- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
804

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raadsherre - Raadsig, Johan Peter - Raadspensionær - Raadstueret - Raadstuesamling - Raadstueskriver - Raadstueplakat - Raadvaddams Fabrikker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Raadsherre (Ratsherr) var i ældre Tid i
Tyskland Benævnelsen for Medlemmerne af
Købstædernes Raad, altsaa svarende til det
danske Raadmand. Dog anvendtes det ikke overalt,
og egl. Hjemmel havde Titlen vistnok kun i
Rigsstæderne. Mere i Alm. har R. været brugt
om Medlemmerne af ethvert Raad af højere
ell. mere fornem Art.
P. J. J.

Raadsig, Johan Peter, dansk Maler, f.
i Kbhvn 18. Oktbr 1806, d. smst. 1. Juli 1882,
udstillede fra 1830—81 talrige Billeder, dels
Scener af Folkelivet og Jagtstykker, dels
Behandlinger af Emner fra Digterværker, særlig
Ingeamann’s Romaner, og fra Historien. Af de syv
Arbejder, han solgte til den kgl. Malerisamling,
— »Saxo og Carl af Rise«, »Niels Ebbesen hos
den fattige Kone«, »Bisp Rembert løskøber de
kristne Fanger«, »Valdemar den Store bliver
forbundet af Absalon’s Søster«, »En Scene i
Vinhøsten«, »En Relikviehandler« og »Jens
Holgersen Ulfstamd kurerer Abbeden« — findes det
sidstnævnte nu i Mus. i Aalborg; de andre er
magasinerede; »Vildttyve i Forhør« tilhører den
Hirschsprungske Samling, »Kristi Daab« findes
i Hvalsølille Kirke. R.’s Arbejder er
gennemgaaende svage, men vandt sig i sin Tid et
Publikum ved deres tydelige Fortællemaade og
let tilgængelige Indhold.
(S. M.). P. J.

Raadspensionær [paŋ-], se Pensionær.

Raadstueret. I danske Købstæder bestod siden
Middelalderen en R., bestaaende af Borgemester
og Raad, som dels konkurrerede med Bytinget,
dog saaledes, at den vistnok særlig beskæftigede
sig med Handelssager og hvad man nu vilde
kalde Politisager, dels (i visse Byer) fungerede
som Overret i Forhold til Bytinget, altsaa
traadte i Landstingets Sted, hvorfor disse Byer
ogsaa sagdes at have Landstingsret (se
Landsting, S. 386). R. bortfaldt ved Frd. af 25. Jan.
1805 om Landsoverretterne.
(Ludv. H.). P. J. J.

I Norge oprettedes R. som Underretter i
Købstæderne ved Frd. 6. Aug. 1607, derfra kunde
appelleres til Lagtinget. Ved
Købstadsprivilegierne af 30. Juli 1662 fik imidlertid Byfogden
Dommermyndighed »i smaa Sager«, og for saadanne
gjordes da R. til Melleminstans. De bortfaldt
ved Frd. 11. Aug. 1797.
(E. H.). Abs. T.

Raadstuesamling (Raadstuemøde) ell.
fra først af blot Raadstue kaldtes i ældre Tid
en Forsamling af Borgerskabet i en Købstad til
Drøftelse af Købstadens Anliggender. Saadanne
Forsamlinger, der i Reglen sammenkaldtes af
Ø\righeden, spillede i den senere Middelalder
og i det 16., 17. og 18. Aarh. en vis, dog ikke
særlig stor Rolle, men bestemte Regler om deres
Afholdelse fandtes ikke. Saadanne blev første
Gang givne ved Reskr. 20. Apr. 1791, der
fastslog de eligerede Borgeres (d. e.
Borgerrepræsentanternes) Pligt til om vigtige Anliggender at
forhandle med hele Borgerskabet i R., men paa
den anden Side erklærede R. afholdte uden
Deltagelse af Magistrat ell. eligerede Borgere for
ugyldige. Endnu Anrd. 24. Oktbr 1837 opretholdt
Institutionen, dog saaledes at R. kun skulde
træde sammen, naar Kancelliet fandt det
hensigtsmæssigt, men ved Købstadkommunallov 26.
Maj 1868 afskaffedes den helt, og Møder af den
nævnte Art udgør saaledes ikke længere noget
officielt Led i Købstædernes Forfatning.
P. J. J.

