- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
813

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rabelais, François - Raben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et satirisk Angreb (i den gallikanske
Kirkepolitiks Aand) paa de gregorianske Dekretaler;
det hjalp til, at han fik Ro i sine sidste Dage,
om hvilke man ellers ved meget lidt. — Dette
er i Korthed, hvad man kan kalde de sikre Data
om hans Liv, som man for Resten har
udsmykket med en Mængde Anekdoter, der ingen
Hjemmel har. Ogsaa den Skildring af hans
Person som udpræget Bacchus-Dyrker, der længe
har været gængs, synes at stride mod
Samtidiges troværdige Udsagn —, hvilket dog ikke
vil sige, at han ikke satte Pris paa Livets
materielle Nydelser.

Om R.’s Stilling og Bet. i det fr. Aandslivs
Udvikling, ved den højst mærkværdige, i mange
Maader geniale, men lidet kunstneriske og
rigtignok for mange ved dens umaadelige
ordure frastødende, burlesk-satiriske Roman, se
Frankrig, »Litteratur«, S. 708. De ældste
Udgiver af hans Roman er: Gargantua (først
Lyon 1535), Pantagruel ɔ: Begyndelsen (smst.
allerede 1533), sammes 1. og 2. Bog (smst.
1542), La plaisante et joyeuse histoire du grand
Gargantua, Pantagruel, roi des Dipsodes
(2 Bd,
Lyon 1542), Tiers livre des faits et dits
héroiques du noble Pantagruel
(Paris 1546; 4. Bog,
ufuldstændig, Lyon 1548; Samme, fuldstændig,
Paris 1552; 5. Bog, til Dels ikke af R., u. St.
1564). Af andre Skrifter er at anføre La
Sciomachie
, Beskrivelse af en Fest, du Bellay gav
i Rom (Lyon 1549), og Epistres (Paris 1651).
Tidligst Udgave af hans Œuvres er fra 1558,
siden mange, navnlig Amsterdam 1711 (5 Bd,
med Le Duchat’s og La Monnoye’s
Anmærkninger), Paris 1857—58, ved Burgaud des Marets
og Rathery (2 Bd, meget god, ogsaa i senere
Opl.), endvidere Udg. ved P. Jannet, ved Ch.
Marty-Laveaux (4 Bd, 1870—81, senere endnu
2 Bd, 1902—03), P. Favre (5 Bd, 1875—80) og
A. Lefranc (2 Bd, 1912—13). R. er en Forf.,
som stærkt behøver Kommentar, og skønt
meget var udrettet i den Henseende, blev der fuldt
op at bestille for den R.-Forening, som 1903
blev stiftet i Frankrig og i det hele har samlet
R.’s Yndere fra alle Lande. Den udgav fra 1903
Revue des études Rabelaisiennes, hvilken Titel
fra 1913 blev ombyttet med R. du XVIe siècle.
Allerede i hans eget Aarh. oversatte ell. rettere
bearbejdede J. Fischart hans Roman paa Tysk
med Titel »Affentheurlich Naupengeheurliche
Geschichtklitterung«; senere er der kommet
gode tyske Overs. af Regis (1832) og Gelboke
(1880). Paa Dansk har S. C. Broberg givet et
fortjenstfuldt Udtog af Romanen (Kbhvn 1884);
og til Svensk J. Mortensen overs. den (1902).
(Litt.: Almquist, Dissertatio de vita et
scriptis F. Rabelaesii
[Lund 1838];
Delécluze, F. R. [Paris 1841]; Lacroix, R.,
sa vie et ses ouvrages
[smst. 1859]; G.
Colletet
, F. R. [smst. 1867]; E. Noel, R. et
son œuvre
[smst. 1870]; F. Arnstädt, »F.
R. und sein Traité d’éducation« [Leipzig 1871];
E. Gebhardt, R., la Renaissance et la
Réforme
[Paris 1877]; J. Fleury, R. et ses
œuvres
[2 Bd, smst. s. A.]; W. Besant, R.
[London 1879]; F. Brémond, R. médecin [2
Bd, Paris 1879—87]; Stapfer, R., sa
personne, son génie, son œuvre
[smst. 1889, ny Udg.
1891]; R. Millet, R. [smst. 1892]; G. Vallat,
R., sa vie, son génie et son œuvre [smst. 1899];
Tilley, F. R. [1907]; Plattard, L’œuvre
de R.
[1910]. I deres Samlinger af Essays har
bl. a. Litteraturhistorikere som Sainte-Beuve,
K. Hillebrandt og Faguet skrevet om R.).
E. G.

