- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
812

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rabbiner - rabbinske Bibler - rabbinsk Litteratur - rabbinsk Sprog - Rabelais, François

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Grad blevet Prædikanter og Sjælesørgere, saa
deres Stilling er af væsentlig samme Art som
den protestantiske Præsts. De uddannes paa
R.-Seminarierne, men har mange Steder
tillige Universitetsuddannelse. Saadanne
Seminarier findes i Berlin, Breslau, Wien, Budapest,
London, Paris, Padua, New York, Cincinnati.
J. P.

rabbinske Bibler, jødiske Udgaver af det
gl. Test., hvori den hebr. Tekst og
Targumerne (s. d.) er trykt jævnsides i Kolumner med
rabbinske Kommentarer i Randen. De første
R. B. blev trykt i Venedig af Daniel Bomberg,
først 1516—17 ved Felix Pratensis, dernæst
1524—25 ved Jakob ben Chajjim; denne 2. Udgave
indeholdt den første trykte Samling af
Masoraen (s. d.). R. B. tryktes fl. Gange i
Venedig; 1618—19 fremkom en Udg. i Basel ved
J. Buxtorf, 1724—27 en ny i Amsterdam, 1860—66
i Varszava.
J. P.

rabbinsk Litteratur, den paa Hebraisk,
Aramaisk og Arabisk affattede Litteratur, som
er frembragt af lærde Jøder fra Oldtidens
Slutning indtil den nyeste Tid, og som afspejler det
særlige jød. Aandsliv, se jødisk
Litteratur
.
P. J.

rabbinsk Sprog kalder man ofte den Form
af Ny-Hebraisk, som anvendes af lærde Jøder
i Middelalderen, se hebræisk Sprog og
jødisk Litteratur.
J. P.

Rabelais [ra’blæ], François, fr. Forf.,
f. i Chinon hen imod Slutn. af 15. Aarh.
(muligvis 1495), d., lader det til, i Paris 1553,
maaske 9. Apr. At han var en Søn af det muntre
og frugtbare
Touraine, er
kendeligt i
hans
Personlighed og
Forfatterskab.
Faderen skal have
været Advokat.
Af Familien
bestemtes R. til
at være Munk
og sattes i
Lære hos
Benediktinerne i
Seuillé, derefter hos
Franciskanerne
i Klosteret La
Baumette ved
Angers; han
lærte intet
synderligt der, men stiftede Venskab med
Brødrene Du Bellay, som siden opnaaede høje
Stillinger i Kirken og Staten og blev hans gode
Beskyttere. Han modtog særlig dybe Indtryk af
Erasmus af Rotterdams Skrifter. Endelig kom
R. ind i Franciskanerklostret Fontenay-le-Comte
i Poitou, hvor han levede 15 Aar. 1511 modtog
han den gejstlige Ordination. Han befandt sig
alt andet end vel bl. de enfoldige, ulærde og
dovne Munke; hans udmærkede Hoved og hans
Videlyst bragte ham paa Kant med
Klostertugten; man konfiskerede hans kære gr. Bøger, som
havde bragt ham i Forbindelse med den lærde
Guillaume Budé, og da hans Patroner skaffede
ham pavelig Tilladelse til at indtræde i et
Benediktinerkloster, hvis Regel ikke var saa streng,
benyttede han sig deraf. Dog, Munkelivet laa nu
een Gang ikke for R.; han forlod snart ogsaa
dette Kloster. Saa fik han et Præstekald (i
Souday) — siges der —, men foretrak at rejse
Landet rundt. Fra 1530 studerede han
Lægekunsten i Montpellier og blev en dygtig Mand i
sit Fag, saa at han Novbr 1532 fik Ansættelse
som Læge ved det største Hospital i Lyon,
hvor han havde begivet sig hen væsentlig for
at faa udg. Bøger —, Byen var dengang berømt
for sine Trykkerier og Bogforlag. Han
forfattede ell. deltog i Udarbejdelsen af lærde
Værker, arkæologiske, medicinske m. m., udgav
Almanakker, og i Lyon var det, at Beg. af hans
berømteste, hans egl. Bog, kan siges at være
blevet til (1532), idet han udsendte et Optryk
af en gammel Folkebog med Titlen: Les
grandes et inestimables Chroniques du grand et
énorme géant Gargantua
. Oktbr 1533 tog hans
Ungdomsven, Kardinal Jean du Bellay ham med
til Rom, ikke blot som Lærer, men fordi han
gerne vilde have Selskab af en saadan
Polyhistor, som R. efterhaanden havde udviklet sig
til; 1534 var R. atter i Lyon, hvor man fratog
ham hans Embede, fordi han var rejst bort
uden videre; i Juli n. A. tog han da paa ny til
Rom med Kardinalen, drev arkæologiske
Studier der og indførte første Gang adskillige
Sorter Frugt og Grønsager i sit Fædreland (Melon,
Artiskok, en egen Salatplante; ogsaa Nelliken
skal han have indført). Ved en pavelig Bulle af
17. Jan. 1536 gaves der ham Absolution for Brud
paa Klosterreglerne samt Tilladelse til
Lægepraksis. Efter Hjemkomsten tog han den med.
Doktorgrad i Montpellier, hvor han nu virkede
en Tid som Prof., men 1539 blev han Læge hos
Guillaume du Bellay, Herre til Langey,
Guvernør i Turin, hos hvem han for det meste var i
de flg. Aar, indtil denne Velynder døde 1543.
Imidlertid var Fortsættelsen af hans Roman (de
to første Bøger af Pantagruel) udkommet, og
Teologerne i Paris begyndte at forfølge R. p.
Gr. a. dens Dristigheder. Men R. havde sikret
sig en ny god Forbindelse i Kansleren Chemant,
saa at han 1545 fik kgl. Privilegium for Bogen.
Saa farlige var dog Tiderne for enhver, der
hældede til Kætteri (den lærde Étienne Dolet
henrettedes som saadan 1546), at R. 1545—46
maatte opholde sig som Flygtning i Metz og
virke en Tid der som Læge. Hans Venner
skaffede ham dog Henrik II’s Forsikring om
Bevaagenhed, saa at han vovede sig hjem igen.
Da en ny Fortsættelse udkom, gav den
Anledning til ny Angreb. Endnu en Gang (1548) kom
han til Rom som Læge hos Kardinal du
Bellay, hos hvem han var Potte og Pande, og
under hvis Ægide han virkede som Diplomat.
Snart søgte den urolige, livskraftige Mand dog
tilbage til Frankrig, hvor formaaende Venner
ved Hoffet fik overdraget ham et Præstekald i
Meudon (Jan. 1550) og eet Sogn til, — »Præsten
i Meudon« hedder R. ofte i Litteraturhistorien
—, men disse Embeder opgav han allerede 1552.
Da Sorbonne og Parlamentet genoptog
Forfølgelsen mod hans Bog, var R. — der i det hele
under de vanskeligste Forhold vidste at sno sig
med stor Snildhed — saa behændig at indføre

F. Rabelais.
F. Rabelais.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0838.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free