Raadstueskriver kaldtes i tidligere Tid den
Embedsmand, som i Købstæderne forestod de
Magistratens Virksomhed vedrørende
Skriverforretninger, baade Retsskriverforretningerne
ved Raadstueretten (s. d.) og det Skriveri, som
stod i Forbindelse med dens
Øvrighedshandlinger. R. var vistnok altid den samme som
Byskriveren. Embedet eksisterede endnu ved
Retsplejelovens Ikrafttræden 1919 i forsk.
Købstæder, dog ikke som noget selvstændigt Embede,
men forbundet med Byfogedembedet, men det
er nu forsvundet.
P. J. J.

Raadstueplakat, en af Magistraten (i Kbhvn)
udstedt Bekendtgørelse, indeholdende Regler til
Efterlevelse for Borgerne eller Meddelelser om
offentlige Foranstaltninger. Reglerne kan være
fastsatte af Magistraten selv, hvor der er
fornøden Hjemmel dertil, men kan ogsaa skyldes
Myndigheder, som er Magistraten overordnede.
Saaledes haves fra ældre Tid adskillige
Eksempler paa, at kgl. Resolutioner ell.
Kollegieresolutioner er blevet meddelte Magistraten i
Form af Reskr. ell. Skrivelser og derefter af
denne bragt til alm. Kundskab gennem en R.
P. J. J.

Raadvaddams Fabrikker, et gl
Fabrikanlæg ved Mølleaaen (se Raavaddam).
For Kronens Regning har der til Midten af 17.
Aarh. saaledes der været en Krudtmølle. 1759
tilskødede Kong Frederik V Kammertjener,
senere Justitsraad, Nicolaj Jacob Jessen,
Raadvaddams Mølle til derpaa at anlægge et Fileværk og
andre for Landet nyttige Værker. —
Benævnelsen Fileværket har været gængs
tidligere og er først i vor Tid bleven fortrængt af
den officielle Benævnelse R. F. 1765 gik Jessen
fallit, og Kbhvn’s Isenkræmmere købte da ved
Auktion Raadvad 1767. Indtil Isenkræmmerlavets
Ophør dreves Fabrikken af Isenkræmmerne og
var, foruden at den forsynede dem med Varer,
et yndet Sommerudflugtssted for dem og deres
Familier; derefter overtoges Fabrikken af et
Interessentskab af 9 Isenkræmmere. Ved
Dødsfald og Udtrædelse svandt Interessentskabet ind
til 3 Medlemmer, og 1. Decbr 1894 overtog
»Aktieselskabet R. F.« Driften. Der har, siden
Isenkræmmerne 1767 købte Raadvad, været
fabrikeret Isenkramvarer; Fabrikationen omfatter nu
særlig alle Typer Bordknive (ogsaa af rustfrit
Staal) og Gafler, Husholdningsartikler,
Haandværkerartikler (Murer-, Snedker-,
Tømrerværktøj). Opr. dreves Fabrikkerne alene ved
Vandkraft. Der raades nu over 60—70 H. K., som
afgives af en Vandturbine og elektriske Motorer.
Arbejderantallet er c. 80 Mand. Værkets Kaar
har været afvekslende, efter Stilstandstider er
der kommet Fremskridtstider; det gode Ry, som
Fabrikatet altid har nydt, i Forbindelse med, at
man har forstaaet at følge med Tiden og antage
ny Arbejdsmetoder — det skal her saaledes kun
anføres, at man forlængst paa R. F. ikke
længere smeder Knive, men valser dem ud af
Emnerne —, og at man ikke har indladt sig paa
Mode- og Luksusartikler, men kun leverer
solide og kurante Artikler, der fuldt ud staar paa
Højde med Nutidens Fordringer, har bevirket,
at R. F. hævder sin Plads i den danske
Jærnindustri.
(F. W.). D. H. B.

1921 anlagdes en Hestesko fabrik paa Amager,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0830.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free