Raben, en fra Mecklenburg stammende
uradelig Slægt, der føres tilbage til 13. Aarh.
Vaaben: den liggende Halvdel af en flækket
Guld-Lillie i blaat Felt, paa Hjelmen en flyvefærdig
kronet sort Ravn med en Guld-Ring i Næbbet.
Slægten forgrenede sig til Preussen og
Forpommern, men er nu uddød i Tyskland. Medlemmer
af flere Linier kom til Danmark i 17. Aarh.
Johan Otto R. (1646—1719) traadte 1667 i
dansk Tjeneste som Hofjunker, tjente som
Oberstløjtnant i Svenskekrigen og blev senere
Hofmarskalk, Hvid Ridder, Geheimeraad og
Amtmand over Frederiksborg og Kronborg
Amter. Hans Enke, Emerentzia von Levetzau
(1669—1746), oprettede 16. Apr 1734 Grevskabet
Christiansholm (se Aalholm). Sønnen,
Geheimraad og Blaa Ridder Christian
Frederik R.
til Aalholm, Bramslykke, Kjærstrup
og Bremersvold (1693—1773), Overhofmester hos
Dronning Sophie-Magdalene, senere
Stiftamtmand over Lolland-Falster og Medlem af
Konseillet, var en kundskabsrig og videnskabelig
interesseret Mand, som blev Æresmedlem af
Videnskabernes Selskab. Hans Søn, den senere
Kammerherre og Assessor i Kancelliet
Christian R. (1724—50), Grevskabets første
Besidder, blev 26. Marts 1734 optaget i den danske
Grevestand med flg. Vaaben: Skjoldet firdelt
med et Hjerteskjold, hvori Slægtens Mærke, 1.
og 4. Felt Slægten Levetzaus røde Faldgitter i
Sølv, 2. og 3. Slægten Plessens sorte
dobbelthalede Tyr i Guld; tre Hjelme: den midterste
med Slægten R.’s Ravn, den heraldisk højre
med et liggende halvt rødt Faldgitter foran fem
Paafjer, den venstre med en Paahale mellem to
halve røde Hjul, henh. Slægterne Levetzau’s og
Plessen’s Hjelmtegn; Skjoldholdere: Slægterne
R.’s Ravn og Plessen’s Tyr. Da han døde ugift,
blev hans Broder, den senere Ceremonimester,
Geheimeraad og Hvid Ridder Otto Ludvig
R.
(1730—91), Besidder af Grevskabet og fik
ved Patent af 31. Maj 1760 Ret til at føre
greveligt Navn og Vaaben. Hans Linie uddøde med
Sønnesønnen, Medlem af Folketinget, Grev
Julius R. til Grevskabet Christiansholm
(1804—79). Ovennævnte Geheimeraad C. F. R. var
endvidere Fader til Overceremonimester,
Geheimekonferensraad og Hvid Ridder Sigfred
Victor R.-Levetzau
til Stamhuset Restrup
(1741—1819), der ifølge Patent af 19. Oktbr 1787
førte de Levetzau’ers Navn og Vaaben i
Forbindelse med sit eget, til Overhofmester for
Sorø Akademi, Geheimeraad og Hvid Ridder
Carl Adolph R. til Næsbyholm og Bavelse
(1744—84) og til Geheimekonferensraad og Hvid
Ridder Frederik Sophus R. til Beldringe
og Lekkende (1745—1820). Sidstnævntes Søn,
Geheimekonferensraad Carl Vilhelm
R.-Levetzau
til Bremersvold, Beldringe og
Substitutionen for Stamhuset Restrup
(1789—1870), fik ved Patent af 15. Jan. 1834 Tilladelse
til at knytte de Levetzau’ers Navn og Vaaben

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0839.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free