helt i Magistratens Haand, idet den
maatte dele den med Repræsentanter for
Borgerskabet (se nærmere Borgemester og
Byfoged).

Medens den ældre Tids R., der i deres sidste
Periode betegnedes som kgl. R., saaledes nu er
forsvundne, kender den nyere Lovgivning en
anden Slags R., som en enkelt Forskrift kalder
borgerlige R. Adgang til at indføre saadanne
R. i Købstæderne aabnedes allerede ved
Anordn. 24. Oktbr 1837 og opretholdtes i noget
ændret Form ved L. 26. Maj 1868. Ifølge denne,
hvis herhenhørende Bestemmelser aldrig er
ophævede, men for Tiden ikke benyttes, kan
Byraadet af sin egen Midte vælge en ell. fl. Mænd
til som borgerlige R. sammen med
Byraadsformanden (Borgemesteren) at tage Del i den
udøvende Virksomhed i Kommunens Anliggender,
hvorimod de intet har at gøre med
Magistratsforretningerne, som Loven af 1868 i Modsætning
til tidligere skilte fuldstændigt ud fra den
kommunale Forvaltning. I den nyeste Tid har L.
1. Marts 1919 imidlertid igen gjort en
Forandring paa dette Punkt, idet den, samtidig med
at give Byraadet Ret til selv at vælge sin
Formand (Borgemesteren), til denne rent
kommunale Myndighed har overført en Del af de
nysnævnte Forretninger, og i Forbindelse hermed
er der da endvidere paa ny givet Regler om
Valg af borgerlige R., idet det er bestemt, at
der ved en Forskrift i Købstadens Vedtægt
kan oprettes en kommunal Magistrat,
bestaaende af Borgemesteren som Formand og fra
to til fire R., som vælges af Byraadet af dets
egen Midte ved Forholdstalsvalg, hver Gang
alm. Valg til Raadet har fundet Sted. Hvor
en saadan Magistrat er indført, træder den i
de fleste Henseender i Borgemesterens Sted,
saaledes at den varetager baade de ellers til
Borgemesteren alene henlagte
Magistratsforretninger og hans Forretninger vedrørende den
kommunale Forvaltning, hvilke afgøres af
Magistraten som Kollegium efter Stemmeflerhed.
Loven af 1919, der foruden i Købstæderne
ogsaa gælder paa Frederiksberg, er benyttet her,
hvor der altsaa findes borgerlige R. (f. T. 4),
men i øvrigt er det foreløbig kun faa
Købstæder, der har gjort Brug af den. — I Kbhvn
fandtes ligesom i de andre Købstæder fra gl
Tid R., der i Tidens Løb blev kgl.
Embedsmænd, men efter at allerede Anrd. 1. Januar
1840 havde overdraget
Borgerrepræsentantskabet at vælge R. paa kgl. Approbation, bestemte
L. 4. Marts 1857, hvormed den nugældende L.
8. Maj 1917 for saa vidt stemmer, at
Nødvendigheden af den nævnte Approbation skulde
bortfalde, saa at Valget nu foretages af
Borgerrepræsentanterne paa egen Haand (se i
øvrigt om den nærmere Ordning
Kjøbenhavn, S. 52—53). De kbhvn’ske R., af hvilke
der findes 5, en for hver Afdeling af
Magistraten, virker dels i de Sager, der skal
afgøres af den samlede Magistrat, som
Medlemmer af dette Kollegium paa lige Fod med
Borgemestrene, dels skal de i Sager, der hører
under de enkelte Afdelinger, være
vedkommende Borgemester til Raad og Bistand i vigtige
Anliggender. Nogen Medbestemmelsesret i
sidstnævnte Art Sager har de ikke, men
Borgemestrene kan dog ved Overenskomst, der skal
stadfæstes af den samlede Magistrat, overdrage
dem at udføre enkelte Forretninger paa eget
Ansvar.
P. J. J.

Raadne Hav, se Asovske Hav.

Raadplanter (Saprofyter) kaldes de
Planter, der helt ell. delvis lever af dødt
organisk Materiale; dette kan være meget
forskelligartet, f. Eks. formuldende Plantedele,
Lig og Ekskrementer
af Dyr, Fødevarer
(Brød, Ost o. l.),
organiske Stoffer
(Sukker o. a.). Mindst
udpræget er denne
Ernæringsmaade hos
Halvsaprofyterne, der er
forsynede med Bladgrønt
og ved dettes Hjælp
kan assimilere
Kulsyre; for disse Planters
Vedk. synes det
navnlig at være
kvælstofholdige organiske
Stoffer, som optages,
saaledes hos
Flagellaten Euglena, der
lever i Møddingvand o.
l., og visse Mosser
(Splachnum), som
findes paa Gødning.
Helsaprofyterne mangler Bladgrønt
og maa derfor optage
alt Kulstof i
organiske Forbindelser;
Kvælstoffet kan hos
nogle optages i uorganisk Form (salpetersure ell.
Ammoniaksalte), andre er mere kræsne og
fordrer mere ell. mindre sammensatte organiske
Kvælstofforbindelser. Til denne Gruppe hører
alle de Bakterier, Slimsvampe og Svampe, der
ikke ernærer sig som Snyltere, samt enkelte
højere Planter (Orkideer [Neottia,
Coralliorrhiza o. a.], Pyrolaceer [Monotropa] o. fl.).
Disse sidste har blege, reducerede, kun lidet
forgrenede Skud, der bærer skælformede Blade
uden Spalteaabninger og udelukkende har den
Opgave at udvikle Forplantningsorganer (Fig.);
Rødderne er ofte korte og tykke, koralformet
grenede og forsynede med Mykorrhizer. Som
alle andre Planter, der lever af organisk Stof,
udskiller R. Fermenter, som virker opløsende
og omdannende paa Næringsbunden (smlg.
insektædende Planter). Flere R. kan paa
visse Udviklingsstadier ell. under visse
Betingelser tage Næring fra levende Organismer; de
danner derved Overgang til Snylteplanterne.
(F. K. R.). C. F.

Knælæbe.<bRodstok med Udløbere<bog to Blomsterskud.
Knælæbe.

Rodstok med Udløbere

og to Blomsterskud.


Raadsforsamling, se Raad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0829.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free